Om fingerled og ingenting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
En digtsamling af lyriske digte

6Likes
1Kommentarer
194Visninger
AA

1. Rynkerne på mine fingerled

 

I rynkernes på mine fingerled gemmer jeg verden. 
Jeg har presset den ned på mine ti fingre,
 så jeg ikke længere behøver være en del af den 
og altid ved præcis,
 hvor verdens ende er. 

Jeg slipper også for at glemme mig selv i himlen hver morgen 
kun for at blive fundet igen hver aften
samt fortvivle over, 
at solen er for tung til at hente ned. 

De fleste mener selvfølgelig, 
dette er umuligt, 
da verden er så stor,
 der ikke er plads til den på mine små fingerled, 
hvor de nu sidder og skriger til mig, 
jeg skal give slip på dem. 

Jeg lader bare som om,
 jeg ikke hører dem
 og fortsætter mit liv i noget, 
der ikke længere er verden,
 mens den samme sætning bliver gentaget 
igen og igen og igen, 
som den sprinter frem og tilbage i mine tanker
 - uden at lade sig mærke med alle de gange, 
den er stødt mod indersiden af mit kranium. 

Det er bedst sådan,
 det er bedst sådan. 

Det er bedst, 
hvis verden er så hjælpeløst fanget, 
den ikke længere ånder mig i nakken hvert andet sekund. 
Det er bedst, hvis 'ensom' ikke længere er et ord, 
men definitionen på hele min tilværelse. 
Det er bedst, hvis jeg virkelig tror på, 
at jeg ville være i stand til at glemme dengang, 
hvor jeg var en del af verden og ikke omvendt. 

Det er bedst sådan, 
kan jeg hviske ud i intetheden, 
nu hvor der ikke er nogen til at fortælle mig, 
det ikke er sandt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...