Nimbostratus skyer

Det ikke, at høre til nogle steder. Det at føle sig forkert, og ikke være tryg. Skam er at se i alles øjne, og alt man ønsker er blot at kunne udfolde sine vinger.

Gerne smid et like, hvis i syntes om den, og ris og ros er noget jeg glædeligt tager imod.

0Likes
0Kommentarer
361Visninger
AA

4. Bobler

  Alle sad de i deres små grupper, og opførte sig, som om alt var i den skønneste orden, og at alt var som det skulle være. De levede alle hver og ser i deres små bobler. Uvidende om, hvordan alle andre havde det. De levede alle i deres lille fantasiverden, hvor problemer end ikke fandtes, og hvor alt var perfekt. Og det var det måske også? Måske var alt virkelig perfekt? Mine øjne gled hen over alle de forskellige ansigter. Alle sad de, og snakkede, grinede, fjollede, og gjorde sig til. Det begyndte at svie. En halvkvalt lyd undslap mine anstrengte læber, og fra mine øjenkroge, begyndte der igen, at flyde tåre. Idet jeg skubbede mig ud fra stolen, gav det en høj knirkelyd som følge. Alles blik brændte nu på mig. Men da de opfattede, at det ’blot’ var hende pigen i klassen, der aldrig sagde noget, og pigen hvis navn man ikke kunne huske, vendte de tilbage til deres perfekte liv. Snakken faldt igen på sladder, fester og veninder, og de mange grin fyldte igen min øregang, og skar som havde nogen stukket glasskår derind. Jeg gik ud af klasseværelset, og sked på hvad klokken var. Time eller ej. Jeg kunne ikke klare det mere. Jeg for ud i regnen. Var ligeglad med mit tøj, som hverken var mærkevare eller “in”. Jeg var ligeglad, med mine sko, som ej heller var det alle gik med, og jeg var ligeglad med, om jeg ville blive syg. Jeg var ligeglad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...