Mandsopdækket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 apr. 2016
  • Opdateret: 6 apr. 2016
  • Status: Igang
"Men vi har travlt med at huske tekster og dansetrin, og forsøge ikke at se den tand for dumme ud som vi ellers kan have tendens til"

10Likes
3Kommentarer
297Visninger

1. -

Toilettet er snusket. Klinkegrønt og fyldt med sprittusch og spindelvæv. Maria knepper Lasse står der midt på spejlet. Lyset i lamperne er gulligt, som om en narkoman gider tage sit fix her. I den sidste bås er der nogle stilethæle der tripper mod gulvet. Alt snurrer sådan en lille smule rundt på sådan et toilet en fredag aften, hvor den latterligt høje remixede top-100 musik pumper ud af højtalere på størrelse med et køleskab. Jeg kan se det på mine øjne. Det er så irriterende. Det der stadie hvor man stadig er med på hvad der foregår. Jeg træder et skridt tilbage, ser mig selv på afstand, funderer. Så fnyser jeg, bare fordi det er normen at tænke at man er grim når der ikke har været en fyr henne og gramse.

Jeg retter lidt på den nederdel jeg købte tidligere, mærket sidder stadig i, så jeg kan bytte den i morgen. Mine nylonstrømper er begyndt at løbe. Jeg smører et lidt hurtigt læbestiftslag på mine lidt for tørre læber, og støder ind i en pige på vejen ud, der helt sikkert ikke er en eneste dag over 18. Hendes øjne fortæller at hun er langt over fortrydelsesstadiet. Jeg smiler. Så længe det ikke er mig der skal holde hendes hår.

Bassen ryster sig igennem hver eneste nerve i min krop. Det er umuligt ikke at blive en del af musikken. Vi tager nogle flere shots, køber vidst også en rimelig dyr flaske. Men i dag skal vi jo fejre, med bord og med hele molevitten sagde de. Jeg får taget et hurtigt billede til min snapchat story, man har vel lov at blære sig lidt. Jeg bevæger min krop til musikken mens jeg tager to shots mere, og begiver mig ud på dansegulvet. Skuldre og albuer er overalt. Og sved, der lugter altid rigtig meget af sved. Men vi har travlt med at huske tekster og dansetrin, og forsøge ikke at se den tand for dumme ud som vi ellers kan have tendens til, så svedlugt og skub fra alle sider er egentlig ikke så vigtigt.

Og så er det du dukker op. Håret tilbage, daggamle skægstubbe på den stilede måde, og med en skjorte der kun er knappet med fire knapper. Lækker. Røvlækker. Du smiler da du rækker mig din hånd, og fordi jeg får et puf fra en jeg kender, følger jeg med dig hen til et bord, hvor du byder mig en drink jeg ikke helt ved hvad indeholder. Den smager sødt. Du råber et eller andet navn i min retning, men jeg er egentlig ret ligeglad med om dit navn er med K eller M eller om det i det hele taget er et navn man gider høre på og kalde efter. Jeg er jo ikke et sekund i tvivl om, at den eneste grund til du fortæller mig det, er så jeg ved præcis hvad jeg skal stønne i din dobbeltseng i nat.

Jeg siger bare at jeg hedder Julie. Det er en dårlig løgn. Men du nikker bare. Det har sikkert ikke den store betydning før der ligger et ubesvaret opkald på din mobiltelefon, en venneanmodning fra en pige du ”vidst nok mødte i byen”, og tre sms’er du egentlig ikke gider bruge tid på at besvare. Du sender de der blikke. Planter dine fede fingre på det øverste af mit ene lår. Omkring os danser skaller af mennesker rundt med hjerner bag panderne der er ætset op af spiritus og mel, velour og puddersukker. Redigerede mennesker som flået ud af deres forbandede eventyr. Pilleglas skåret ud af deres inventar. Du smiler til mig med porcelænshvide tænder. Jeg smiler tilbage, og rykker mig lidt tættere på.

Jeg kan se dem i dine øjne. Alle de højst-mindst-attenårige du har fanget på samme måde som du prøver med mig nu. Deres ubesvarede sms’er ligger sikkert stadig i din telefon. Jeg kan nærmest stadig dufte deres usikkerhed i din aura. Jeg smiler stadig. Du rager. Alt føles så forstærket. Måske skulle jeg også bare overgive mig til lysten og letheden, tage med dig hjem til din lejlighed på en eller anden sidegade til et sted der er fedt, og så bare stønne det navn jeg forhåbentlig når at læse på dørskiltet. Jeg er jo bare en pige. En ung kvinde. Og du er bare en dreng, der ikke ser sådan nogle som mig som andet end kød du kan tage på med dine fingre, der er steriliserede med undskyldninger for hvorfor du gør som du gør.
Jeg smiler. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...