Nyd det!

Nyd dit liv og din krop, vær glad for dig selv, og de ting du kan, for du ved ikke, hvor længe det fortsætter.

6Likes
2Kommentarer
148Visninger

1. .

Jeg bytter slikskålen ud med frugt,

for så stopper trangen efter sukker om en uge,

og jeg selv og min hud vil føles lykkeligere.

 

Jeg laver workout for min ryg og spiser kalkpiller,

for jeg vil ikke arve min fars sygdom.

 

Jeg laver rugbrødstoast.

De smager bedre end normale toast,

og følelsen af at jeg styrker mig selv,

gør mig høj af fryd.

 

Jeg danser til musikken,

bare fordi jeg elsker det.

Det er mit jam.

 

Jeg sætter mig ud på brandtrappen sammen med veninderne, når solen står klart på himlen.

For det at lave skolearbejde inde i klasselokalet på en glohed dag er -3 i forhold til den gratis D-vitamin udenfor, som styrer for vildt med 12.

 

Jeg drikker kogt vand,

fordi jeg synes, at det smager bedre end koldt,

og dermed får jeg drukket så meget,

som det siges er sundt.

 

Hver gang jeg er tæt på havet eller søer,

går jeg en tur,

for lyden af bølger og vandets blide vuggen skaber sindsro i hele min krop.

 

Jeg skriver mindst tre gode ting ned for hver dag,

for det styrker, hvordan jeg ser på tingene,

og det fisker min mentale sundhed op på et højere niveau.

 

Jeg går og cykler for at træne min brækkede tå og længes sådan efter at spurte.

Jeg vil mærke jorden skride under mine fødder,

mærke åndedrættet og hjerterytmen stige i takt med meterne, jeg lægger bag mig.

Det kalder jeg at leve!

 

Jeg græder indeni, for dem der tager det for givet,

en dag kan det være slut.

Jeg har ventet i over et år på at kunne løbe,

i starten kunne jeg ikke engang gå,

og det skræmmer mig stadig, hvor meget vi egentligt tager for givet.

Når jeg igen bliver frisk, og kan spurte som aldrig før,

vil jeg huske, at nyde hvert skridt jeg tager,

for en dag kan det hele være forbi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...