Nimbostratus skyer

Det ikke, at høre til nogle steder. Det at føle sig forkert, og ikke være tryg. Skam er at se i alles øjne, og alt man ønsker er blot at kunne udfolde sine vinger.

Gerne smid et like, hvis i syntes om den, og ris og ros er noget jeg glædeligt tager imod.

0Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

5. Frygt

Regnen slog stadig kraftigt ned. Regndråberne, der nu begyndte at synes større og større, begyndte langsomt, at gennembløde mit tøj, og stille kunne jeg mærke hvordan kulden også tog fat inde under huden. Hvordan kulden begyndte at slikke sig, op af mine arme og ben, og hvordan mine tænder nu begyndte at slå mod hinanden, og gav en klaprende lyd som ekko. Min næse begyndte, at løbe, og flød i ét med de salte tårer, og den nedfaldne regn, og jeg kunne mærke hvordan det vibrerede i nakken, som en følge af, at hårene rejste sig. Jeg løb stadigvæk. Jeg anede ikke hvor hen. Hjem ville ikke være en løsning. Det havde aldrig været en løsning. Jeg hørte ikke hjemme der. Jeg kunne ikke se nogen af dem i øjnene. Og hver gang, deres blik syntes at falde på mig, var det hverken af kærlighed eller stolthed. Men frygt og væmmelse. Problembarnet Nicko. Hende som altid ødelagde alting. Altid havde jeg været en stor skuffelse. Altid havde jeg fået, at vide, at det jeg gjorde var forkert. Aldrig havde jeg gjort noget rigtigt. Nicko. Det barn i familien, som aldrig blev nævnt hos venner eller familie, og Nicko. Pigen, som skulle søge hjælp.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...