Ruby

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2016
  • Opdateret: 17 apr. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
62Visninger
AA

1. den forfærdelige brænd

Kapitel 1.

Hun havde været på vej hjem fra skoven, med en kurv fyldt af de lækreste skovjordbær som hendes bror havde holdt så utroligt meget af. Hun grinede lidt for sig selv ved tanken om hendes 4 år ældre bror der havde siddet og smasket jordbær i sig sidste gang hun var kommet hjem med en kurv fuld, han var smurt ind i saften fra de søde små bær med et sagligt udtryk i hele hans ansigt og holdning.

Ruby travede af sted i højt humør forbi de gamle træer og glædede sig til at komme hjem og overrække jordbærene til hendes bror. Hun grinede stille for sig ved tanken om sin overglade brors udtryk, som hun vidste han ville lave. Hun var overbevist om at han ville begynde at springe omkring og svinge hende rundt i et favntag. Så meget elskede han de små fine sommerbær.

Omgivet af de store træer fik hun med et, en følelse af at noget ikke var som det skulle. Noget var galt. Hun gik videre med en knugende fornemmelse i maven.

En lugt nåede hende. Det tog Ruby noget tid at få den placeret, for det var ikke en lugt der normalt var at finde blandt skovens planter og dyr den var.. anderledes... det gik op for hende at det var lugten der havde fremtvunget hendes urolige mavefornemmelse.

Så fik hun endeligt placeret lugten. Røg! Der var noget der brændte! Og det kom fra landsbyen!

Hun gik hurtigere og hurtigere. Hun satte farten yderligere i vejret så hun til sidst løb.

Synet der mødte hende da hun nåede udkanten af skoven var, ja der findes ingen ord der kommer i nærheden af at beskrive rædslerne der mødte hende.

Hendes hjemby, det sted hun var vokset op, hendes liv hidtil stod i flammer, ikke bare de almindelige flammer der knitre i ildstedet og luner vores fødder om aftenen.

De her flammer var sorte, sortere end den mørkeste nat og flammerne, flammerne åd sig grådigt igennem alt. træet der udgjorde deres hjem, potter og pander der hver dag havde stået over ildstedet med indholdet til den pågældende aftens varme retter. Intet undgik de grådige flammer.

Vinden bar dovent de paniske stemmers skrig og lugten af brændt kød, op til Ruby der stod ved skovbrynets kant hævet over byen. Ruby der var stivnet i skræk kunne ikke andet end at stå og betragte rædslerne der udspillede sig for hendes øjne.

Kurven med de jordbær der var til hendes bror lagde nu spredt ud over dyrevekslet, hun om formiddagen havde fuldt ind i skoven, og farvede jorden med saften fra de halv kvaste bær.

I panikkens hede og med adrenalinen susende gennem kroppen begyndte hendes ben at flytte sig, det ene foran det andet hurtigere og hurtigere gik det. Forbi de enkelte ung-træer der står spredt ud over de åbne enge der skilte landsbyen fra skoven. Den første tanke der slog rod i hendes hoved var hendes storebror og hendes forældre `var der sket noget? Havde de undgået flammerne? Eller var de...? hun kunne ikke tænke tanken til ende den var ubærlig.

En ting hun dog vidste med sikkerhed var at hun måtte ned til landsbyen, Hun var nødt til at finde ud af om de var nået væk, fra de mørke og skyggeagtige flammer, i sikkerhed.

Ruby nåede ikke at finde ud af det for med et lød der et kæmpemæssigt brag og en kugle af lys voksede frem over jorden, og rejste sig som en enorm bølge der kommer rullende ind over land med en styrke der ikke kan måles, den udslettede alt på sin vej, landsbyen var ikke længere...

Hun mærkede den kraftige varme mod sin kind, den svidende fornemmelse, som når man sidder lidt for tæt på et blussende bål.

Alt dette var så uvirkeligt Ruby følte det som om hun stod ved siden af og betragtede hele dette skræksenarie. Så det ske for en anden.

Trykbølgen fra eksplosionen ramte hende som et slag fra en forhammer. Den pressede al luft ud af hendes krop og sendte hende flyvende hen mod den nærmeste klippeblok, der markerede det sted hvor de gamle myter om hekse og vampyrer udspillede sig. Flyveturen var meget lang og foregik i slowmotion, eller sådan virkede det i hvert fald som. Der lød en hul dump lyd og hun faldt til jorden som en gammel, slasket kludedukke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...