Leaving Notes ► Harry Styles

Hvad ville du gøre hvis din bedste ven flyttede til den anden ende af byen, startede på samme skole som dig, men fuldstændig ignorere dig? Ville du give ham den kolde skulder, undre dig, eller glemme ham? Felicia Joy er en syttenårig pige, som går på Mountain Hill Highschool med sin tidligere bedste ven; Louis Tomlinson, og hans nye crew; Harry Styles, Niall Horan, Liam Payne og Zayn Malik. Spørgsmålet er bare, hvordan ville du tage det hvis din bedste ven ikke godkendte din nye fyr?
- Obs, historien foregår i slut 2012, og drengene er ikke kendte.

107Likes
177Kommentarer
92962Visninger
AA

5. ► tre

Det var blevet fredag, og ikke nok med at der i aften var prom, så skulle C, M og mig selv også fremlægge i historie idag. Vi havde øvet det hele igennem igår, samtidig med at vi havde snakket prom. Vi skulle gøre os klar hjemme hos mig, og så ville drengene hente os, og efter prom skulle pigerne overnatte hos mig, med en masse pizza, og en masse burgers og pomfritter fra Hammer Joys, en af fordelene ved at være datteren af ejeren - man får gratis mad derfra. Jeg ser virkelig frem til i aften, ikke nok med at det er prom og at jeg har den smukkeste kjole - så skulle jeg følges med Harry, og jeg glædede mig virkelig til at se hvad ham og de to andre drenge havde fundet på. Lige nu har vi historie, og der står en anden gruppe deroppe og fremlægger om en krig i Korea, hvad ved jeg. Vi havde taget første verdenskrig fordi den er forholdsvis let at gå til, uden at det blev for nemt - som anden verdenskrig. Verdenskrige er faktisk et utroligt spændende emne, eller det syntes jeg ihvertfald, bare alle detaljerne omkring hvem der stod sammen med hvem, hvem der slet ikke deltog, hvem der vandt, og hvem der startede den. Anden verdenskrig er jo meget omkring Hitler, omkring hvilken sindssyg person han var. For på trods af at han selv var jøde, var det jo jøder som han myrdede. 

"Må vi få lov til at hører om første verdenskrig?" Spurgte vores historielærer, Mr. Harris os om, da vi rejste os op fra vores pladser, for at gå op mod tavlen, hvor Chelsea skrev nogle nøgleord op. Ord som Den Store Krig, 9 millioner døde og lignende. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med at fremlægge foran nogen af dem som jeg skal til prom med, hvad hvis jeg fejler totalt? Hvad hvis jeg siger noget om Napoleon eller om Hitler? Det ville være så pinligt! Normalt har jeg intet imod at fremlægge, men lige denne dag? Lige foran disse personer? Og lige inden prom? Det er vores sidste time idag, da vi får tidligere fri, så der kan blive gjort klar i hallen, og så alle dekorationer kan komme fra skuret og rundt på skolen. Man har det med også at dekorere andre steder end i hallen, da man ved at visse elever ikke bliver i hallen, da de ser prom som et godt tidspunkt at undfange et barn. Sådan en episode var der ihvertfald sidste år - Zayn Malik havde tilfældigvis fået gjort en pige gravid, heldigvis for ham fik hun en abort, ellers var hans popularitet da først faldet. Så på trods af at jeg lige nu står og informere hele vores uinteresserede klasse om første verdenskrig, så foregår der altså alt det her inde i mit hoved. Hvad vil Harry med mig? Hvem har lagt seddelen i mit skab, og hvorfor? Jeg kendte ikke skriften, og det kunne umuligt være Harry der bare ville tjekke, om jeg ville smutte hvis der var nogen der mente han ikke havde gode hensigter - som jeg heller ikke tror han har. Han er attraktiv, og det er mit andet sidste prom, og det næste håber jeg da kunne blive med en kæreste, og ikke bare skolens bad boy, der ville bruge mig som et eller anden velgørenhedsprojekt. 

Okay, i er garanteret helt vildt ligeglade, men vores fremlæggelse er slut, og jeg har aldrig været så rød i hovedet, efter rent faktisk at have sagt at Napoleon deltog i krigen. Hele klassen havde grint af mig, inklusiv vores kære følge til i aften. Vi havde dog fået nogen små smil efter det, men uanset hvad var vi altså ude foran klassen nu sammen med Mr. Harris, for at få vores karakterer. 

"Så, Felicia. På trods af din lille fejl omkring Napoleon, så havde du alt andet korrekt, og jeg var meget imponeret. Jeg er sikker på du bare nervøs, og det var derfor du kludrede i det." Sagde han venligt, men samtidig fik han det til at lyde så utroligt kedeligt. Men på trods af det så fangede han hvorfor jeg tilfældigvis havde sagt at Napoleon førte an for Frankrig, jeg var død nervøs, og det har jeg bare aldrig været før, og det irriterer mig grænseløst. 

"Jeg vil dog alligevel gerne give dig tolv." Sagde han og smilte, hvorefter jeg måtte gå ind i klassen igen - denne gang dog med et meget større smil, da jeg begyndte at pakke mine ting sammen. Fremlæggelsen var på trods af alt gået rigtig godt, hvilket Chelsea og Melodys karakterer også viste - tolv og ti, eftersom at Melody havde lavet lidt flere fejl, end Chelsea og mig. Vi smilte alle tre på vej ud af klassen, inden vi blev stoppet op af vores kære dates til i aften. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan Harry overhovedet havde fået overtalt Louis til at tage med til prom, sidste år ville han jo ikke engang gå med mig, hans bedste veninde, og i år var han helt nede med at gå med en han aldrig havde mødt før. Ja, hun er så smuk, og det er garanteret også kun derfor han gik med til det, så han kan få nogle fine billeder at kigge tilbage på, men det ligner virkelig ikke Louis. Hvilket også er derfor han ikke er min bedste ven mere, bare min barndomsven. Det tæller nok ikke helt som barndomsven eftersom vores venskab sluttede for syv måneder siden, men vi havde trods alt været venner siden fødslen. Faktisk gik min mor og Louis' mor til fødselsforberedelse sammen, så allerede inde i vores mødres maver var vi i samme lokale.

"Hey piger," sagde Harry koldt, sådan som han snakker til piger generelt vel. Han kiggede skiftevis på Chelsea, Melody og mig før han let gjorde hans læber våde med hans tunge, inden han ville fortsætte hans sætning. Det var faktisk ret tiltrækkende, hvilket jeg hader mig selv for at indrømme, jeg kan ikke se Harry som tiltrækkende. Han er et forfærdeligt menneske, men han er så utroligt charmerende, og så overdrevet flot. 

"Felicia, kan du sende mig adresserne, og hvad tidspunkt vi kan hente jer?" Spurgte han med en anelse mere varme i stemmen, og han afsluttede faktisk spørgsmålet med et smil, hvilket ingen af os nok havde forventet af Harry. Det var jo egentlig meget nemt, de skulle kun forbi mig eftersom at vi alle tre var hos mig, og der var kun ti minutters tid op til skolen - så de skulle bare være der et kvarter før. Klokken er kun halv to, og de skal først hente os kvart i syv, eftersom at dørene bliver lukket op klokken syv. Fest komitéen følte det ville være mere spændende hvis dørene først blev åbnet når de fleste var kommet, også så det var fair med hensyn til pladser i forhold til drikkevarer og sådan noget. Der var virkelig tænkt på alle små detaljer, hvilket også er med til at gøre det helt perfekt. 

"Jeg har ikke dit nummer." Svarede jeg forsigtigt, da det var en smule akavet nærmest at spørge om hans nummer, da jeg rakte min mobil frem til ham så han kunne taste det ind. Han sendte også en besked til sig selv, sådan så han havde mit nummer, og så navngav han også sig selv 'Hazza', hvilket faktisk er en smule sødt at jeg er på kælenavn, når hans venner også kun kalder ham Harry, nogen endda kun Styles. Jeg smilte, og tog min mobil ned i lommen, hvorefter mig og pigerne gik ud mod min bil på parkeringspladsen. Det var bare mine forældres gamle bil, men det var mig der havde nøglerne nu, men det var stadig min seksten års fødselsdagsgave. Jeg fik den også kun fordi jeg var blevet sur over at Louis måtte få en bil i fødselsdagsgave, så mine forældre endte med at købe en ny bil til dem selv, så jeg kunne få deres gamle. Den var dog kun to år gammel da de skiftede den ud, men hvad gør man ikke for sin seksten årige pige, haha. 

Min bil holdt forholdvis langt væk fra hovedindgangen, da jeg ofte var en af de sidste der kom, og så er det kun de dårlige pladser tilbage. Jeg har ikke styr på biler, så jeg kan ikke rigtig sige noget om den - udover at der er fem sæder, fire døre, og at den er sort. Jeg låste bilen op, og satte mig ind bag rattet, hvorefter Chelsea hurtigt satte sig på det andet forsæde, og Melody satte sig i midten bagi. Det var altid sådan vi sad i biler, hvis Melody sad bag en af os, så ville det være lidt sværere at se hinanden, hvorimod vi alle let kunne se hinanden når hun sad i midten. 

"Hvad sker der egentlig mellem dig og Harry?" Spurgte Melody nysgerrigt, da hun jo så åbenbart troede der skete noget. Jeg løftede det ene øjenbryn inden jeg startede bilen, for at kører ud af fra parkeringspladsen, og hjem mod mig. Mine forældre var ikke hjemme endnu, da de først får fri klokken halv fem, men det giver os også bare noget privatliv til at tøse snakke. Men altså, hvad sker der med mig og Harry? Han er en helt anden person overfor mig, men er det bare sådan han er med piger? Altså, charmere dem, og er mega sød mod dem.

"Der sker ikke noget." Sagde jeg bestemt, for at prøve at lyde så overbevisende overfor dem som jeg kunne, men også så jeg kunne overbevise mig selv lidt om at der ikke er noget, og at der ikke bliver noget. Jeg ville nok godt have at der var nogle små tegn, mere end bare skolens pige magnet, der skulle charmere endnu en pige, på trods af Hazza, så tager jeg det ikke rigtig som et tegn. Mere bare som at han vil tættere på mig, så jeg åbner op, så han rigtig kan udnytte mig. Alle piger han har været involveret med har endt op med at knust hjerte, og jeg ønsker bestemt ikke at det skal være mig. Generelt er jeg nok lidt svag af person, jeg giver meget let op, og jeg lader meget hurtigt folk komme tæt på mig. For eksempel hvis man tager Chelsea og Melody - jeg har kun kendt dem siden vi startede på Mountain Hill, og det tog ikke mere end en to ugers tid før vi hang sammen som nogle ægte klistermærker. Siden da har vi været uadskillige, også selvom Melody har haft kærester, og Chelsea en enkelt. Der var faktisk en af Melodys kærester der var sikker på at hun var biseksuel, og havde noget kørende med mig, hvilket resulterede i at han slog op med hende, men vi havde det hylende morsomt over at han troede mig og Melody hyggede os lidt mere end andre veninde par til sleepovers.

Som jeg drejede ned af den let genkendelige vej, som vores hus lå på, så jeg også en bil som ikke tilhørte hverken min mor eller fra. Jeg kørte ind af vores indkørsel, og slukkede bilen - og til min store overraskelse var det Louis der stod og ventede på at pigerne og mig selv kom hjem. Jeg kiggede undrende på ham, og med et let løftet øjenbryn ville pigerne vel fatte mistanke. Han havde ikke stået ude foran mit hus siden en uge inden han fortalte mig sin nyhed, omkring ham der skulle gå på Mountain Hill, og alt hvad jeg ikke ville have skulle ske ham, er sket. Han er med i bad boy gruppen, han udnytter piger, han tager med en pige han aldrig har snakket med til prom. Jeg ved ikke engang hvem han er mere, og jeg har heller ikke tænkt mig at finde ud af det. Jeg lagde mine arme i kors under brystet, og kiggede forventende på ham, for at hører hvad han har at sige til os. 

"Melody, kan jeg snakke med dig?" Spurgte han venligt, ydmygt, og slet ikke det jeg havde forventet, hvilket også fik mig til at ånde lettet op. Jeg tog min nøgle op af lommen, og gik hen mod hoveddøren sammen med Chelsea, og fik låst os ind. Vi sagde til Melody at hun bare skulle komme ind bagefter, hvorefter vi hurtigt smuttede ind i stuen, der har vinduer lige ud til indkørslen, så vi kunne se deres ansigtsudtryk og stemningen imellem dem. Vi kunne ikke hører hvad de sagde, men det så ikke ud til at være ikke slemt, så det så heller ikke ud som at jeg skulle skrive til ham efter, og spørge hvad fanden han havde gang i. På trods af Louis og min fortid, så havde jeg ingen intentioner om at pigerne skulle vide noget om det, så det var vigtigt for mig her at holde mig så neutral som overhovedet muligt. Det var bare ikke særlig sjovt at leve på en løgn længere, pigerne burde have vidst hvem Louis er fra start af, og ikke selv finde ud af det. Nu kunne jeg jo ikke rigtig sige hvem han var da han var min bedste ven, for han er det stik modsatte nu. De ville næppe tro på det. 

"Tror du han aflyser deres date?" Spurgte Chelsea mig, begge to med øjnene ude af vinduet, for at se hvad Melodys ansigtsudtryk måske ville kunne fortælle os. Den tanke havde faktisk ikke strejfet mig, jeg tog ikke Louis som en der aflyste aftaler på selve dagen, og jeg er sikker på at Harry heller ikke ville blive glad hvis han gjorde, da jeg jo ligesom havde bedt Harry om at finde en date til både Chelsea, men også til Melody. Hvis Melodys date bare sådan droppede hende, er jeg slet ikke sikker på at nogen af os ville følges med vores dates. Så ville vi gå som en pigegruppe, som så mange andre på skolen gjorde. Nu vi snakker om prom, så burde jeg egentlig nok også få skrevet til Harry med hensyn til adresse og tidspunkt - men nu ville jeg lige se om Louis ville aflyse, for så kunne jeg lige så godt aflyse med Harry, og sige at Chelsea heller ikke ville følges med Liam, og så ville de være taberne der blev droppet på selve dagen. 

"Jeg ved det ikke.." Svarede jeg hende forsigtigt, da jeg ikke ville sige for meget om noget. Jeg kender ham ikke. Han er ikke min bedste ven, og medmindre han ændre fuldstændig tilbage igen, bliver han det aldrig. Melody smilte til Louis, og vinkede til ham som han satte sig ind i sin bil, og kom ind til os med det største smil plantet i ansigtet. Hun smed sig i sofaen, og begyndte at grine helt vildt, men ikke som om at noget var hysterisk morsomt, mere et glædes grin. Har i nogensinde hørt sådan et? Hvis i har, så ved i hvad jeg snakker om. Hendes grin er behageligt, og man får bare lyst til at smile helt vildt af det. Det grin alene, ville kunne rede hele min dag, hvis den var dårlig. 

"Han spurgte om jeg ville med ud at spise inden. Så jeg bliver nødt til at aflyse min pizza." Sagde hun langt om længe, da både Chelsea og mig ventede spændte, og en smule utålmodige. Vi brød dog begge ud i en glædes latter med hende, da han for mit vedkommende jo så ikke havde ændret sig så meget alligevel, og for Chelsea og Melody bare af glæde for at han gad. At han gad tage sig tiden til det, at hun ikke bare var endnu en pige han ville udnytte. Og med de ord på plads, løb vi op af trapperne, for at gå ind på mit værelse og gøre os klar, hår, makeup, kjole og sko. Hele molevitten, dette skulle være vores perfekte aften, modsat sidste år. 

 

Kom med jeres tanker, meninger om de forskellige, holdninger, og hvad i tror sker i næste kapitel. Vil elske at høre det!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...