My baby and I against the world | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2017
  • Opdateret: 23 sep. 2017
  • Status: Igang
Efter et besøg ved sin fætter sidder den 18-årige Adaline nu med en baby i favnen. Hun ved ikke hvem faren til hendes bare er. Det eneste hun er sikker på er at han havde dybblå øjne. De er frosset fast til hendes nethinde, men hun her ingen intentioner om at finde ham før hun støder ind i nogle ting, som bringer minder frem fra 'den aften'.
Før hun ved af det står hun over for en flok drenge - men er en af dem faren til hendes barn?
Ps. Zayn er en del af historien.

44Likes
24Kommentarer
5725Visninger
AA

7. Kapitel 5 - The Truth

Adalines synsvinkel

  Jeg åbner stille mine øjne. Nialls arm ligger beskyttende om mig, hvilket bringer smilet frem på læberne. Jeg husker ikke hvornår vi faldt i søvn i går, eller hvordan vi er endt her, men der er også lige meget.

  Det sidste jeg husker er, at Niall kom ud i køkkenet efter at blive vækket af vores søns gråd, men vi må vel være gået ind på hans værelse og lagt os til at sove, for det er her vi ligger nu. I hans seng.

  Jeg vender mig forsigtigt under hans arm, så jeg ligger med fronten mod ham. Han ser så sød ud når han sover. Hvorfor skal han også være så dejlig? Det minder mig så meget om mi.. - vores søn. I et par minutter studerer jeg hans ansigtet godt og grundigt. Den lille rynke i hans pande og trækket i mundvigen fortæller mig, at han drømmer om noget godt lige nu.

  Forsigtigt flytter jeg mit hoved lidt tættere på hans, hvorefter mine læber blidt strejfer hans næse. Mit kys får ham til at rynke lidt på næse og knibe øjnene lidt mere sammen. Jeg studerer ham igen, indtil han åbner øjnene og blotter de perfekte hvide tænder med sit dejlige smil.

  “Godmorgen vidunderlige, helt igennem fantastiske og smukke kæreste.”

  “Kæreste?” Mine øjne spærres op, hvilket han vist opdager.

  “Jeg, altså kun hvis du vil.. Jeg mener.. Vil du være min kæreste?” Jeg bryder i stedet ud i et grin.

  “Ja, ja, JA! Det kom bare lidt som en overraskelse.. Men ja!” Han overfalder mig straks med kys, mens han kilder mig, hvilket jeg ikke kan lade vær med at grine af. I hvert fald ikke indtil han stopper sin ilden og trækker sig lidt væk med et seriøst blik. Han kigger sådan på mig i et par sekunder før han trykker sine læber intenst mod mine.

   Der bliver ikke udvekslet nogle ord bare et intenst kys og en hel del følelser. Jeg nyder det så længe det vare, men til sidst må vi dog trække os for at få luft. Jeg kan ikke fjerne det lykkelig smil der har bredt sig på mine læber.

   Jeg kigger over på Niall der ligger på ryggen ved min side og kigger op i loftet. Han har ingen trøje på. Den må han have taget af i går inden vi faldt i søvn. Hans brystkasse bevæger sig op og ned i et hurtigt tempo, hvilket siger mig at han stadig er ved at få vejeret.

   Jeg ligger mig på siden og ligger min arm over hans bryst, for at kysse hans kraveben. Jeg planter små blide kysse der med blikket fast hold til hans ansigt. Hans øjne møder mine, og han trækker mig tættere på ham så jeg ligger halt hen over ham.

   ”Har du ikke fået nok?” Jeg ryster på hovedet af hans kommentar, hvilket bringer et størres smil frem på hans læber. ”Når der var synd..” Med de ord sætter han sig op i sengen. Han kravler hen til enden af sengen, hvor han rækker ud efter et eller andet.

   Han vender tilbage, med den sødeste lille skabning jeg kender til. Vores søn. Han ligger sig igen ved min side, denne gang ligger vores søn dog mellem os. Han sover stadig, så i stedet for at snakke til ham lægger jeg min hånd på hans mave, som jeg stille nusser. Jeg ligger stadig må siden med fronten mod vores søn og Niall, som også har lagt så sådan med fronten mod mig. Han nusser stille mit hår med sine ene hånd, mens den anden ligger oven på min. Han kigger på mig. Jeg ved det, selvom jeg kigge på vores baby.

   Vi ligger der længe. Helt stille. Niall læner sig af og til hen over vores søn for at plante et kys på enten min pande eller mine læber. Vi har ikke sagt en lyd i lang tid. Det ændre sig dog da Niall pludselig rømmer sig. ”Har du egentlig tænkt på hvad han skal hedde?” Jeg ryster på hovedet.

   Det har jeg ikke taget mig sammen til endnu. Altså jeg havde et par navne før han blev født, men da han så kom ud kunne jeg ikke bestemme mig for hvad han lignede mest. ”Jeg havde tænkte på nogle, men jeg er ikke kommet frem til hvilket det skal være..” Jeg tøver lidt.

   ”Try me!” Jeg smiler til ham, som han læner sig ned over mig og planter et kys efterfulgt af et andet på mine læber.

   ”Der er et par stykker”

   ”Lad mig høre”

   ”Jeg havde tænkt lidt på noget som Jonathan, Noah, Arthur, Willian eller Joshua..” Jeg kigger hm dybt i øjnene mens han tygger lidt på de forskellige navne.

   ”Hmm.. Det lyder godt skat, men hvis jeg må, ville jeg udelukke Noah og Arthur. Han ligner ikke en Arthur,” han kigger ned på vores søn mens han siger det, ”og Noah lyder for neutralt. Han er ikke neutral,” et smil sniger sig ind i hans mundvig, mens jeg kigger uforstående på ham. Vores søn helt neutral, ”han er vores søn og han har det sødeste lille ansigt, der endnu er set.”

   Jeg smiler til Niall, mens han fortsætter sin fortælling om hvor vidunderlig vores søn er. ”Han er ganske vist speciel.” Selv om jeg mest sagde det for mig selv, sopper Niall op og kigger ned på mig.

   ”Det er der ingen tvivl om skat.”

   ”Så nu er valget altså mellem Jonathan, Joshua eller William.”

   ”Yes Babe.” I det Niall afslutter sin sætning slår vores søn øjnene op. Hans støre blå øjne kigger nysgerrigt på os, mens vi begge har vendt vores ansigter mod hans. ”Hey boy. Har du savnet din daddy?”

   Jeg vender mit blik mod Niall som sætter sig op og tager den lille skikkelse op til sig. ”Ja, ja det er helt sikkert dig han har savnet mest.”

   ”Ja, har du ikke hørt det? Han er fars dreng!” Jeg griner af ham og triller lidt tættere på dem.

   ”Jeg har kun hørt at han var skyld i et massivt blodtab fra hans mors side. Og at hans far først lærte ham at kende i går.” Niall kigger chokeret på mig, da jeg nævner det første.

   ”Så massivt at du blev kørt væk fra din søn efter fødslen?” Jeg nikker stiller og prøver at komme i tanke om hvorfor jeg ville sige sådan noget. Det var jo ikke meningen at han skulle for det dårligt over hvor meget denne dreng havde ændret mit liv.

   ”Jeg nåede kun lige at ligge med ham i et par minutter før jeg måtte overlade ham til Karen og ikke se ham før 2 timer senere.” Han kigger skamfuldt på mig.

   ”Jeg vidste ikk...”

   ”Du behøver ikke forklare Niall. Jeg valgte det jo selv.” Han nikker trist, så jeg sætter mig op foran ham og lægger mine hænder på hans kinder. ”Hey, op med humøret love. Det er jo alt sammen fint nu…”

   ”…Vil du flytte ind her?” Jeg krymper mig ved hans ord. Det havde jeg ikke troet ville komme så hurtig eller sådan, jeg havde slet ikke håbet på at det ville. Jeg prøver så godt jeg kan at finde en udvej, men der er ingen. Han Har lige smidte det næst største spørgsmål i et forhold, og jeg vil ikke såre ham ved at sige nej. Jeg er ikke klar. Vi har ikke kendt hinanden i mere end 24 timer og han har lige spurgt om jeg ville flytte sammen med ham.

   ”Niall.. Jeg… Nej! Vi har ikke engang kendt hinanden i 24 timer og… det er bare for tidligt!” Han nikke forstående, men jeg kan sagtens se det triste udtryk på hans ansigt.

   ”Jeg forstår. Det var ikke fair af  mig bare sådan at spørge. Jeg føler bare at.. at vi har kendt hinanden altid. Det… Undskyld” Jeg ligger mine arme om ham, og uden at klemme vores søn giver jeg ham et blidt knus, mens jeg planter mine læber på hans.

   ”Når tiden er inde skat, når tiden er inde.”

 

   Efter et par minutter med ’familie-hug’ må vi dog trække os, for vores søn bliver urolig og kort efter lyder en gråd fra ham. ”Aww baby. Er du sulten?” han leder fortvivlet efter noget mad på hans fars bryst, men han finder intet, og jeg bliver nødt til at slå til at amme ham. Jeg sætter mig til rette ved Niall’s side før jeg ligger den lille op til madkassen. Niall studere os begge under hele processen.

   ”Det må man vel nok kalde en madglad unge..” Jeg griner blidt over Niall’s kommentar.

   ”Ja, gad vide hvor han har det fra?” jeg hentyder egentlig til mig selv, da jeg siger det, men Niall’s næste to ord kommer ikke bag på mig.

   ”Sin far!”

   ”Og sin mor” bliver jeg dog nødt til at tilføje.

   ”Når ja, sikkert også hende..”

   ”Og hvad skal det så betyde?” siger jeg og prøver at virke fornærmet.

   ”At…”

   ”Ja, det tænkt jeg nok.” Vi fortsætte vores snak mens vores søn sluger maden i sig.

 

Da yderligere 10 minutter er gået med amning, må vi dog indse at det ikke kun er vores søn som er sulten, så netop som han er faldet i søvn igen beslutter vi os for at gå ud og finde noget at spise. Vi rejser os begge fra sengen og tager lidt mere tøj på, hvorefter Niall samler vores søn op fra sengen og vi går mod køkkenet. Som vi nærmer os køkkenet lyder en blid snakken, hvilket vil sige at der stadig er nogen, som sover inde i stuen. Jeg hørte i går hvor højrøstede de fyre kunne være og lige nu lyde der kun usædvanligt stille snakken fra køkkenet.

   Niall, som går med vores søn på armen, går først ind i rummet efterfulgt af mig, som ikke kan stoppe min mave fra at rumle, da en vidunderlig duft af Nutella rammer min næse.

   ”Godmorgen Ada,” Liam er ikke i tvivl om at det er mig, selv om han sidder med ryggen til og endnu ikke har vendt sig, som resten af bordet, ”.. Jeg må desværre skuffe dig, der er ikke mere Nutella.” Resten af bordet bryde ud i grin, men stopper kort efter for at spise videre.

   ”Når, men så må du vel heller tage ud og købe noget til mig.” Jeg fnyser fornærmet af ham og vender næsen i sky, mens jeg glider ned på stolen, som stod tom ved Niall’s side.

   ”Lad dog vær at tirrer pigebarnet, Liam.” Jeg nikker anderkendende til Cheryl, som sidder ved min fætters side. ”No problem Honey!” hun smiler til mig, hvorefter hun vender sig mod min fætter og sender ham et hånenden smil, mens hun rækker ud efter glasset med Nutella. ”here you go”

   Min tunge glider sultent hen over mine læber inden jeg stikker en kniv ned i glasset og smører et godt lag på det rundstykke Niall i mellem tiden har lagt på min tallerken. Jeg vender dog hurtigt mit blik mod ham og hviner et ”hvordan vidste du det”, da jeg opdager at han har givet mig min ynglings rundstykke.

   ”Hvad?” han kigger chokeret og forvirret på mig. Jeg peger på rundstykket indtil han forstår hvad jeg mener.

   ”Når… Jeg gav dig bare et, jeg vidste ikke at det var så specielt,” griner han. Jeg kysser blidt hans kind, da jeg ikke kan finde hans svar andet en nuttet og charmerende.

   ”Du er bare fantastisk!” hvisker jeg i hans øre og får et smil tilbage.

   ”You too babe”

   ”Aww.. Er de ikke bare det sødeste!” Jeg smiler akavet til Eleanor, som sidder på sin kærestes skød. Cheryl nikker.

   ”De perfekte forældre..”

   ”Forældre?” siger Eleanor, Gigi og Louis i kor.

   ”Ja, har i hørt det? Jeg er blevet far!” Niall smiler stolt ned til den lille skabning i hans favn. ”Det blev en dreng..” Louis, Eleanor og Gigi kigger stadig forvirret på os.

   ”Det er en lange historie, og jeg tror det er lettere hvis vi fortæller det til jer alle på samme tid.” De nikker begge forstående til mine ord, men det forvirrede blik forsvinder ikke så let.

   ”Hvilken historie?” Mit blik finder Harry, Zayn og Kendall, der alle er på vej ud i køkkenet. Harry kigger forvirret på os alle, som han finder en stol ved siden af Louis.

   ”Well, det kan du så finde ud af nu, mate.” Niall ligger sin frie hånd på mit lår, som han nusser på en beroligende måde. Alle sidder nu rundt om bordet og venter på Niall’s historie.  Jeg sidder selv spændt og venter på hvordan har ønsker at fortælle det til sine venner. Liam og Cheryl kender selvfølgelig allrede historien fortalt fra min side, og hvis jeg ikke tager helt fejl var både Harry og Zayn vågne i går da jeg faldt i søvn og jeg ved ikke hvad Niall sagde der, men Harry ved i hvert fald at vi er sammen nu. Eller han så os holde hånd.

   ”Så… Hvor skal jeg begynde?”

   ”Fra begyndelsen vel” lyder det fra Louis, som efter hånden lader til at være ret så utålmodig.

   ”Okay så, altså det hele startede for hvad.. er det 9 måneder siden.. ” han holder en kort pause og kigger op på sine venner, som vidste er begyndt at forstå hvor dette førere hen. ”Jeg var taget i byen med et par gamle venner, som var på besøg her i London. Jeg havde så sat mig i baren da de andre var ved at scorer en flok tøser på dansegulvet. Jeg husker ikke alt der skete, da jeg efterhånden havde fået en del indendørs, men pludselig sad hun der bare.” Han kigger med et glimt i øjet over på mig.

   ”Så..”

   ”Hold mund Harry! Lad dog ham selv forklare..” Liam klapper Niall på skulderen og lader ham fortsætte.

   ”Hun havde helt røde kinder og hendes øjne var blanke efter at hun havde grædt. Jeg blev bekymret, selvom jeg aldrig i mit liv havde set hende før. Hun vækkede bare et eller andet i mig og jeg kunne ikke holde mig tilbage på grund af alkoholen, så jeg lagde min hånd på hende skulder og spurgte ind til hendes humør. I starten virkede hun meget chokeret, men da først spørgsmålet havde undsluppet mine læber, brød tårerne igen frem i hendes øjne.” Og som han fortæller det falder en tårer ned over min kind. Selvom jeg var ædru da alt dette skete kunne jeg intet af det huske.

   ”Hun bestilte hurtigt noget stærkt i baren og kort efter var hun meget mere snaksaglig. Jeg husker ikke alt af hvad hun sagde, men efter hvad jeg kan huske må det have været noget med den - undskyld sproget - fucket up familie hun har.” Jeg kan ikke stoppe mig selv for at fnise over hans sprogbrug, fordi lad os være ærlige. Jeg har en fucket up familie.

   ”Done Ada?” jeg nikker til Niall, som smilende fortsætter. ”Vi sad der i flere timer og før jeg vidste af det var vi så fulde at vi næsten ikke kunne stå op selv. Alligevel fik vi os dog fragtet hertil og ja, det ene førte vel bare til det andet.” Jeg spotter ud af øjenkrogen at Liam spænder lidt over at høre denne nye information om vores aften. Han er hverken glad for at høre om mit sexliv eller hvor forfærdelig jeg havde det den aften.

   Han spotter mit blik på ham og sender mig et halvtrist smil. Jeg gengælder det og prøver alt jeg kan at sende et ’jeg er ked af at jeg sårede dig sådan’ med i smilet. Han nikker til mig, så jeg tager det som om han modtog min mening med smilet.

   ”Da jeg stod op dagen efter indså jeg hvad jeg havde gjort og jeg fik det dårligt over bare at skride til det interview vi skulle til uden at efterlade noget. Det der rørte mig mest var dog at jeg kunne huske meget fra aftenen før trods alkoholen og hun havde været en helt igennem fantastisk pige, så jeg valgte at efterlade en lille seddel. Jeg havde håbet at hun ville have taget muligheden for at blive og at jeg ville komme hjem til lejligheden og se et skønt syn af en ung og charmerende tøs i mit køkken eller min seng.” Niall kigger trist på mig, ”men da jeg kom hjem var der ikke andet end en tom lejlighed fyldt med minder fra en aften jeg ikke hurtigt ville glemme.” En gråd stopper Niall’s historie.

   ”Undskyld mig. Det må være Bear..” Cheryl rejser sig fra bordet og går ind i stuen. Jeg selv rækker mine arme ud mod min søn, som stadig ligger op ad Niall’s brystkasse. Han har endnu ingen t-shirt på, dog har han taget et par joggingbukser på inden vi forlod værelset. Han kysser blidt vores søn på panden inden han rækker ham videre til mig. Den lille slår straks øjnene op, da han skifter arme.

   ”Hej skat. Lå du lige så godt hva’?” Jeg smiler stille til ham og ligger ham ind mod mit eget bryst, hvor han stille falder hen igen. Cheryl vender tilbage med Bear, som nu er lys vågen og i gang med at lege med en eller anden rangle.

   ”Okay, bare fortsæt”

   ”Godt så. Hvor kom jeg fra… Jo, de næste dage kiggede jeg efter hende hver gang jeg var ude, men jeg så hende ikke igen. I hvert fald ikke ind til i forgårs.”

   ”Hvad! I forgårs?”  jeg kan ikke stoppe mig selv før ordene er røget ud af min mund.

   ”Ja, jeg var på Nandos for at bestille noget aftensmad, da den her kære pige med det blødeste brune hår står med en baby ude foran butiksvinduerne. Jeg kunne ikke kende hende på det tidspunkt, men det var første gang siden den aften at jeg kunne se skønheden i en pige. Hun gjorde et eller andet ved min hjerne, men da jeg var på vej hen mod hende opdagede jeg hvem hun var der sammen med, og det ville bare have været akavet at stå der foran en af mine bedste venner og flirte med en kvinde, som tydeligvis var mor. Så jeg lod vær, men håbede på at blive præsenteret til hende dagen efter - altså i går. Og heldigt nok for mig gik mit ønske i opfyldelse.” Han klemmer min hånd, som han har fundet og et bredt smil breder sig på hans læber.

   ”Hvad skete der så? I var ikke sådan der da jeg faldt i søvn. Hvad er der sket over natten?”

   ”Rolig Louis, de kommer han jo nok til.” når Eleanor at sige inden Niall eller jeg selv for gjort det.

   ”Præcis, det kommer jeg til nu. Ser i min ven Liam præsenterede mig for denne vidunderligt smukke tøs, som åbenbart var hans kusine. Men hverken det eller det at se hende tæt på gjorde hende mindre tiltrækkende. Jeg faldt i snak med hende, og da alle i andre var faldet i søvn snakkede vi stadig. Da hendes baby vågnede og var sulten spurgte hun dog efter et værelse, hvor hun kunne være alene og amme, så jeg førte hende ind på mit værelse, og hørte ikke fra hende den næste time og jeg blev bekymret, så jeg gik derind og fandt en grædende Adaline. Hun fortalte mig hvordan hun havde fundet ud af at jeg var… jeg er faren til hendes barn.” Vi kigger begge rundt på alle folkene omkring bordet, som sikkert alle havde regnet ud hvad det hele ville føre til, men at Niall lige har sagt det lige ud, er åbenbart kommet som et chok for dem alle.

   ”Så du er Ada’s baby’s biologiske far?”

   ”Ja, Louis.”

   ”Og jeres plan nu?” Kendall’s ord får mig til at tænke på hvad Niall spurgte om tidligere, hvilket samler en klump i min hals. Det må vi se…. 

 

Jaaaaii… Så er dette kapitel også skrevet og udgivet. Det er ikke så langt som de andre, men jeg håber stadig at i kan lide at følge med i denne proces.

B.t.w. nu hvor Niall og Ada er i gang med at snakke om babynavne, ville jeg høre hvad jeres holdning til hvad deres søn skal hedde? Jonathan? Joshua? Eller William? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...