københavn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2016
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
en kortlægning af barndomsminder, knuste hjerter og alt andet, der har formet sig i min hjembys arme de sidste 14 år

17Likes
16Kommentarer
1212Visninger
AA

3. enghaveparken

 

 

E N G H A V E P A R K E N

 

En eftermiddag i april sidder jeg på en bænk og venter på folk, der aldrig kommer, sammen med folk som jeg aldrig havde troet ville sætte sig ved min side.

Det regner mere, end det har gjort hele ugen: Dråberne sætter sig fast i fjerene på duerne, der letter fra jorden, når vinden puster til dem og stjæler deres fodfæste. Også ænderne synes påvirkede af regnen, som river bølger op af vandet i bassinet, for bagefter at lade dem skylle ud over fuglene.

Tiden står nærmest stille. Ingen siger noget, kun regnen skriger sommetider på hjælp, for på trods af at de varme vinde endnu ikke er vendt hjem fra deres rejse i syden, kigger solen sommetider frem. Når den kigger frem, er det frem fra tågen, som omgivelserne er hyllet ind i. En tåge, som kun tager til, idet man nærmer sig parkens udgang og Enghavevej.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...