Cold heart ~ Justin bieber/Selena Gomez

Springfield, byen med oldtidens største rygter. Mon de er sande? Er der kun en måde at finde ud på.
17 årige Jade Parker er lige flyttet til Springfield, hun starter på Springfield High hvor hun hurtig for nye bekendtskaber. Dog møder hun Roy som er skolens mest manipulerende type som straks ser hende som et nyt offer, men en person træder pludselig til i Roys aktion og spolerer det hele..
hvad der sker efterfølgerne må i jo læse med på.

26Likes
11Kommentarer
13001Visninger
AA

10. "jeg rejser"

Jade Parker.

Da jeg vågnede, vågnede jeg op i min egen seng. Mit nattøj var blevet taget af mig så jeg lå kun i undertøj, men heldigvis skjulte dynen min krop. Jeg satte mig gabende op i sengen, kiggede rundt imens jeg kløede mig i mit uglede brune hår. Utroligt nok havde jeg kunne sove efter så meget der var sket i aftes/nat, jeg var stadig rundt på gulvet over hvordan jeg var kommet hjem igår, men mere tænkte jeg ikke over det da jeg rejste mig fra sengen og gik hen til min tøj skab.

Et bad skulle have chancen for at kunne opfriske mit trætte og forvirrede humør.

Alt hvad jeg huskede var gule øjne og skarpe tænder, jeps David var i mine tanker og det fik mig til at kigge omkring mine omgivelser da jeg følte mig skygget, men der var ingen og se så jeg pustede tungt ud og fandt noget rent undertøj og dagens outfit som blev til nogle sorte leggings og en lang hvid t shirt med noget sort skrift på. Det var jo søndag og jeg gik aldrig op i mig selv på en søndag.

Jeg lukkede mit skab da jeg fandt det hele og gik stille ud på badeværelset.

At der var så stille i huset gav mig en masse uhyggelige tanker i hovedet, så hurtigt gik jeg ind på badeværelset hvor jeg lagede mit tøj og fik min badekåbe på, da jeg stadig rendte rundt i undertøj.

Jeg forlod så badeværelset og gik hen imod trappen som jeg trådte ned af.

"Far" kaldte jeg en smule nervøst da jeg ikke kunne lide stilheden her i huset, en del af mig fik mig til at føle at jeg var det helt forkerte sted, men alt lignede det som det skulle så jeg var hjemme.

Jeg kom ind i stuen som var helt livløs, ikke engang fjernsynet var tændt og det plejede det altid at være når min far var hjemme.

Da jeg havde rendt hele underetagen igennem gav jeg op og gik hen til trappen, men da jeg kom ud i entréen ringede dørklokken pludselig på så jeg gispede højt imens jeg hurtig vendte mig mod døren.

Jeg prøvede at kontroller min vejrtrækning men mim krop var fyldt med nervøsitet og spænding efter alt der der var sket igår, hvad der var sket med Justin derefter vidste jeg ikke.

Jeg tog hårdt fat i håndtaget og forsigtigt åbnede jeg døren.

Justins ansigt stod koldt foran mig imens jeg stadig havde hårdt fat i håndtaget på hoveddøren, en del af mig fik lyst til at smække døren i igen da jeg var en smule vred på ham, men mest af alt var det frygten der tog over.

"Må jeg komme ind" spurgte han pludselig da vi fik øjenkontakt, de var stadig brune og ligeså smukke da jeg så ind i dem første gang.

Men selvom de var brune og virkelig smukke, så kunne jeg ikke reager på hans ord så jeg stod helt stum og bare gloede på ham, indtil han skubbede døren ind imod mig og trådte ind i vores hus.

Uden at give det en tanke, lukkede jeg døren i og vendte mig mod Justin imens jeg lænede mig op af hoveddøren.

Han stod midt i entréen med siden halvt imod mig og havde sit ansigt imod mig, han så hård ud men det var ikke det der skræmte mig, det var det han var som jeg var skide bange for.

"Jade, jeg er ked af alt det her, du skulle slet ikke haft det af vid"...

"Så du ville have jeg skulle være kærester med en menneske æder uden at have den mindste mistanke om det" afbrød jeg ham bestemt imens vi havde øjenkontakt.

"Jeg er ikke en mennekser æder Jade" svarede han vredt og lagede en smule tryk på mig navn, da det ramte ham at jeg kaldte ham en menneske æder. Men var det løgn? Nej.

"Hvad er du så" spurgte jeg modigt og gik to skridt frem imod ham da jeg havde fået kontrollen over den her samtalen, frygten havde jeg fået skubbet en del bagud så min iskolde side kunne komme frem imod hans.

"Jeg er ligesom dig" svarede han en smule vredt og så pludselig også meget kold ud, men det skræmte mig ikke nær så meget da jeg sendte ham mit kolde og undrende blik.

"Nej du er ej, du er et monster som lever af mennesker som mig" snerrede jeg hårdt tilbage imod ham, så han helt forstummede og bare kiggede en smule såret på mig og det gik det op for mig at jeg havde ramt et ømt punkt.

Mit blik ændrede sig straks fra det iskolde til der overraskede. Sagde jeg virkelig lige det til en vampyr?

Justin vendte blikket væk fra mig og ned på mine fødder, han sagde ikke noget men ud fra hans blik havde jeg virkelig ramt plet. Men pludselig overraskede han mig med at skifte emne.

"Jeg rejser væk" lød det dybt fra ham imens jeg havde mit blik på hans lyserøde læber hvor hans ord kom ud. Langsomt fik vi øjenkontakt igen, men denne gang var det mig der blev ramt et ømt sted, nemlig mit hjerte.

"Hvad?" Var det eneste jeg kom ud med da det tog mere hårdt på mig end jeg troede, elskede jeg ham stadig?

"Jeg rejser væk Jade, du har ret, jeg er et monster og jeg høre ikke til hos dig eller her i Springfield" svarede han imens hans øjne blev mørkebrune.

Det første jeg gjorde var at ryste på hovedet imens det første hulk sneg sig frem i mig.

"Nej" svarede jeg og bemærkede pludselig at jeg stod og græd foran ham imens han bare stod og kiggede koldt på mig, nu var det pludselig Justin der havde magten over samtalen.

"Nej!" Sagde jeg højt med en vred tone imens jeg gik tættere på Justin som stadig blev stående det samme sted.

"Jade, jeg høre ikke..."

"Jo, jeg skal bare vænne mig til du er anderledes, vi kan finde ud af det her sammen ikke?" græd og hulkede jeg som en lille pige, men dog stampede jeg ikke i jorden.

"Jade det går ikke, du kommer bare i farer" svarede han roligt tilbage, imens jeg igen rystede grædende på hovedet over hans svar, men uden jeg tænkte over at han var en vampyr så endte jeg alligevel med at gå hen til ham og kramme ham ind til mig imens jeg græd ulykkeligt.

"Du må ikke forlade mig Justin" græd jeg ind mod hans læderjakke imens mine arme var viklet omkring hans krop.

"Jade" sagde han stille imens jeg stadig græd op af ham.

Men da jeg mærkede hans hænder omkring mine hofter så vendte jeg mit grædende blik op på ham, han så iskold ud men det skræmte mig ikke det mindste længere. Istedet valgte jeg at stå på mine tåspidser og kysse hans fantastiske bløde læber som jeg havde savnet. Men desværre kyssede han ikke med og det fik mig til at stoppe mit kys og kigge uforstående op på ham.

"Jade, jeg elsker dig ikke længere, jeg ser dig ikke som andet end min egen blodpose og jeg ønsker virkelig ikke at skade dig mere end du er i forvejen" lød det iskoldt fra ham imens hans blik havde forandret sig en smule.

Jeg gik et lille skridt tilbage så vi ikke havde fysisk kontakt længere, mine tårer var endelig stoppet men nu var de blevet erstattet med med forvirring og vrede da vi endelig fik øjenkontakt igen. Men øjenkontakten varede ikke særlig længe da Justin sukkede tungt og gik udenom mig og hen imod hoveddøren.

Jeg stod og kiggede tomt ud mod køkkenet imens Justin havde åbent hoveddøren og gået ud af den da døren pludselig lukkede i.

Igen kom tårerne tilbage, kraftigere og hårde end før. Alt var sløret af oversvømmelsen i mine øjne men alligevel kunne mine fødder finde vej mod trappen da jeg stadig skulle op og have et bad...

Undskyld det er kort, men håber stadig i kunne lide det :)

I må også gerne give et like og kommentere! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...