The mind of a teenage dirtbag

En samling af tekster, som alle afspejler en mørk tid af mit liv.
Teksterne er skrevet mellem 2014 og 2016, hvilket var de år jeg kæmpede med depression, spiseforstyrrelse og selvmordstanker.

Nogle af teksterne kan måske for nogle virke rodet - hvilket også var sådan jeg følte det på det tidspunkt. Enjoy.

Bemærk!: Teksterne står IKKE i kronologisk rækkefølge.

2Likes
0Kommentarer
364Visninger
AA

8. "Udluftning"

02/03/15

Formulering. Formulering af hvad der sker indeni mig.

Det virker nemt nok, at skulle forklare hvordan man har det. Men så bare overhovedet ikke.

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Og om der overhovedet er en start.

Alt indeni mig er som ét stort formløst kaos. Alt er blandet sammen, og alt er ingenting.

Forestil dig, at du skreg ned i en stor pose. Skreg alle dine mareridt, alt du frygter og alt du er bange for, ned i posen.  Forestil dig så, at lukke alle de ting fri, indeni din krop.

De har adgang til alt. Dit hoved, din mave, dine ben, dine arme. Alt. De stopper aldrig. De er overalt. Nogle gange er de steder hvor det virkelig gør ondt. Andre gange er de der kun som en svag smerte i brystet. Men de forsvinder aldrig.

De vil altid være der.

Smerten kan ramme, som lyn fra en skyfri himmel. Så uventet.

Det gør dig bange. Du lukker dig inde. Isolerer dig.

Din mund kan ikke formulerer hvad der sker. For der sker intet.

Der er bare en smerte.

Du kan ikke placere smerten. Men den er der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...