Hate That I Love You - Niall Horan

Arrogant. Selvoptaget. Irriterende. Ja, sådan ville jeg nok beskrive min søster. Alle elsker hende, især vores forældre, der gav hende billetter til en koncert hvor du kan møde bandet bagefter. Og de elsker hende så højt, at de tvang mig med.


42Likes
63Kommentarer
35169Visninger
AA

9. Kapitel 8: Niall James Horan

 


Don't care what you say to me, I'm a bite your feelings out 
I missed you in the basement 
But your brother was a good substitute for you

- Gold, Kiiara
 

Når tacklingen sker

Jeg tror aldrig jeg havde været så forvirret før, i hele mit liv. Harry havde jo været med til, at sabotere Annabel. Men hvorfor lå han så der med hende nu?! Jeg stirrede vredt på dem. Harry lå med et fjollet grin og holdte den halvnøgne Annabel i sine arme. Jeg trådte direkte hen til hende, heldigvis var Harrys krop dækket med dynen. Jeg havde skam regnet ud, hvad de havde lavet og jeg var ikke kommet for at ønske dem tillykke. 
"Du slipper aldrig godt fra det her!" Vrissede jeg af hende. Hun var stadig påvirket af alkohol, men ikke i ligeså slem grad som Harry. Hun grinede sarkastisk. "Kan du ikke være ligeglad? Du kan da hygge dig med Thaila, hvis du har lyst til det," hun gav Harry et kys på kinden. Noget i mig gik i stykker der. Hvorfor knækker jeg? Hvad er det her? Jeg vendte mig vredt og stormede ud af døren. Jeg var forvirret over alting. 
Der var en ting at gøre. Og Annabel havde lige givet mig svaret. 

#må jeg komme over?#
#selvfølgelig. Du kommer bare!#
Jeg smilede stolt over at jeg havde gemt hendes nummer, og skyndte mig så over til Thailas og Annabel's hjem.

Jeg lå med en tom, klam følelse i min mave. Hvor langt var jeg egentlig ude? Bare fordi Annabel var en idiot, behøvedes jeg ikke at være det. 
"Hvad tænker du på?" Spurgte Thaila og kørte sine fingre rundt på min bare overkrop. "Nej," svarede jeg. Jeg håbede ikke hun kunne høre foragten i min stemme. 
"Har du snakket med Annabel?" Spurgte jeg. Hun fnøs. "Selvfølgelig ikke. Hun er en plage for os alle," hun smilede skævt. Jeg sendte hende et lille smil. "Det har du ret i," hviskede jeg. Thaila sendte mig et tilfredst smil. "Godt du syntes det." Men jeg følte alligevel at det var løgn. 
Jeg satte mig op i den bløde seng. "Jeg bliver nødt til at ordne nogle flere ting, inden koncerten imorgen," sagde jeg lavt og strøg hende over håret. Hun smilede til mig. "Det er okay. Bare ring hvis du kommer forbi igen, ikke? Vi ses Niall," hun satte sig op, ligeglad med at jeg frit udsyn til hendes brystparti og kyssede og så kort. Jeg lagde min hånd på hendes kind. "Vi ses," jeg rejste mig og tog hurtigt tøj på igen. Jeg vinkede fuldt beklædt farvel endnu engang og forsvandt så ud af døren. 
De skarpe tanker gnavede mig i indersiden af hovedet. Hvorfor var jeg utilfreds, når jeg lige havde gjort ram på Annabel? Og egentlig også Thaila? For jeg var overhovedet ikke interreseret i hende. Og når jeg så havde udnyttet hende, kunne jeg jo glemme hende igen. 
Hvad helvede var der i vejen med mig?
"Liam!" Råbte jeg ind i telefonen. En forskrækket lyd kom fra den anden ende af røret. "Liam, jeg kommer over til dig nu!" Sagde jeg hastigt. Mine skridt blev hurtigere og hurtigere, nu mod en retning. "Okaaay. Er der noget galt, Niall?" "Du kan tro der er noget galt!" Sagde jeg og lagde på. Jeg gik så hurtigt, at jeg næsten løb. Jeg måtte tale med en om det her. Igen, det var nok ikke fair at blande Liam ind i det, men jeg var så irriteret og overvældet over alle de følelser der vældede ind over mig. 


Jeg lå i Liam's lænestol inde i stuen. Det var sådan en lang, behagelig en, der mest af alt ligenede en stol, psykologens patienter brugte. Men den var behagelig.
Og jeg havde brug for en psykolog.
"Så. Niall," Liam stillede kopperne med skoldhed te på bordet imellem os. Han satte sig i stolen overfor mig. Han greb selv den ene te, og lod den anden stå til mig.
Det var nu ikke fordi jeg havde tænkt mig at tage den. 
"Hvad er der sket?" Spurgte han, oprigtigt bekymret. "Kan du huske de piger der kom til vores meet and greet engang? Den ene af dem, Annabel, hende vi fik taget billeder med?" 
"Ja." "Annabel har været en kæmpe idiot overfor Harry og jeg efterfølgende." Liam fugtede sine læber. "Hvorfor har i været i kontakt siden? Hvordan startede det?" "Jo, jeg fandt Annabel på Facebook og skrev til hende." Liam rynkede brynene. "Hvorfor? Hvad var der specielt ved hende?" "Måske var det det med hendes onde søster, der drev mig tættere på hende," sagde jeg med et trak på skuldrene. Liam tænkte sig om. "Hvad skete der så?" 
Også forklarede jeg alt det der var sket de sidste 48 timer. Og det var en ordentlig mundfuld. Jeg er sikker på det tog oceaner af tid. 
"... Og nu er vi sådan set lidt på krigstien." 
"Det siger du ikke." Han var stille lidt. "Niall? Har du prøvet at... Være forelsket?" Spurgte han så. 
"Mig? Ja. Men det er mange år siden." Liam lagde hovedet på skrå. "Har du snakket med Harry om det?" Jeg rystede på hovedet. Ikke om jeg nogensinde gad at tale med ham igen. Jo, altså jeg blev jo nødt til det om få timer, men lige nu gik han mig på nerverne. 
"Næh. Og det kommer jeg heller ikke til." Liam smilede tilfredst. "Der har vi den!" Sagde han glad. "Ja," vrissede jeg. "Harry og jeg er uvenner, Hr. psykolog." "Nej. Niall, hvornår blev du sådan... Rigtig sur?" Jeg tænkte mig lidt om. Prøvede at grave rundt i mine følelser. "Da det mellem Annabel og Harry skete." Liam lænede sig tilfredst tilbage med armene over kors, i sin stol. 
"Hovedsagen er, Niall. Du er forelsket." "Mig? Forelsket?" Jeg grinte højt og sarkastisk. "Åh Liam. Nogen gange må du lige styre sangskriveren der lever i dig," jeg rystede på hovedet.
"Kom nu Niall! Indrøm det. Du kom i kontakt med hende fordi du var 'interreseret' i hende. Du ville være 'venlig' overfor hende da hun brækkede foden. Du vil gøre alt for st finde ud af hvad der er sket mellem Thaila og Annabel. Og da du hævnede dig på hende, gjorde det ondt i dig. Kan du slet ikke se det?" 
Jeg svarede ham ikke. For med det samme væltede alle de følelser jeg havde haft de sidste to dage igennem mig. Som en knap der spolede tiden tilbage, oplevede jeg alt, jeg kunne huske, hver eneste detalje fra de sidste handlinger, jeg havde begået. Jeg havde begået en kæmpe fejl. Og Harry var mit største problem, han var en klods der sad i vejen for mig. De nye følelser blev beskrevet på en helt ny måde.
"Liam. Du har ret. Jeg er vild med hende."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...