kistebund

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2016
  • Opdateret: 10 apr. 2016
  • Status: Igang
<< jeg ved ikke hvordan, men jeg tager patent på de ord der falder ud over mine læber >>

1Likes
0Kommentarer
56Visninger

1. druknedød

jeg befinder mig på en kistebund
ramlende begiver vi os mod bredden
vandet slikker tømmeret tyndt
de brydes under mine fingre
men kistebunden den kalder
jeg falder tilbage i splinterne.

det røde stof skærer igennem hud
en forbinding for infektioner
der kom igennem ord og åbne sår
omfavning fra den anden side
sker kun sjælendt for fortabte kroppe
det er en verden for sig selv
der under vandet, undervands - univers.

begravet med de største værdier
men ingen hånd at holde når vandet
slog mod siderne, gispende mod strømmen
det er ikke længere et forhold der kan reddes
en synkende båd sætter sejl mod horisonten
jeg kan kun følge med fra bunden
solen maler overfladen lys igen.

sandet har taget bolig i mine øjne
de knaser når jeg bevæger øjenlågene
protesterer mod lyset der aldrig kommer
det er kun mørke de ser

kistebunden er faldet fra hinanden, kan du kende mig om 2 år ?
om 10 ? i al evighed ?

jeg forfalskede bunden, hvis du banker
kan du høre den hule lyd under dine fingre
det er ganske fortringligt
en forfalskning snakkes der om
skriges der om, den hales op på land
det var en mulighed der gik tabt
jeg lærte hende at svømme
dig, at drukne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...