Sweet Kisses

Emily's far er plade producer, og hun skal med ham ud og lave en plade med One Direction! Hun har aldrig mødt dem før, og skal nu med dem til et helt fremmet land! På deres helt eget privatfly! Men vad skal man gøre når man forelsker sig i en af dem..... Eller flere af dem..... Og vad skal man gøre når livet står på spil og man svæver mellem liv eller død?! Og når alt bliver for meget, og man bare ikke kan klare det hele?........

11Likes
40Kommentarer
13722Visninger
AA

33. Braget

............... Det var en mega fed dag, ude på øen. Vi havde lavet en mega fed video, og jeg var med i den! Det havde været en af de bedste dage med One Direction. Og da vi kom hjem, så vi den, og den var helt vildt god. Og jeg havde fået noget mega fedt, designer tøj, som jeg havde på i videoen, som jeg måtte få med hjem! Jeg var så glad, og jeg havde haft en fed dag. Og da vi kom hjem, var alle dem der havde været med til at lave videoen, og de havde en masse gaver med. 

"Tak, fordi i hjalp os med at lave videoen! Vi er så glade for at i støttede op om det, og vi glæder os til at den kommer ud!" Sagde min far, som også var taget med, ud til øen, og som havde hjulpet med at lave videoen. "Ja. Tak!" Sagde Niall, og vi skållede alle sammen, med de drinks vi havde fået. Jeg tog en slurk af den. Mmhh.... Tænkte jeg, og tog en mere. Så gik jeg over til Harry. "Hej Emy! Jeg er så glad for at du ville være med i videoen" Sagde Harry, og jeg smilede til ham. "Det var så lidt..." Sagde jeg, og kiggede ham ind i øjnene. Jeg blev aldrig træt af at kigge ind i dem. Det vat som om man kiggede ind i et drømme univers. Det var så smukt. "Emy? Vil du med ud?" Sagde Harry, og jeg nikkede. 

Vi sagde tak til alle dem der havde været med, og jeg fik en masse forskellige gaver. Men ikke lige så mange som drengene. Bagefter gik vi ud til den hemmelige have. "Er der noget i vejen?" Sagde Harry. Jeg havde siddet lidt og kigget ud i luften. "Nej.... Eller, jeg kom bare lige i tanke om noget.... Men det har ikke noget med dig at gøre... Undskyld, bare glem det... " Sagde jeg, og kiggede op på træet, som vi sad under. "Nej, vad? Bare rolig... Jeg skal nok lade være med at grine, eller fortælle det til nogen.... Du kan stole på mig" Sagde Harry, og jeg kiggede ned på ham. "Det bare.... Jeg har været så meget igennem... Og så, kom jeg i tanke om alle de gange jeg løb væk..... Og den ene gang vor jeg fandt noget....." Sagde jeg, og tog i hånd, ned i min ene lomme, og tog en ring op. "Det her var min mor's..... Den var blevet væk, men så fandt jeg den.." Sagde jeg, og kiggede på ringen. "Og... Så kom jeg i tanke om min mor.... Selvom jeg aldrig nåede at møde hende.... Så har jeg hørt så meget om hende.... Og det bare det.... At vide kan vide hvordan ens mor var..... Det giver en, en mærkelig følelse.... Og nogle gange har jeg det som om, at det var min skyld..... At det var mig der dræbte hende.... At jeg dræbte min mor...." Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg havde lyst til at løbe, men jeg vidste at det ikke hjalp noget. Jeg lagde mit hoved ned i mine hænder, og begyndte at græde. Jeg var ligeglad, om Harry så syntes at jeg var et pattebarn. Jeg havde brug for det. "Emy?" Jeg kunne mærke at Harry lagde en arm om mig. "Det var ikke din skyld.... Emy?" Jeg kiggede op, og så på Harry. Jeg kunne mærke, hvordan tårrende pludselig stoppede. "Harry..." Jeg sad i lang ti d, og kiggede i hans grønne øjne. "Skal vi ikke gå tilbage nu? Jeg synes ikke du skal være ked af det. Det var ikke din skyld. Jeg er sikker på at din mor elsker dig. Skal vi ikke glemme det? Jeg vil gerne se den glade side af dig! Jeg har set nok af den anden!" Sagde Harry, og jeg kom til at smile. "Jo, lad os gå tilbage..." Sagde jeg, og vi gik tilbage til de andre.

Jeg var mega træt, så jeg gik i seng med det samme. I morgen er det tilbage til det gamle hus. Eller hvad man nu skal kalde det. Tænkte jeg, og lagde mig til at sove.

Næste dag vågnede jeg, og vi tog afsted. Hele dagden gik med at komme hjem, og da vi endelig kom hjem, skulle jeg til at sove.

 

"BANG" Jeg vågnede med et sæt. Hvad var det!? Jeg satte mig op. Jeg kunne se at min rude var smadret. Der lå glas over det hele. Pludselig så jeg nogen, der stod foran mig. Hvem er du?............

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...