The mind of a teenage dirtbag

En samling af tekster, som alle afspejler en mørk tid af mit liv.
Teksterne er skrevet mellem 2014 og 2016, hvilket var de år jeg kæmpede med depression, spiseforstyrrelse og selvmordstanker.

Nogle af teksterne kan måske for nogle virke rodet - hvilket også var sådan jeg følte det på det tidspunkt. Enjoy.

Bemærk!: Teksterne står IKKE i kronologisk rækkefølge.

2Likes
0Kommentarer
357Visninger
AA

6. "Mit navn er Frederikke"

31/03/15

Hvordan starter man bedst den her slags skrivninger? Jeg har ikke helt forstand på det, men en god start ville nok være at præsenterer sig selv.

Mit navn er Frederikke Kirstine Kristoffersen Kjærulff. Jeg er i øjeblikket 14 år gammel, og er en teenager med så mange forbandede tanker flyvende rundt indeni sig, at den eneste udvej er at skrive dem alle ned.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal forklare hvorfor jeg sidder og skriver lige nu.

Jeg har siddet her mange gange før. Så mange gange, at jeg nu er ved at fylde en hel mappe ud med alle mine skriverier, og som jeg så måske senere hen i mit liv, vil dele med mine nærmeste. Nå, tilbage til sagen.

Jeg har i rigtig lang, tid gået rundt og haft det dårligt. Ikke dårligt, som når man har hovedpine, eller har spist noget man ikke kan tåle, men dårlig på en måde, som kun nogle mennesker kender til.

Jeg har grædt SÅ mange tårer, at det ville kunne fylde et helt hav op, hvori min lille båd af fortabte tanker ville kunne flyde roligt rundt.

Jeg har været igennem en del.

Og selvom jeg faktisk havde troet, at det ville have gjort mig stærkere i dag, har det vidst sig, at have gjort mig endnu mere svag.

Jeg har længe tænkt over, at tage mit eget liv. Det er en tanke der flyver forbi i ny og næ, og i anledning af at det skulle ske, har jeg såmænd også efterladt et brev hvori mine forældre kan læse og forstå min beslutning.

Jeg har gjort ting mod mig selv og min krop. Jeg har udsultet den, fedet den op, misbrugt den, skåret i den. Egentlig har jeg bare ikke respekteret den, som jeg nok i princippet skulle.

Jeg sidder lige nu med 8 snitsår ned af håndledet, og nu indtørrede tårer på mine kinder. Og dagen inden, har jeg stået bukket forover et toilet, og brækket alt den dårlige samvittighed jeg havde spist forinden.

Ingen af de ting jeg lige har nævnt kender nogen til. Hverken mine venner eller min familie. Kun mig.

Det er hemmeligheder, der æder mig op, men jeg kan ikke få mig selv til at fortælle dem det.

Jeg skammer mig.

Jeg er bange. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...