Gider ikke

Det er faktisk et essay jeg skulle skrive i skolen, men man kunne ikke vælge genren essay... (Gider
ikke)

1Likes
2Kommentarer
234Visninger

1. Gider ikke

 

Gider ikke

Jeg gider slet ikke, gider ikke noget. Dag ind og dag ud, altid det samme. Venter bare på at folkeskolen slutter, venter på Frankrig. Efter det, samme gamle vaner, der langsomt vil trække mig ind i mørket. Skole, gider ikke. Venner, gider ikke. Livet, gider ikke. Er det nu så forkert? Ikke at gide livet? Mine forældre er bekymrede, jeg gider ikke at lave noget. Savner ikke fodbold, som jeg ellers har elsket i 7 gode år. Man kan vel også blive træt af de samme ting altid, right? Alting kører rundt i et loop, aldrig noget nyt.

Gider ikke spise. Gør det alligevel, noget skal man jo tage sig til. Jeg er ligeglad med alt, men samtidig er jeg ugidelig. Ligeglad kan jeg jo ikke være, for så ville jeg jo være ligeglad med at lave noget, men gider slet ikke. Gider aldrig, men det kan vel ikke være min skyld at jeg er sådan? Kan det? Der er nok ikke nogen der ligefrem har skyld i dette. Gud måske, men hvis han findes ville han nok ikke bekymre sig om sådanne småting. 

Jeg gider ikke. Jeg gider ikke. Jeg gider ikke. Det kører rundt i mit hoved, især når mine forældre taler. De taler kun om pligter. Pligter her, pligter der. Hvorfor er der pligter? Jeg ved godt hvorfor der er pligter. Jeg gider dog stadigvæk ikke. I har vel fattet nu, at jeg ikke gider? Som et forkælet barn, som min lillebror. Viser det bare ikke. Mindes tiden hvor man ikke tænkte, var der bare. Var glad i min egen lille uvidende krop. 

Går som en zombie, hjernedød, som teenagere jo er så kendt som. Selvom de siger vi skal vælge hvad vi skal være. Og med ´de´ mener jeg selvfølgelig: samfundet, forældre og lærerne. Hvordan kan man vælge hvad man skal lave resten af sit liv? Det er endnu en ting jeg ikke gider, tage stilling. Stilling til ting, som jeg i bund og grund ikke ved noget om.

De enkelte gange hvor jeg føler mig glad, fader det hurtigt. For så kommer jeg jo i tanke om, der ikke er nogen grund til at være glad. Jeg gider ikke være glad, for skuffelsen er stor. Skuffelsen der forekommer når jeg ikke gider mere. Ligesom når jeg ikke gider bo i Danmark, for så skal jeg holde kontakt, familiefester, kede mig. Alt sammen noget jeg ikke gider.

At gide er essential i skolen, en stor del af éns karakter. Jeg kæmper hårdt for at ville, for ligesom citatet på vores tavle siger: Viljen til at ville, giver evnen til at kunne. Ville ønske jeg så sådan på det. Men nej, selvfølgelig blev det ikke sådan. Måske er det bare fordi jeg hverken har viljen eller evner. Viljen er noget jeg altid har manglet, nok fordi jeg er forkælet. Selvom jeg er forkælet, brokker jeg mig dog altid. Hvorfor, spørger I nok? Igen, noget skal jeg jo tage mig til. Løbe en tur? Nej tak. Gider ikke.

Gider ikke, men græder. Nogle gange kan man bare ikke gøre for det. Græder tit, men er som regel ligeglad. Græder når jeg drikker, så drikker ikke mere. Orker ikke at folk er sure, så jeg lader være. Er ligeglad, men gider heller ikke folk der taler til mig. Hverken negativt eller positivt. Efter druk, tomhed og en gennemtrængende ligegladhedsfølelse. Hvilket er værre end når jeg bare ikke gider. 

Jeg var glad, da en dreng så på mig. Han sagde han kunne li´ mig. Jeg var ved at gide noget. Faldt hurtigt tilbage i mørket. Nu gider jeg mindre end før, men hvordan kan man gide mindre end ingenting? Nobody knows…

Det eneste jeg gider er at komme væk fra folkeskolen, og opleve noget nyt. Men gider heller ikke tage stilling, som jeg nok har sagt før. oplever så lidt,at jeg gentager mig selv hver dag. Mine venner har lagt mærke til det.

At gide, eller ikke at gide. Det er spørgsmålet. Har ikke noget valg, men gider ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...