- UKENDT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2016
  • Opdateret: 4 dec. 2016
  • Status: Igang
Jeg er lige så stille, som regnen der falder på mit vindue, jeg er hende der sidder i hjørnet, jeg håber på du ser mig, håber på du finder mig, men jeg er jo bare Ukendt...

8Likes
4Kommentarer
523Visninger
AA

3. ☯ ☯ ☯

Imens de andre alligevel havde drukket sig helt i hegnet, kunne jeg sidde her og være en kiks, for jeg kunne fandme ikke danse 'diskodans' i høje hæle og have falske øjenvipper med højtbelagt øjenskygge og glimmer på.

Og jeg kunne fandme ikke bælle den ene Somersby efter den anden, uden at få kvalme og sure opstød.

Gud fader bevares.

Jeg kunne ikke engang valse rundt i mine plateau sko, for de var sgu også for høje, til at jeg kunne holde balancen, og jeg havde fået mindre at drikke, end de for af saftevand til en børnefødselsdag.

Mit hår var flat.

Min hud var hvid og kedelig.

Min personlighed er tvær.

Og min humor er så fucked up, at ingen i hele verden nogensinde ville kunne sætte sig ind i den.

Og det samme med mine tankegang.

"Skal vi så danse?" Han stirrede på mig, vores øjne mødtes med et og selvom han snøvlede som en i helvede var han alligevel attraktiv.

"Danse" Jeg stirrede på ham med store øjne, lignede jeg en der kunne danse? Ny moderne diskodans.

Nej, nej det gjorde jeg sgu ikke.

Han ventede ikke på jeg svarede, han tog bare min hånd og klemte den, som ingen nogensinde havde klemt den før. Og trak mig, uden at fortrække en mine.

Han lagde hans hænder om min hofte, jeg kiggede ned på mine fødder.

Jeg kunne ikke bevæge dem, for de ville ikke adlyde, de ville sgu ikke danse diskodans, med diskokongen, som ellers var så fandens attraktiv med det krøllede hår.

Og fregnerne, som han også havde.

"Hvad laver du" Vrissede jeg, min reaktionsevne var også forfærdelig.

"Jeg for dig til at føle dig fri, at slå dig løs" 

Hans ånde var til gengæld forfærdelig, intet mindre han stank simpelthen af øl og bræk og... og det der var værre

Hans hænder lagde stadigt plantet til min hofte, men jeg ville ikke have han skulle flytte dem.

De skulle blive der.

For jeg følte mig tryg, jeg havde ikke følt mig så tryg siden...

Nej, jeg havde aldrig følt mig tryg.

Så jeg lukkede mine øjne.

Måske var jeg ikke så alene.

Måske var jeg ikke sådan en kiks.

Men jeg var stadig pisse fuld og pisse Ukendt.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...