Sweet Kisses

Emily's far er plade producer, og hun skal med ham ud og lave en plade med One Direction! Hun har aldrig mødt dem før, og skal nu med dem til et helt fremmet land! På deres helt eget privatfly! Men vad skal man gøre når man forelsker sig i en af dem..... Eller flere af dem..... Og vad skal man gøre når livet står på spil og man svæver mellem liv eller død?! Og når alt bliver for meget, og man bare ikke kan klare det hele?........

11Likes
40Kommentarer
13999Visninger
AA

14. Hvorfor?

............... Jeg vendte mig om. Hvorfor? Jeg løb hen til min seng, og begyndte og græde. Hvorfor? Hvorfor!? Hvorfor kunne hun ikke bare lade mig være?! Jeg hader hende! Men hvorfor Harry!?

"Emily?" Jeg havde længe og grædt. jeg tror at jeg havde ligget i flere timer. Sådan føltes det hvert fald. "Emily... Hør nu på mig.... Må jeg komme ind?" jeg kunne høre det var Harry. Så stoppede jeg med at græde, og stivnede så. "Hvorfor?" Sagde jeg, og Harry bankede på døren. "Emily.... lad mig nu tale med dig?!" Sagde Harry, og jeg kunne høre at han prøvede at åbne døren, men jeg havde låst den. "Emily.." Jeg rejste mig op. Så  gik jeg over til spejlet, og tørrede de værste tåre væk, og låste så døren op. "Emily!" Han stod i døren, og kiggede på mig. "Emily.... Jeg ved du så det der før..... Men.... Du skal vide.... Jeg..... Jeg havde ikke noget at gøre med det 'kys'...... Hun kyssede mig bare.... Jeg kan slet ikke lide hende....." Jeg kiggede op på Harry. Så han kan ikke lide hende! Nå men lad os fortælle det til den lille prinsesse! Tænkte jeg, og smilede så, og gik hen til Harry, og krammede ham så. I starten gjorde han ikke noget. Han stod helt stille. Men så tog han armende om mig, og så stod vi og krammede. Hvor er jeg heldig! Tænkte jeg. At stå og kramme med Harry, fra One Direction. Det er ikke noget man gør hver dag. Efter lidt, slap vi hinanden, og stod og kiggede på hindanden. Men så kom Laura. "Hej Harry...." Sagde hun, og kiggede på os. "Nå.... Kan vi lige snakke?" Sagde hun, og tog Harry i armen, men han tog den til sig. "OK. Vis du gerne vil snakke, kan vi gøre det her!" Sagde Harry, kiggede på Laura. "Okay..... Øhm.... Jeg kom til at tænkte på..... 'kysset'...." Sagde hun, og kiggede op på Harry. "Laura..... Jeg.... Det med kysset.... Jeg tror bare... ikke det skal være os to.... Je.." Han nåede ikke at sige mere. Laura, løb ned ad trappen, og ud ad døren. Mere hørte vi ikke til hende. "Og hende der sagde at hun havde slået sin fod!" Sagde jeg, og og fnisede. "Harry?" Jeg kiggede på ham. Han stod helt stille. "Ja" Sagde han, og kiggede rundt. "Hvad er der galt?" Sagde jeg, og blev lidt trist. Nu var Laura endelig gået, og så var han ikke glad. Måske lyder jeg lidt egoistisk, men..... Hun har mobbet mig, siden hun så mig første gang. Hvorfor skulle jeg ikke være sur på hende, og være glad for at hun var gået? Jeg kiggede på Harry. Han så helt forstenet ud. "Harry? Er det på grund af Laura?" Sagde jeg, men han rystede på hovedet. "Det... Laura sagde noget til mig..... Noget om dig...." Jeg stivnede. Om mig? Jeg kunne mærke at en mærkelig følelse, spredte sig ud i min krop. "Hvad... Hvad sagde hun?" Jeg kiggede på ham. "Hun sagde...... Hun Sagde....."......  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...