vi var i live

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 apr. 2016
  • Opdateret: 11 apr. 2016
  • Status: Igang

1Likes
2Kommentarer
227Visninger

1. vi var i live

hun mindede mig om et frisk glas appelsinjuice, kirsebærtræer og et blødt dynebetræk. hun mindede mig om glade dage, og lange nætter med regn mod vinduet. flødeskumskager og vinden i træerne.

 

vi mødte hinanden en sommer jeg knap nok kan huske årstallet på. vi sad i græsset og hørte hendes favorit musik. bløde toner af guitarspil og lyse stemmer. hun tog min hånd, og jeg sværger vores puls var synkron.

 

hvem var hun? det var nora. nora med det korte brune hår og de smukke øjne. nora med den urene hud og de lange ben. hvem var jeg? hende med de tynde fingre og de tørre læber. vi var som to klatter maling på et lærred. så tilfældigt placeret.

 

nora virkede ret lille i den store verden. hvis du så hende i hverdagens mylder vil hun ikke skille sig ud. men den dag lyste hun som solen. hun gav mig energi. hun gav mig værdi.

 

men nora var ikke kun brunt hår og lange ben. nora var langt mere. hun var te om morgenen, et faldende æble. hun var kraftfuld. besiddet så meget magt, men brugte den næsten ikke. nora var i et med sig selv, hun vidste hvem hun tilhørte.

 

‘’du er så speciel, det ved du godt, ikke?’’ nora kørte en finger langs mine kæbe.’’ikke indtil du sagde det.’’ ‘’det er du. så beskeden. venlig og kærlig’’. kun nora kunne finde på at sige sådan noget til mig. det lød næsten som om hun sang med hendes fine stemme, hver gang hun talte.

 

nora og jeg var modsætninger, men alligevel så ens. hun var som lugten af nybagt kage, der lige var blevet taget ud af ovnen. jeg var som en nyplukket passionsfrugt.

 

nogle dage efter nora havde taget min hånd gik vi en tur langs stranden. der lugtede af saltvand og himlen var lilla. solen lyste alle de rigtige træk i hendes ansigt op. der var en let, kold brise. den hvirvlede vores tanker sammen. nora kiggede mig direkte i øjnene. ‘’kan du lide mig så meget, som jeg kan lide dig?’’ spurgte hun. jeg var målløs.

 

før nora var der ikke nogen. der var sofie. men sofie var ikke som nora. sofie var ikke andet en rigtig placerede knogler og lange sorte øjenvipper. sofie vidste ikke hvem jeg var. nora var langt mere. nora bragte noget frem i mig som jeg ikke vidste jeg havde.

 

‘’selvfølgelig’’ svarede jeg brat. selvfølgelig kunne jeg det. hun var som farverne på blomsterne i haverne. hun var som fugle der sang korte yndefulde vers. at se på hendes smil var ligesom at se op på en stjerneklar nattehimmel. ‘’hvorfor skal ferier være så korte?’’ nora sukkede så dybt at man kunne se hendes bryst sænke sig.

 

hendes læber føltes som noget jeg kunne beskrive. ligesom hendes hud. ligesom hendes ånde. jeg havde aldrig følt noget som dette. bølgerne ramte vores ben og gjorde vores fødder kolde. resten af vores kroppe var varme som en hed sommerdag.

jeg grad. hvorfor? jeg ved det ikke helt selv. nora tørrede mine våde øjne. ‘’hvorfor græder du?’’ spurgte hun. ‘’fordi du får mig til at føle noget jeg aldrig har følt før’’. nora var stille. hun trak mig ned i vandkanten, og lagde hendes stærke arm rundt om mine spinkle skuldre. vores bukser var gennemblødte. hendes trøje bestod nu kun af tåre og kærlighed.

 

det regnede. man kunne høre det på taget og se det igennem vinduet. jeg sad på noras skød som et lille barn. huset var tomt, og lyden rungede hver gang vi talte. et blad faldt ned fra et smukt egetræ. ‘’hvad er vi?’’ noras kind lagde mod mit hår. ja, hvad var vi?

 

og her sidder jeg i dag. hvor er nora? ingen ide. nok på stranden sammen med en anden end mig. gav hende den samme rutine. når jeg tænker på det var vi som to klatter maling på et lærred, men vi var slet ikke placeret tilfældigt.


jeg havde altid følt jeg ikke var helt mig selv. jeg var altid inden for usynlige tremmer. hvem stod udenfor de tremmer? nora. den dag. den dag hvor hun tog min hånd og jeg kunne se mig selv. den dag var hun i live. den dag var jeg i live. vi var i live.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...