Citybabe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2016
  • Opdateret: 3 jul. 2016
  • Status: Igang
Josephine er en 16 år gammel, bor med hendes plejefamilie, og går på ØG sammen med hendes to best buddies Thor og Anthon. Hun mødte Thor og Anthon til en fest og de klingede straks sammen. Josephine flyttede fra SG (Solrød Gym) til ØG i starten af 1.g. Da Josephine får finder ud af at begge drenge har følelser for hende ved hun ikke rigtig hvad hun skal stille op. Skal hun slå op med sin kæreste og date en af drengene? Og hvem skal hun date? Har hun overhoved følelser for nogen af dem?

2Likes
0Kommentarer
555Visninger
AA

2. Kap 2

// Anthons synsvinkel//

Hvorfor skulle den virkelig skønne tøs også have en kæreste, men ret dum er jeg da hvis jeg troede hun var single, hun er jo for skøn. Jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at dumme mig når jeg er i nærheden af hende. Vad ville hun så tænke om mig. Burde jeg invitere hende til min og Thors fest på fredag?

”Vil du med til fest på fredag Jose?” Jeg kiggede bedende på hende. Jeg håber inderligt på at hun siger ja. ”Hvorfor ikk, men hvem kommer, og hvad tid er det?” Tænk hun sagde ja!

”Øh… Nogle af vores venner fra ØG kommer og det er kl. 21:00” Puha træk været man, chillax bro.

”Fint skal ikke noget der så jeg kommer!” Hun smilte hvilket gjorde mig ekstremt glad.

”Hey Anth skal hjem nu ville du følge mig hjem?” Spurgte Jose. Stakkels Thor enligt, så skulle vi forlade ham her for ever alone. Jeg kiggede lidt undersøgende på Thor og jeg er vidst ikke den eneste der har et lidt for godt øje til hende.

”Det er helt okay i går. Vi kan altid skrive sammen.” Sagde han med et smil på læben og blinkede flirtende til Josephine. Lad mig se at få hende ud herfra lige nu.

// Josephines synsvinkel//

Jeg gik ud og tog mit overtøj på og jeg havde drengene lige i hælene. Anthon var hurtig til at tage sit tøj på og vi gik ud. Jeg vendte mig om og gav Thor et kram.

”Vi skriver senere ikk?” Spurgte han og smilede flirtende til mig. Jeg smilte tilbage og kiggede på Anthon. ”Jo selvfølgelig gør vi det, men ses i morgen.” Svarede jeg og begyndte at gå. Anthon og Thor stod og snakkede lidt efter jeg var begyndt at gå. De virkede ret underlige.

”Hey kommer du Anth?” Råbte jeg og vinkede til Thor. ”Ja kommer nu!” Råbte han tilbage, han sagde farvel til Thor og løb så over til mig. Thor var hurtig til at lukke døren efter vi var gået.  Jeg har stadig ikke forstået hvad der foregår mellem dem, de er bare sådan underlige i forhold til da jeg mødte den første gang. Men helt ærligt kendte jeg dem ikke så godt på det tidspunkt.

”Jose?” Anthon kiggede på mig, ”Ja?” Jeg smilede venligt til ham. ”Øh… Det er måske lidt underligt, men altså syntes virkelig du er en cool pige, og jeg er ikke den eneste der syntes det. Det bare sådan ret trist du har en kæreste…” Jeg kiggede undrende på Anthon men han kiggede bare ned i jorden. ”Wow, ved ikk helt hvad jeg skal sige. I er virkelig også nogle cool fyre, men jeg er ret glad for Alexander, men syntes at vi alle tre skal holde os i den der friend zone. Desuden ville jeg ikke kunne vælge mellem jer.” Svarede jeg bare og kiggede ned i jorde. Vi gik i en akavet stilhed i 5 minutter. Pludselig og ret uventet tog Anthon min hånd, og jeg kunne ikke få mig selv til at trækken den til mig så jeg gav bare hans hånd et lille klem. Vi gik helt alene på gaden i mørket og der var helt stille.

Jeg hørte stemmer bag ved os og det var tydeligt at Anthon også hørte dem for han begyndte at gå hurtigere og trække forsigtigt i min hånd. Jeg fulgte bare efter uden at kigge mig over skulderen. Desuden ville man helst ikke møde nogen på den her tid af aftenen en søndag aften/nat.

Jeg kunne mærke at Anthon begyndte at holde lidt ekstra fat i min hånd, og det gjorde mig enligt lidt nervøs.

”Anthon hvorfor går vi så hurtigt?” Spurgte jeg meget stille og kiggede nervøst på ham. Han kiggede tilbage på dem der gik bag os og trak mig tættere på ham.

”Jeg kender de fyre bag os. Det er ikke nogen fyre man har lyst til at møde nu og her, og jeg vil slet ikke lade dem kende til dig. Derfor går vi så hurtigt.” Han kiggede på mig igen og jeg satte mit gå tempo lidt op så vi nærmest små løb.

Shit jeg blev nervøs, hvorfor skal der også være så mange creepy mennesker her omkring. Jeg valgte at gå lidt tætter på Anthon og jeg kiggede mig over skulderen. De så enligt ikke specielt venlige ud. Jeg kunne se den ene havde læderjakke på og tattoos på halsen og så røg han. WOW få lige det at ryge til at være mega slemt og bad boy. De var ikke ret langt fra os da Anthon hev mig til højre ned ad en lille gade. Jeg kiggede mig endnu en gang over skulderen og de drejede også. Fuck hvor ville jeg ønske jeg lå derhjemme lige nu under dynen med en kop kakao og så Netflix men det gjorde jeg altså ikke.

”Anthon jeg kan altså ikk li det her!” Hviskede jeg stille og gik lidt tættere på ham. Han kiggede på mig og lagde hans arm om mig. Det gjorde hele situationen lidt mindre slem.

”Det skal nok gå, vi er hos dig lige om lidt og jeg bliver der til de er væk.” Sagde han roligt. Han virkede slet ikke påvirket af den her situation, hvilket gjorde mig lidt mere tryg.

Pludselig begyndte de at grine og råbe af os, hvilket fik mig til at gå i chok. Anthon stoppede op og jeg hoppede op på ryggen af ham. Jeg kunne slet ikke røre mig, hvorfor skulle jeg også være så fucking nervøs? Det er mega træls, men jeg var glad for at Anthon var så god til at passe på mig.

Da vi drejede om hjørnet skulle vi kun over gaden og så var vi ved mit hus. Men de der drenge fulgte stadig efter os, hvilket gjorde mig mere utryg. Hvad i al verden vil de mon os?

Jeg skyndte mig at låse døren op og vi gik ind. Mine plejeforældre var stadig ikke hjemme, så jeg skulle være der hjemme for ever alone hvilket jeg ikk brød mig that much om. Men Anthon havde lovet at blive til de var gået.

Det gav et sæt i mig. Det ringede på døren. Anthon tog min hånd og gik forrest hen mod døren. Han åbnede og der stod de der mega creepy fyre. Hvad vil de her? Hvad vil de mig? Måske er det Anthon de vil snakke med. Jeg ved bare at de skal smutte. De har intet at gøre her.

”Hey smukke.” Sagde den ene og kiggede hen på mig med et lumsk smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...