Kidnapped

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2016
  • Opdateret: 16 apr. 2016
  • Status: Igang

6Likes
6Kommentarer
1000Visninger
AA

4. Kapitel 4

Josebelles synsvinkel. 

Der er nu gået fire dage. Det eneste jeg har lavet er at læse den bog færdig, eller så har jeg bare siddet i mine egne tanker. Jeg troede at hver gang Liam kom ind med noget mad, at han så ville blive og snakke lidt, men han gik altid efter han havde givet mig maden. Så jeg tror bare at jeg må rette mig efter nogle af hans regler, for jeg nødig her op igen. Så lige nu sad jeg og ventede på, at Liam ville komme op og hente mig. For han kom for nogle minutter siden, og sagde at han lige skulle ordne noget, før jeg måtte komme ud her fra. Jeg gad gerne vide hvad det er han skulle gøre? Skulle han fjerne noget, som jeg ikke måtte se? Eller skulle han gøre noget klar? Men jeg havde på fornemmelsen, at jeg ikke fik det af vide. 

Det bankede på døren. Jeg rettede min opmærksomhed mod den, og så at Liams hoved kom til syne i døråbningen. "Er du klar til at komme ud?" spurgte han med et smil på læben, og gik nu helt ind på værelset. Jeg nikkede hurtigt, da jeg bare gerne gad ud ud. "Men så skal du love, at du ikke prøver at flygte igen. For du har alligevel ingen steder at flygte hen, vi er du eneste to på øen. Men hvis du nu skulle være så dum, at prøve på at gøre det igen, vil der kommer en meget hårdere straf end denne" sagde han, og kiggede seriøst på mig. Jeg nikkede hurtigt, og forsikrede ham om at jeg ikke ville gøre det igen. Vi gik ud af værelset, og satte kursen mod stuen. Vi satte os i sofaen, men der opstod hurtig en akavet stilhed. Jeg vidste ærligtalt ikke hvad jeg skulle sige. For jeg kender ham jo ikke, og jeg hellere ikke nogle planer om, at skulle lære om at kende. 

Efter nogle lange dræbende minutter, valgte Liam endelig at bryde stilheden. "Jeg tænkte på at vi bare skulle se film idag? Og at vi bare skal glemme alt det der er sket, og starte på en frisk?" sagde han og kiggede han på mig. Jeg var overrasket over hans spørgsmål? Hvorfor var han hele tiden så sød mod mig? Jeg ved godt at her for nogle dage siden, snakkede han jo om at han godt vidste at jeg ikke lige havde verdens bedste liv. Men det virker da bare lidt mærkeligt at han så kidnapper mig, bare for at være sød mod mig, så jeg kan få det bedre. Det er da også sødt at han vil hjælpe, men det er bare ikke den helt rigtig måde at gøre det på efter min mening. For jeg ved jo ikke om han bare er en eller anden psykopat eller noget, som lige om lidt bryder ud i et anfald og går amok på alt og alle. Men som han sagde, han vil bare hjælpe mig, og han har jo ikke gjort noget "ondt eller dårligt" mod mig. Det med at blive spærret inde på værelset, var nok lidt min egen skyld. Men jeg har som sagt hellere ikke nogle planer, om at jeg skal lære ham at kende. For jeg har ikke det bedste indtryk af ham, at han bare sådan kidnapper en pige. Hvad kan han så ikke finde på?

Men det endte med at jeg nikkede ja til hans spørgsmål. "Super så går jeg ud og henter noget at drikke, og så kan du finde en film imens" sagde han imens han var på vej ud i køkkenet. Nu var der noget der undrede mig igen. Hvor fik vi mad fra? Han har jo sagt at vi var den eneste på denne her ø. Da jeg flygtede var jeg næsten gået rundt på hele øen, uden at se nogen personer eller noget. Så det er ikke for at der lige ligger et supermarked rundt om hjørnet. Det må jeg spørger ham om senere. Jeg gik hen til hvor han havde alle sine film. Han havde faktisk ret mange, men hvad skal man også lave på en ø, hvor man er helt alene? Men jeg da en film som faldt lige i min smag. Løvernes konge. Jeg har altid været en stor disney fan, så det håber jeg da også Liam er.

Jeg gik hen til fjernsynet, og satte filmen på. Bagefter satte jeg mig i sofaen, og ventede på at filen startede, og at Liam kom ind med noget at drikke. Film var startet, men kun for fem minutter siden, og Liam kom ind med noget te. Han satte sig til rette i den anden ende af sofaen, heldigvis var det en stor sofa, så vi ikke skulle sidde så tæt.

***

Vi havde nu set film i flere timer, det var i hver fald blevet aften. Det har faktisk været okay hyggeligt, men jeg er stadig ikke helt tryg ved at han har kidnappet mig. For han virker lidt mystisk. Men han siger at han ikke vil gøre mig noget, så længe at jeg bare opfører mig ordenligt. Han har jo hellere ikke rigtig gjort mig noget, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om ham. Jeg må nok bare give det lidt tid, men lige meget hvad kan jeg jo ikke komme væk her fra.

Lige nu var vi igang med at se Titanic. Men i løbet af filmen har Liam rykket sig tættere på mig, jeg har prøvet at ignorere det, men det er sku lidt svært. Jeg kan føle at hans blik er rettet mod mig, istedet for filmen som er igang. Jeg drejede hovedet mod ham, efter noget tid da jeg var ved at være ret træt og irriteret af det. Men lige da jeg drejer hovedet, finder jeg ud af at han sidder meget tætter på end jeg lige regnede mig. Jeg sank ind klump, og min puls begyndte at stige. Jeg kan ikke lide at han skal sidde så tæt på, han gør mig utryg. Han kiggede ned på mine læbe, så jeg kunne hurtigt regne ud hvad han tænkte på. Lige så stille begyndte han at læne sig frem mod mig. Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde aller mest lyst tid at trække mig tilbage, men jeg kunne ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...