Sweet Kisses

Emily's far er plade producer, og hun skal med ham ud og lave en plade med One Direction! Hun har aldrig mødt dem før, og skal nu med dem til et helt fremmet land! På deres helt eget privatfly! Men vad skal man gøre når man forelsker sig i en af dem..... Eller flere af dem..... Og vad skal man gøre når livet står på spil og man svæver mellem liv eller død?! Og når alt bliver for meget, og man bare ikke kan klare det hele?........

11Likes
40Kommentarer
13723Visninger
AA

23. Væk, og aldrig tilbage

....... Da jeg kom der over, var der heldigvis ikke nogen. Så jeg tog skoene af, og gik ud i vandet, og over til træet, på den lille ø. Så satte jeg mig op ad det, og sad lidt der. Jeg vil ikke det her! Jeg vil hjem. Aldrig se dem igen! Glemme det hele, som var det en drøm! 

"Emily!" Jeg kunne høre nogen kalde på mig. "Emily! Er du her?" Jeg sad lidt, og ventede på at personen ville finde mig, for jeg orkede ikke vis det var Tyler, og at vi så skulle til at snakke. "Emily? Hvor er du? Det er mig. Tyler?!" Jeg satte mig op, og kiggede så over på den anden side. Jeg kunne se at Tyler stod der ovre. "Emily!" Han kiggede over på mig, og i samme øjeblik, begyndte jeg at løbe. Så meget man nu kunne i vand. Der! Tænkte jeg. få omme bag ved træet, var et lille stykke med vand, men ellers var der en skov, som jeg nemt kunne løbe i. Mine sko lå stadig ovre ved Tyler, så nu gik jeg barfoddet rundt. Jeg skal væk her fra! Tænkte jeg, og begyndte at løbe. Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg løb og løb, som om der var en morder efter mig. Men det vidste jeg jo godt at der ikke var. Men da jeg var langt nok væk, satte jeg mig ned, og begyndte at græde. For, det hele virkede så uvirkeligt! Som om det hele var en drøm. Men det var det ikke. For jeg kunne mærke, vor undt det gjorde. Vor undt det gjorde, at tænke på at jeg ikke havde nogen mor. At Laura hadede mig, og havde ødelagt hele mit liv. Og vor ensom jeg var. Da jeg var sammen med One Direction, følte jeg mig som en af dem. de snakkede med mig, som om de havde kendt mig, i hele mit liv. Men alt var anderledes nu. Nu var Laura og Tyler kommet, og de ville måske aldrig gå. Men.... Det værste var.... At... Tanken om, at jeg måske aldrig kom tilbage.... Nu var større end nogensinde. For, jeg anede ikke vor jeg var. Jeg rejste mig op. Der var helt stille. Det eneste jeg kunne høre, var vinden, og fuglene i træerne. Klokken var ved at være mange, for jeg kunne næsten ikke se noget længere. Kun stjernerne, på himlen. Hvor er jeg træt... Tænkte jeg, og lagde mig ned. Jeg sad længe og kiggede på stjernerne. Men så - Faldt jeg i søvn.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...