Dark love

Tingene ændre sig stille og rolig for den sytten årig Nora Grey. Hendes mor tager beslutningen om at flytte til en ny by, hvor familien i forvejen bor. Den mystiske nabo dreng - Blake, får vækket interessen i hende og før hun selv ved, ligger hendes tanker begravet omkring alt med varulve og hendes fars mystiske død.

4Likes
5Kommentarer
1660Visninger
AA

9. RUN!

NORA GREY

 

Jeg havde ikke fået lukket et øje overhovedet. Blake gør mig sindssyg! Han er total professionel i at fucke rundt med folks hjerner. 

Iført et par sorte hullet jeans, sorte VANS og en mørkegrøn flannel skjorte - fik jeg bevæget mig ind på skolens grund og hen til det enorme bladfyldte træ Jasmine og de andre sad under. 

"Du ligner en der ikke har fået søvn i flere år." 

"Jeg føler mig som en der ikke har fået søvn i flere år." Mumlede jeg hæst og træk den enorme bog fra min bedste - op fra min taske. 

"Hvad læser du?-"

"SERIØST?! Ogs dig! Bedste er også gået i totalt selvsving med alt det der varulve pis!" Udbrød Jasmine irriteret og slog magtløst sin hånd ned i låret på Alex, der blot så fornærmet på hende. 

"Tjaa." Svarede jeg blot med et skuldertræk. 

Nogle høje brummen, sjal mig og de andres opmærksomhed. 

Blake og hans mærkelig venner. 

De høje brumme lyde stoppede langt om længe, efter noget der føles som hundrede år. 

Motorcykler? Spild af penge. Rent dræbe maskiner. 

Iført deres mørke outfits og deres utrolig gode selvtillid, bevægede de sig med store skridt op langs stien der førte imod indgangen.

Jeg sank en klump. Det føles som alle kunne hører det, eftersom de alle fem begyndte at stirre hen på mig efterfulgt nogle andre. 

"Woooah! Hvad sker der her?!" Udbrød Jasmine forvirret og rykkede hen ved siden af mig, uden at fjerne blikket fra dem.

"I have no idea." Svarede jeg lavt og rejste mig forsigtigt op, da skolens klokken begyndte. 

 

Jeg har aldrig følt mig mere usikker og nedstirret, end da jeg sad til time med to af Blakes venner. 

I et forsøg på at ignorer deres blikke, gemte jeg mit hoved i enten en af min farmors bøger ellers også i et papir ark som jeg fik tegnet til med ulve. 

Jeg løftede langsomt og forsigtigt mit hoved fra min bog og drejede langsomt mit hoved. 

Der sad de så. Den ene iført en langærmet bluse med stramme jeans, sorte og hvide sneakers og en beanie hen over det chokolade brune hår. Den anden iført en blodrød t-shirt, samt sorte jeans og nogle sorte sneakers. Et par mørke accessories og noget stritteende  leverpostej farvet hår.  

Deres multifarvede øjne, der stirrede ind i mine, som de kunne dræbe og læse min sjæl. 

Jeg træk vejret dybt. 

 

Med en fart bevægede jeg mig ned af skolens lange gange, med favnen fyldt med bøger og et hoved der er ved at eksplodere. 

Lige som jeg løb rundt om hjørnet, fik jeg hurtigt stoppet for den høje fart og spærret mine små trætte øjne op.

Hele banden stod sammenklistret i en klump op af nogle blå skabe. 

Langsomt trådte jeg nogle skridt tilbage, men så klodset som jeg er, taber jeg en bog og et højt brav lyder gennem den lange gang og giver ekko. 

Mit blik falder ned på gulvet hvor min tykke bog, ligger helt fladt. Langsomt glider mit blik hen på de andre, der kiggede med sammenknebende øjne hen på mig. 

Jeg forlod min bog i en fart, løb mod udgangen, med dem alle bag mig. 

Det føles som de havde stået direkte foran mig, da jeg satte i løb. 

Jeg har aldrig følt mig så langsom. 

Jeg valgte at smide mine bøger efter dem, den ene bog efter den anden. Så jeg til sidst kunne løbe med mine arme svingende, i fart med mine ben. 

Min indre atletiker sprang frem i mig og før jeg ved at det forsvandt den skræmte side i mig og blev istedet erstattet med et smil.

Dog forsvandt smilet hurtigt, da jeg valgte at løbe ind i en gyde. 

Jeg så mig kort tilbage, fyren med de langærmet løb lige bag mig. 

Jeg gjorde et spring på hegnet foran mig, og forsøgte at rive mig selv op. Om på den anden side. 

Lige som jeg skulle til at svinge det sidste ben over, blev jeg revet et stykke ned og hvis det ikke havde været for mit greb, var jeg tilbage på den anden side. 

Jeg gjorde et spark med benet og ramte fyren direkte i hovedet med min fod. 

Hans blik forvanlede straks og en indre 'serial killer' kom frem i ham. Hans øjne skiftede straks farve og form, en brummen kom fra ham og han begyndte vise tænder. 

Skræmt for livet hoppede jeg om på den anden side og løb som det gjaldt liv og død. Men langt kom jeg ikke. For før jeg ved at det blev jeg overfaldt og landede hårdt med hovedet ned i asfalten. 

Det begyndte straks at flimre for mine øjne og det sidste jeg så, var de unikke multifarvet øjne. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...