Leaving Notes ► Harry Styles

Hvad ville du gøre hvis din bedste ven flyttede til den anden ende af byen, startede på samme skole som dig, men fuldstændig ignorere dig? Ville du give ham den kolde skulder, undre dig, eller glemme ham? Felicia Joy er en syttenårig pige, som går på Mountain Hill Highschool med sin tidligere bedste ven; Louis Tomlinson, og hans nye crew; Harry Styles, Niall Horan, Liam Payne og Zayn Malik. Spørgsmålet er bare, hvordan ville du tage det hvis din bedste ven ikke godkendte din nye fyr?
- Obs, historien foregår i slut 2012, og drengene er ikke kendte.

105Likes
177Kommentarer
92603Visninger
AA

22. ► tyve

Med Harrys arm om min talje, gik vi alle seks ud til de tre forskellige biler, vi hver især var ankommet i. Harry som for en gangs skyld var kommet i sin egen, da han ikke længere behøvedes at skjule at hans rent faktisk havde råd til benzin, Louis i hans bil, som drengene eller pigerne stadig ikke vidste var hans fars tidligere, fra sådan inden Louis blev født og hans far blev rig, og mig som var kørt med Chelsea og Melody i min fine lille dyt, som havde krævet en masse overbevisning fra min side af, rettet mod mine forældre, som mente jeg var for ung.

Regnen ødede ned omkring os, og ødelagde alt hvad der nogensinde kunne have været en god hårdag. Regnen fik mig højst sandsynligt også til at ligne en anden panda, da dette selvfølgelig var dagen en vandfast mascara ikke havde været mit valg.

Vi løb alle, dog var Liam løbet i forvejen, på trods af at han ikke havde nogle bilnøgler, og derfor bare ville stå stille i regnen, istedet for at løbe under den, og måske undgå et par dråber. Eller var det bare en myte at man gjorde dette? Uanset hvad var vores tempo højt, og vores tøj var gennemblødt. Der blev jokket i vandpytter, så vandet ramte helt op til knæene, og at drengene ikke havde skiftetøj med var lettere uheldigt. Mon de skulle låne Chelsea og Melodys far tøj, eller skulle jeg tage noget med fra min slankere far, så de muligvis ville kunne passe det?

Bilerne nærmede sig langsomt, og var i en rækkevidde så nøglerne kunne nå, og de blev så sandeligt også låst op, og så blev tempoet også øget. At man muligvis skulle have haft en mere behagelig bh på, og også en der kunne klare at man løb, ville måske have været min bedste idé til dato, men nej, jeg ville vælge en der var pæn fra Calvin Klein, som ihvertfald ikke ville gå under en løbepassende bh, da det var temmelig ubehageligt.

Men den var pæn, så det var jo i orden.

Som taskerne blev smidt på bagsæderne, og først ramte Chelsea som havde placeret sig i midten, men blev rykket til vinduespladserne, kom ind i den tørre bil, kom vores kroppe også derind. Bilen var kold, og det var helt tydeligt at den ikke var blevet brugt i fem timer. Lyden af regnen kunne høres tydeligt på taget, og da motoren blev tændt, blev lyden en smule svækket, da bilen ikke ligefrem var en nyere model, og motoren måske godt kunne trænge til at gå på pension. 

Varmen som langsomt ramte mit ansigt, og mine fødder som var dækket af et par gennemblødte, utroligt mudrede sko, fyldte også langsomt hele bilen op, som vi bakkede ud fra parkeringspladsen, efterfulgt af Louis med Liam som passager, og Harry som i dette tilfælde kørte solo. At begge piger var kørt med mig overraskede mig, da det betød at jeg enten måtte sætte den ene af hos dem, og bagefter kører hjem til mig selv for at pakke tøj, og diverse andre ting som måske kunne være brugbare. Det var højst sandsynligt det at det ville blive, da drengene ellers skulle blive i bilerne i de tyve minutter det ihvertfald ville tage mig at pakke, smide mit våde tøj, tørre min krop, få nyt tøj på, tørre mit hår en smule, og ordne min makeup, som jeg kunne se i bakspejlet ikke så særligt godt ud. 

Jeg lignede faktisk en panda, og det look klædte mig bestemt ikke. 

"Chels?" Spurgte jeg, da hun faktisk ikke kunne fordrage at blive kaldt C. Jeg kiggede ikke direkte på hende, men jeg fangede hendes blik i bakspejlet, og hendes makeup så heller ikke for godt ud. Hendes øjenbryn var smattet ud, og hendes mascara så næsten værre ud end min. Muligvis fordi at hun ikke brugte nær så mange penge på hendes makeup, som jeg godt kunne lide at bruge på min, men sådan var det jo. Man får hvad man betaler for.

Hun nikkede, og først der opdagede jeg at jeg egentlig ikke kiggede på vejen, men fokuserede på hende, hvor jeg også kunne se Louis' bil bag os. 

"Skal jeg sætte dig af hos jer, så du kan lukke dig og drengene ind? Eller vil du lade dem vente i bilerne, og tage med hjem til mig, og lige pakke og ordne os selv?" Spurgte jeg. Ordene flød ud af munden på mig, og jeg snakkede utroligt hurtigt. Dog virkede det ikke til at forvirre hende, da det var noget jeg it kom til, når det var en længere sætning. Jeg fik tit at vide at det var skide irriterende, hvorimod Chelsea, Melody, Louis og Harry fandt det sødt, nogle gange direkte nuttet, hvis jeg også blev rigtig begejstret. 

Mit hår som aldrig havde været mere vådt, udover i badet måske, dryppede ned på mine skuldre, og gjorde min jakke endnu mere våd end den allerede var blevet, bare af at befinde sig udenfor i en fem minutters tid. Dog kunne man se hvor Harrys arm havde været placeret, da jeg næsten var helt tør der, udover det vand som havde spredt sig i stoffet, som helt klart ikke var egnet til regn.

"Ville det være ondt at tage med jer?" Spurgte hun drillende, inden hun udstødte et forsigtigt grin, som let kunne lyde som et grynt hvis radioen havde været tændt. Melody reagerede på spørgsmålet med en lettere fornærmet lyd, som om at hun var dårligt selskab, hvorimod jeg bare grinte af hendes kommentar om at lade drengene vente i bilerne, som ville nå at blive kolde inden vi også nåede vores ønskede destination, også kendt som tvillingernes hus.

Selvfølgelig eget af deres skønne forældre, som altid gav dem lov til alting. 

"Jeg tror bare vi sætter dig af ved jeres hus," fortalte jeg, inden jeg signalerede at vi ville dreje ned af den lille villavej, dækket med de flotte huse. Heriblandt Chelsea og Melodys hus, da de boede overraskende tæt på skolen. Udover det virkede turen nok bare kortere end den egentlig var, fordi at vi var drivvåde og derfor ikke kunne tænke på andet.

Jeg kiggede i bakspejlet endnu en gang, og Chelsea nikkede, samtidig med at hun både fik fat i hendes egen og hendes søsters drivvåde tasker, som havde efterladt mærker på sæderne, af hvor de havde været placeret. Hun var allerede klar til at løbe hen til døren og smække nøglen i, inden hun ville kunne komme ind i det forhåbentlig varme hus, smide sit eget tøj, lige så snart hun havde lukket de søde drenge ind selvfølgelig. 

Jeg havde faktisk ondt af hende, hun skulle være sammen med dem alene indtil at Melody og jeg ankom, og drengene ville garanteret skrive til os hele tiden, så vi kunne få bestilt noget pizza, eller hvad vi nu fandt på. 

Hun ville blive utålmodig, og så ville hun selv skrive til os, og bede os om at lette vores rumpetter og skynde os herned, så drengene ikke ville dræbe hende i ren sult. Dette var sket før, da det kun var Chelsea der ventede sammen med Melodys daværende kæreste. 

Af en eller anden grund var jeg bare tættere med Melody, og derfor var Chelsea altid sammen med dem der ventede på os.

Bilen blev stoppet, døren åbnet, døren smækket, og få sekunder senere stod der en våd Chelsea ved deres hoveddøre, og vinkede til os, som et tegn til at vi godt kunne køre igen. Som vi endnu en gang drejede ud af indkørslen, ventede Louis og Harry bag os, og var på spring til selv at køre ind af indkørslen som var dækket af små sten, som garanteret var super glatte, grundet regnen.

Vejen ned til mit eget hus var ikke lang, og hurtigt var bilen endnu en gang stoppet. Denne gang var det dog min egen taske der var på vej med ind i tørvejr, og to kroppe istedet for en der bevægede sig hurtigt ind under taget som kun lige stak ud fra huset. Bevægede sig langsomt hen mod hoveddøren, og var meget forsigtig med ikke at få en eneste dråbe vand på skoene, uanset hvor svært det var. Og det var dæleme svært. 

Døren blev dog låst op, sko og jakker blev smidt i entreen, og vores våde strømper lavede pletter hele vejen til mit værelse, inden begge vores trøjer blev smidt, og erstattet med rene, tørre sweaters, som ville give os varmen.

At Melody lånte mit tøj var intet nyt, heller ikke at hun lånte undertøj og strømper. Denne gang ville hun nok også gerne låne et par sko, selv hvis det betød at det ville være min mors gummistøvler. Vi var begge trukket i tykke uldstrømper, og et par joggingbukser hver, da ingen af os følte for stramme jeans som ville klæbe sig til vores fugtige, nøgne hud. 

Hun lånte et håndklæde, og vi snoede begge et håndklæde og håret, inden vi begge lignede noget der var løgn. Makeupfjerneren gik på tur mellem os to piger, og snart sad vi begge med et helt nøgent ansigt, som hurtigt ville blive fyldt med mascara, øjenbryn og måske en smule pudder igen. Dette lånte Melody selvfølgelig også af mig. 

Men hurtigt som tingene var pakket, makeuppen var lagt, tøjet var skiftet, og håndklæderne var fjernet fra vores stadig fugtige hår, var vi landet i gummistøvler, for ja, Melody havde lånt min mors, og vi var placeret i bilen igen, denne gang med to paraplyer som assistenter. 

Vi var klar til flaske halsen peger på, jeg har aldrig og diverse brætspil som vi ville glemme reglerne til. Vi var klar til at skråle med på sange, på trods af vores ringe sangstemmer, og vi var klar til at have den fedeste aften, og glemme alt der var sket i fortiden. 

Bilen startede, og jeg kørte hen mod det store villahus, hvor lyset i samtlige værelser var tændt, stuen, Chelseas værelse, badeværelset, køkkenet og Melodys værelse. Gættet ville være på at de var igang med at skifte tøj, og muligvis tørre deres hår. Chelsea ville nok også være igang med at smide noget nyt makeup og ansigtet, og resten af lyset måtte bare være fra da de først gik ind i huset.

Det var trods alt rimelig mørkt udenfor, på trods af tidspunktet. Men sådan er regnvejr vel.

Jeg parkerede bilen i indkørslen, dog længere inde end de resterende biler, da jeg regnede med at jeg ville blive en dag ekstra end drengene. Vi steg begge ud, og løb hen til døren med vores paraplyer i den ene hånd, min pose i den anden, og med vores fødder som svubbede i gummistøvlerne der helt klart krævede mere end et par trykke strømper.

"Er der åbent?" Spurgte jeg Melody om, da hun var den der var tættest på døren. Hendes hånd hev ned i dørhåndtaget, og kort efter stod vi begge i tørvejr igen, og smed vores gummistøvler ved siden af de fire par gennemblødte sneakers. Jakkerne hang vi også på knagerne, modsat de andre som vi smidt over en radiator for at tørre. 

Mine ting blev smidt i sofaen, og efterfølgende løb vi hurtigt op ad trapperne, og fandt vores vej ind til Chelseas værelse, hvor vi gik ud fra at hun ville være. Døren var lukket, højst sandsynligt for at drengene ikke ville kigge ind og se hende uden tøj på, muligvis kun iført et håndklæde. Drengenes dør stod på vid gab, men den eneste vi kunne se var Louis, som vi kort vinkede til. Vi modtog kun et halvt smil, inden vi endnu en gang fokuserede på Chelseas dør, som vi forsigtigt åbnede for ikke at give hende et hjerteanfald. 

Døren knirkede en smule, men det var ikke noget slemt. 

"Chels?" Spurgte jeg ud i rummet, som umiddelbart så ud til at være tomt. Men hun havde selvfølgelig sit lille walk-in-closet, som hun så tit befandt sig i, under hendes mange tøjkriser. Dette ville være vores første gæt. Det andet gæt ville være toilettet som hende og Melody delte, og som højst sandsynligt ville være låst ind til drengenes side. 

Hurra for låse, ikke?

Vi gik videre ind i rummet, og gik først hen mod toilettet, kun fordi at Chelsea var drivvåd, og sikkert gerne ville tage et bad. Bruseren var ikke tændt, men hun kunne jo være igang med at ligge makeup derude, iført et håndklæde om kroppen, og et om hendes hår. Det var hvad hun plejede at gøre. 

Men da vi åbnede døren, var det ikke der hun var. Der var ikke andet spor af hende end et par våde strømper som hang på radiatoren derude, og en børste som ikke var placeret det normale sted. Men det var Melodys børste, så det gjaldt vidst ikke helt. Så vi gik hen mod skabet, som også kom med en dør som man egentlig bare skulle skubbe til siden, men stadig var utroligt god til at holde lyden i forskellige rum. Hun kunne skrige derinde, og man ville ikke høre præcist hvor højt det var.

Vi skubbede døren til side, og synet var bestemt ikke overraksnede, men ikke hvad vi først havde tænkt vi ville komme ind til.

"Chels!" Nærmest skreg vi i kor, med en masse grin efterfølgende. Vores hænder var også røget op foran vores munde, og Chelsea blik fra rykket fra Liam og hen mod os. 

Hendes ansigt var rødt, og ikke bare som en smule rødmen over at ens veninde og ens søster lige havde set en råsnave sin kæreste, kun iført et håndklæde. Hun så ikke direkte sur ud, men hun var helt klart pinligt berørt. Men som de gode veninder vi var, blev vi da stående for at se Liam blive helt flov, og betuttet over hvad vi lige havde set.

"Piger! Ud," råbte hun. Hun lød ikke sur, og hun havde også et kæmpe grin om ansigtet. Hun tog situationen godt, modsat Liam som ikke helt vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Dog gik vi ud på hendes kommando, og hun lukkede hurtigt døren i igen, som om at alle ikke allerede vidste hvad der var sket derinde.

Melody og jeg kiggede på hinanden, og begyndte så at grine endnu mere, og utroligt højlydt. 

 

Resten af aftenen vil komme i næste kapitel, og der begynder det sjove forhåbentlig.

Kom endelig med jeres tanker, elsker at læse jeres kommentarer, og især jeres gode respons!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...