Ny movella

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 sep. 2016
  • Opdateret: 5 apr. 2016
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
38Visninger

1. 1

"Hvorfor er jeg speciel? Hvorfor kan det være, at jeg ikke er ligesom alle andre?"

Det sidste min gamle klasse, nogensinde hørte fra mig, det vil sige den sidste sætning, i den sidste stil, den sidste dag, jeg læste op for min klasse, tænker de mon stadig over, hvorfor jeg bare forsvandt?

Der er så mange spørgsmål, man kun kan få svar på, hvis man står ansigt til ansigt med det, men hvorfor anstrenge sig, så vigtig er det jo heller ik' vel?

Min storebror hedder Tobias, 2 meter høj, spinkel og skide genert. Han er lidt underlig, vores forældre er sikkert skuffede over de uperfekte børn, men de kan jo ikke, bare lige slippe af med os. Men ihvertfald han har redet mit liv, mange gange, alt for mange gange, jeg burde give ham tilbage, men i det mindste har han venner, som kan hjælpe ham når livet er sværest, og man bare har brug for noget støtte, så er han der for mig, og hans venner er der for ham. Som altid så kan jeg ikke hjælpe andre, jeg tror det er, fordi jeg kan ikke lade vær, med at grine når folk, tuder som små babyer.

Mandag

Har været hjemme idag, feber og masser af paradise hotel. Tobias har sin bedste ven, Patrick, på besøg igen, igen. Ville ønske jeg havde nogle "bedste" venner, og ikke bare skole kammerater, som ovenikøbet ikke engang, kan lide mig. Ville lidt ønske, at Patrick var min kæreste, altså der er jo kun 1 et halvt år imellem os ik? Er det problem nok ikke, problemet er bare, at jeg næsten aldrig, har talt med ham. Altså, jo men så ikke rigtig, det er mere sådan noget, "må jeg bede om salaten" ved spisebordet, men tror alligevel også, at han har en kæreste.

Ved ikke helt, hvad jeg skal lave, min mor syntes, at jeg skal starte, til en eller anden sport, men jeg dur ikke til sport, overhovedet, slet ikke. Men jeg vælger stadig, at google "Fritids aktiviter til piger 15 år", fodbold, håndbold, tennis Osv. Ikke noget spændende.

"Skat kommer du, vi skal spise" råber min mor. som en eller anden tosse, NO HATE elsker min mor, men hun kan godt, virke lidt skør nogengange. Altså jeg smutter ud ad døren, ind til mit værelse, og tager et skarpt sving rundt om hjørnet, med mine hænder ud til alle sider. Hvad jeg ikke ved er, at Patrik sidder der og smågriner, og mit hoved vælger at gøre det, som jo jo bare er vildt fedt. "Tomat" lyder det fra Tobias, jeg ved godt at jeg er rød i hovedet, tak. Vi skulle have lamme koteletter, eller det skulle de andre, jeg er vegetar forresten. Der var ret stille det meste af tiden, udover min mor, der prøvede at peppe stemningen lidt, det hjalp ikke.

Senere på aftenen lyttede jeg bare, ellers til musik og tegnede. Min mor og min storebror, var til basketkamp, der bar min storebror og Patricks hold der spillede, eller det troede jeg. Lige indtil at dørklokken "ding, dong'ede", først troede jeg at det var en barsk morder, men hvad var sandsygeligeheden egentligt. Så jeg åbnede døren, og der stod Patrick.

"Hej Ella, jeg ville bare lige hente min jakke, vejret bliver jo ikke så godt i morgen". "Det fint, men skulle du ikke til kamp?" Spurgte jeg helt forvirret. "Det her må du ikke fortælle Tobias vel, men basket er ikke, så meget mig mere" sagde han trist. "men Tobias ville da ikke bliver sur, eller noget?", "Nej, det ved jeg godt, ville bare ikke skuffe ham, selvom han ved at jeg elsker at tegne, det er mit et og alt, og det er det jeg ville, fortsætte med senere" sagde han først med en lidt trist stemme, men da han nævnte at tegne, lysnede hans stemme op."Ja, jeg tegner også nogle gange" sagde jeg, på den nok mest akavede måde ever.

Vi snakkede nok i 20 minutter/1 kvarter, og så sagde han, at han nok snart skulle hjem. Så nu har jeg faktisk snakket med ham. Ella og Patrick, det lyder da ret godt, gør det ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...