My new life - one direction

Carlas far har fået sig en ny kæreste, Anne. Hun har 2 børn - deriblandt den berømte Harry Styles. Når de skal møde hinanden har Harry sine andre 3 bandmedlemmer med sig. Hurtigt opstår der kærlighed, venskaber og drama

3Likes
1Kommentarer
2151Visninger
AA

1. 1 - Carlas synsvinkel

Carlas synsvinkel:

Jeg var lige kommet hjem fra træning med min bror og lillesøster på slæb. Eller okay nej ikke slæb, men de var bare med mig.. Gav det overhovedet mening? Okay nej bare glem det.. Men ihvertfald var vi lige kommet ind af døren, da vores far kom ud til os med at nervøst udtryk i ansigtet. Hvorfor mon? Ja det finder vi nok snart ud af. "Unger jeg skal fortælle jer noget.." Han holdte en lille pause for at få alles opmærksomhed, hvilket han allerede havde så det var virkeligt mærkeligt. Istedet for at fortsætte, som normale mennesker ville gøre, så gik han bare ind i stuen uden et eneste ord. Jer kiggede forvirret på Simon og Ronja som også så forvirret ud. Der var ikke rigtig nogle af os der gjorde noget, så efter vi bare havde stået og set forvirret ud i omkring 2 minutter, gik jeg stille efter far, som gik ind i stuen. Jeg kunne mærke at mine søskende var lige bag mig, da jeg trådte ind i rummet. Det første mit blik var ikke min far, men en brunhåret kvinde med et nervøst smil plantet i fjæset. Jeg stoppede op midt i det hele, og da jeg gjorde det så hurtigt, gik min bror, Simon, ind i mig og Ronja gik ind i Simon. "Har du glemt hvordan man går eller hvad?" Spurgte min papand af en bror jeg har mig, om. Jeg kiggede dumt på ham, da det seriøst var for dumt sagt. "Øh nej, men har du glemt hvordan at man ser sig for?" Svarede jeg igen på samme måde som ham. Han svarede ikke, men sendte mig bare et par dræberøjne, som seriøst kunne dræbe, hvis jeg ikke var så vant til dem. "Haha hun lukkede igen munden på dig, godt gået søs" grinede min dejlige lillesøster Ronja, og gav mig hivefive. Okay det skal lige siges at vi altså har et rigtig godt søskende forhold, men driller bare ret meget hinanden. Jeg begyndte bare at grine, men blev hurtigt afbrudt af min far som var kommet hen til os. "Kan i lige vente med at drille hinanden til senere?" Spurgte han os om med en lidt sur, men samtidig nevøs, stemme. Han ventede ikke engang på svar, før vi blev trukket med hen mod den fremmede dame, der sad fint og oprejst i sofaen og kiggede på os. Vi blev blidt skubbet ned i sofaen, overfor den damen sad i, hvorefter far gik over til damen og satte sig tæt ned hved hende. Jeg anede virkelig ikke hvem den kvinde var. Da vi havde kigget lidt frem og tilbage, i hvad der føles som 10 år selvom det kun var ca. 1 minut, tog min far ordet. "Jeg har jo fortalt jer at jeg har fået en ny kæreste, ik?" Vi nikkede alle, uden at sige et eneste ord. Han kiggede kort på damen, med et lille smil på læben, før han fortsatte. "Og jeg synes at det er på tide at i møder hende.. Så byd velkommen til min kæreste, Anne". Han sagde det med smilet på læben, men man kunne sagtens se nervøsiteten i hans træk. Det lyste næsten ud af øjnene af ham. Jeg kiggede rundt på mine 2 søskende der begge se totalt forvirret ud, samtidig med at de også kiggede rundt ligesom mig. "Øhm.. Hvorfor taler du pludselig engelsk?" Spurgte en meget forvirret Ronja, hvilket faktisk var et rigtig godt spørgsmål. "Anne kommer fra England og derfor kun taler engelsk" svarede han forsigtigt på dansk. Vi nikkede alle igen og igen uden at sige noget.

"Øhm.. Men hej Anne, velkommen til Danmark.. Jeg hedder Carla" sagde jeg tøvende, da der ikke var andre der sagde noget. Min far nikkede smilende til mig og hurtigt fulgte Simon og Ronja mit eksempel. Anne gengældte hurtigt et 'hej', inden der blev stille ingen. Det var seriøst akavet det her. At ingen vidste hvad fanden de skulle sige, men bare kiggede på hinanden. Vi blev heldigvis redet af dørklokken der ringende. Hurtigt var jeg oppe af sofaen, for at åbne døren. Da jeg kom ud i gangen og skulle til at åbne, kom min far også her ud. Hvorfor anede jeg ikke, men han må jo gøre hvad har vil. Jeg åbnede døren og synet mine øjne mødte, var en fremmed dreng jeg aldrig i mit liv har set. "Øhh.. Hej?" Sagde jeg virkelig forvirret, med en rynke mellem øjnene. "Eh.. Hey" svarede drengen ligeså forvirret som mig. Min far kom op hved siden af mig og kiggede også på drengen, dog med et smil. "Hej, du må være Harry?" Spurgte han drengen om, som nikkede langsomt. Jeg var totalt forvirret og jeg følte mig virkelig malplaceret. Hvem var den dreng og hvorfor kendte min far ham? Og hvorfor talte far igen engelsk? Jeg nåede ikke at tænke mere over det, før min far havde budt ham indenfor, hvilket han selvfølgelig takkede 'ja' til. Alt andet ville være mærkeligt. Jeg gik langsomt ind i stuen igen, hvor alle tre kiggede mod mig. "Hvem var det?" Spurgte Simon nysgerrigt om på dansk. "En eller anden dreng der hedder Harry?" Svarede jeg ham med undringen i stemmen der ikke var til at tage fejl af. Anne derimod lyste op i et endnu større smil og var hurtigt henne mod entréen. "Noget siger mig at Anne kender ham Harry-fyren" kom det fra Simon, der så ud til at tænke sig rigtig godt om. "Jaer wow, godt gættet Einstein" kom det sarkastisk fra min side af. Igen fik jeg dræberøjnene rettet mod mig, og igen begyndte Ronja at grine. "Simon hvornår lærer du at det ikke nytter noget med de der kommentarer? Hun svare dig jo bare igen, hele tiden" grinede min elskede lillesøster, hvilket også fik mig til at grine. Simon derimod blev bare mopset og skubbede derfor os ned fra sofaen, hvilket fik ham til at grine og Ronja og jeg til at slå ham. "Hvornår lærer I at i ikke skal svare mig igen?" Grinede han og kiggede 'trugene' på os. "Så snart du lærer at tænke før du siger noget idiotisk" svarede jeg ham, bare for at se ham blive fornærmet og halvsur. Virkelig, det er sjovt når det sker. Han ligner nemlig en lille kalv der har mavesmerter. Haha.. Ronja og jeg grinede endnu mere, mens vi satte os op i sofaen igen. Vi blev dog afbrudt i vores lille grineflip, da Anne, Harry-drengen og min far kom ind i stuen til os. Harry satte sig i lænestolen, hved siden af sofaen som jeg, Simon og Ronja sad i, og far og Anne satte sig i den de før sad i. "Unger det her er Harry, Annes dreng og Harry, det her er Simon, Carla og Ronja" præsenterede min far på engelsk, mens han pegede da han nævnte vores navne. Harry kiggede hen på os og Simon, Ronja og jeg, kiggede hen på ham. "Eh.. Hej" kom det stille fra ham, og vi var hurtige til at gengælde det. "Mor hvad var det der var så vigtigt? Jeg har ligesom pænt travlt" kom det hurtigt fra Harry, som kiggede over på Anne. "Ja det ved jeg stat, men lige nu skal du lige slappe lidt af, du skal nok nå at komme til tiden" svarede Anne som kiggede roligt på ham. "Men ihvertfald vil vi gerne fortælle jer noget vigtigt.." Min far sagde det med et seriøst blik rettet mod os. Der var ingen der sagde noget, vi ventede bare på at han fortsatte. ".. Og det er, at vi har besluttet os for at flytte sammen" tog Anne over med en overraskende rolig stemme. Der blev helt stille mellem os, ingen sagde noget. Det der var virkelig en overraskelse og jeg aner ikke om den er god eller dårlig. Da nyheden var synket lidt ind i hovedet på os, kom reaktionerne. "Vent HVAD!?" Okay det var lidt skræmmende, vi havde præcis den samme reaktion og på samme tid. Vi havde også alle rejst os op, så nu var det kun Anne og far der sad ned. "Vent hvem skal vi så bo hos?" Kom det forsigtigt, men smart fra min dejlige bror Simon. "Her" svarede far, hvilket fik mig til at slappe meget mere af og det lignede det også af Simon og Ronja gjorde. Harry derimod lignede ikke en der blev så lettet, mere det modsatte. "Hvad?! Nej!" Kom det højt fra ham, hvilket faktisk gav mig et pænt stort chok. "Harry du er jo alligevel rundt i verden hele tiden og desuden har du jo din egen lejlighed i London, så hvis du ikke vil flytte er det okay, du skal bare vide at jeg flytter her over" sagde Anne med så meget ro i stemmen at man skulle tro at hun var yoga lærer. Harry sukkede bare over hendes ord og satte sig så ned igen. Der opstod en lille stilhed hvor ingen lyde kunne høres. "Nå, men øh hvor lang tid skal i være her i første omgang?" Spurgte jeg for at lette den irriterende stilhed. Ja jeg heder virkelig stilhed, det er så kedeligt og akavet. Anne kiggede hen på mig og sendte mig et lille smil. "Harry skal desværre vidre i aften fordi han skal med et fly og jeg bliver her til søndag aften, så i 3 dage" svarede hun. Jeg nikkede stille, indtil jeg kom i tanke om showet. "Hey skal du så med ud og se showet?" Kom det spørgende fra Simon, som åbenbart tænkte det samme som mig. Anne rynkede lidt på brynene inden hun svarede. "Hvilket show?" Hun kiggede spørgende på os. "Ej far har du slet ikke fortalt hende noget eller hvad?" Nu kom Ronja også på banen, efter hun havde trukket sig tilbage. Pludselig kiggede alle på far, som kiggede på Ronja, Simon og jeg. "Nej, men det kan i jo ligeså godt gøre, så kan i jo samtidig fortælle lidt om jer selv" svarede han, mens han stift kiggede på mig. "Hvorfor kigger du kun du mig, de andre kan altså også åbne munden og sige det" sagde jeg til ham på dansk, fordi.. Ja det gjorde jeg bare. "Ja det kunne vi, men hvorfor skulle vi?" Kom det irriterende fra min dumme tvillingebror. Ja vi er tvillinger og det kan godt blive lidt trættende i længden, siger det bare. "Har du fået en dumhedskur eller er du bare født så irriterende?" Spurgte jeg ham irriteret om, mens jeg gav ham dræberøjnene. Igen fik jeg lukket kæften på ham. "Haha 3. gang på under 2 timer, det er ny rekord" grinede Ronja igen, mens jeg ikke lagde skjul på hvor stolt jeg endelig var. Selv min far sad med at smil på læberne, mens Anne og Harry bare så forvirret på os. "Hvorfor skulle jeg også have 2 søstre?" Spurgte Simon, nok mest til sig selv, men vi kun stadig høre det. "Ja hvorfor har vi fået sådan en irriterende bror?" Svarede Ronja og jeg igen og endda på samme tid. "Ja det må i altså undskylde, med det er altså for sent nu og desuden så har vi gæster som fatter bjælde af hvad vi siger, så vi taler altså engelsk nu og I fortæller hvad i går rundt og laver" svarede far med et smil, men stadig seriøst. Vi nikkede alle grinene på hovedet, før alle igen så på mig. Seriøst? "Fint jeg starter" sagde jeg på engelsk, nu hvor jeg jo skulle starte. "Okay øhm.. Jeg hedder Carla og er 18 år og vi er allesammen med i 'Flying Superkids', som er et dansk gymnastikhold, der rejser rundt i hele verden og optræder. Og showet er på lørdag her i Århus, som er starten på vores 'World Tour 2015'" sagde jeg og sluttede af med at kigge hen på min far, hvor jeg ellers havde kigget på Anne og Harry. "Wow jeg vidste ikke at i var så dygtige til gymnastik, men det vil jeg rigtig gerne se". Anne lød virkelig imponeret over os, og selvfølgelig blev man da lidt stolt af det. "Så i rejser altså også rundt i verden? Hvorfor kunne vi så ikke bare bo i London?" Denne gang var det så Harry der kom på banen. "Fordi jeg er maneger for holdet og hvis vi flytter så går det hele galt" svarede far ham. Harry nikkede langsomt og sagde så ikke mere. Det kom igen en lille stilhed imellem os, men heldigvis reddede en ringen fra en mobil os. Harry fandt hurtigt sin mobil i lommen og tog den op til øret. "Hey Louis hva' så?" Hen rejste sig op fra lænestolen og gik derefter ud i gangen for ikke at forstyrre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...