Sweet Kisses

Emily's far er plade producer, og hun skal med ham ud og lave en plade med One Direction! Hun har aldrig mødt dem før, og skal nu med dem til et helt fremmet land! På deres helt eget privatfly! Men vad skal man gøre når man forelsker sig i en af dem..... Eller flere af dem..... Og vad skal man gøre når livet står på spil og man svæver mellem liv eller død?! Og når alt bliver for meget, og man bare ikke kan klare det hele?........

11Likes
40Kommentarer
13713Visninger
AA

5. Uheldet

........ Jeg gik over til Harry's dør for at banke på, men da jeg gik op foran den, åbnede den så hårdt at jeg faldt ned til jorden. Harry kom ud, og kiggede forskrækket på mig. "Un.... Undsk... Undskyld...." Sagde han, og tog min hånd og trak mig op igen. Jeg nåede hurtigt at møde hans bløde, varme, hænder, men faldt så til jorden igen. "Er du OK?" Sagde han, og satte sig ned ved siden af mig. "Je.... Jeg... Mi... Mit.... Hoved" Sagde jeg, og det hele blev sløret, og det gjorde mere, og mere undt i mit hoved. "Je... Jeg..." Jeg kunne ikke få ordende frem. Det hele blev mere og mere sløret. Pludselig kunne jeg mærke at Harry tog fat i mig og løftede mig ned ad trappen, og ned i stuen, vor han så lagde mig i sofaen. Jeg kunne høre at de andre drenge kom, og at min far kom løbende ind til mig. "Skat... Skat... Er du OK??" Sagde min far, og mine øjne blev trætte, og jeg besvimede. 

Jeg kan ikke huske så meget efter at jeg besvimede, men lidt kan jeg. Der kom en læge, som kiggede på mig, og sagde jeg ikke skulle på hospitalet, en jeg kunne blive her. Jeg kunne også huske hvordan Harry gik frem og tilbage, og nogle gange kiggede han på mig, og jeg kunne se hans smukke grønne øjne. Hans grønne øjne. Jeg kan huske hvordan han gik frem og tilbage, og nogle gange satte han sig ved siden af mig, og kiggede på mig mens jeg sov. Jeg kan huske, at han blev der, selvom alle de andre drenge var gået i seng. Det var meget rart at han var der. Kiggede på mig, og sad sammen med mig. Det var... Dejligt......

Lægerne var lige kørt, og nu sad jeg sammen ed Harry, inde i stuen. "Jeg kom til at tænke på..... Skulle du skynde dig eller noget.... Altså, da du ramte mig... for... Det gik meget hurtigt..." Sagde jeg, og kiggede over på Harry. "Je..." Han nåede ikke at sige mere, for min far kom ind i stuen. "Hej.... Jeg tror det er bedst at i går i seng nu.... Det har været en lang dag...." Sagde min far, og jeg kiggede over på Harry, som nu kiggede ned af sig selv. Jeg rejste mig op (eller, prøvede..) Men satte mig så ned igen. Jeg kunne mærke at det blev være, bare at jeg satte mig op. "Jeg.... Jeg tror ikke jeg kan gå..." Sagde jeg, og min far tog fat i mig, og løftede mig op til mit værelse. 

"Tak...." Sagde jeg, og kiggede på Harry. Jeg var lige blevet løftet ind på mit værelse, og nu stod Harry ved min seng. "Det var så lidt... Men jeg kan ikke se hvorfor du skal sige tak... Jeg ramte dig jo...." "Jeg mener... Tak..... Fordi du var der... Fordi du ikke gik... Fordi... Du tog dig af mig......" Jeg kiggede over på Harry, for og se hvordan han reagerede. vores blikke mødtes, og jeg kiggede ind i hans grønne øjne. Hans smukke øjne. Vi sad lidt og kiggede på hinanden, men efter noget tid vendte Harry hovedet, og kiggede ned i jorden. "Men tak...." Sagde jeg, og Harry kiggede på mig, lænede sig så frem, og......  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...