Extremely

Den 17 årige Bella Lorent har booket billetter til en DNCE koncert med sin bedste veninde Emilie. De tager på 'den store udflugt', men opdager til deres store uheld, at det ikke er DNCE der skal optræde. De ved stadig ikke hvem det er, men det finder de vel ud af. Og sker der mon noget imellem Bella og en fra det nye band, der skal optræde?

13Likes
10Kommentarer
5391Visninger
AA

8. The concert!

ONE DIRECTION!!!

Hvordan kunne dette lade sig gøre? Hvad var der sket? Havde taxa chaufføren taget fejl af band'sne, eller var det os, der var gået det forkerte sted hen? Jeg vidste det virkelig ikke? Hvad skulle jeg gøre?

Inden jeg over hovedet fik besluttet hvad jeg ville gøre, trak Emilie mig længere hen mod scenen. I hvert fald så langt hun kunne.

Alle deres fans tøvede ikke med, at mase sig igennem mængden, og jeg var ikke meget for, at komme så tæt på, som Emilie ville have os. Jeg vidste, at jeg ville blive mast, men Emilie tog sig desværre ikke af mine reaktioner, derimod tog hun mig bare tættere på. Hvordan lykkes det for hende?

Vi endte med, at være ca. 30 meter væk fra scenen. Hvordan gjorde Emilie dog det?

Rigtig nok blev vi totalt mast inde i mængden. Hele situationen var generelt presset. Den høje og øredøvende musik, gik lige igennem mine øre. Deres musik var egentlig okay, men stadigvæk var DNCE's bedre. Ingen tvivl om det, men alligevel. De ramte rigtig, og teksten var så man virkelig blev revet med, og havde lyst til, at danse som en skør sild. Hvad var det jeg tænkte på? DNCE's musik var da klart bedre?

STOP SÅ BELLA!!! Tænk på noget andet, men hvordan kunne jeg. Musikken var så høj... Og så god.

"Åååhh," skreg jeg af skræk. Der var pludselig en høj og lækker fyr, som tog mig op i hans favn, og gjorde tegn til den nærmeste dreng om, at han skulle tage i mod mig. Jeg ville normalt stritte i mod, men jeg turde ikke. Drengene vi havde med, at gøre her var altså meget høje, så hvis jeg strittede imod, ville de sikkert bare tabe mig, for så lette er vi piger altså heller ikke. Jeg var hele 17 år!

Jeg blev ført videre af drenge, der var med til koncerten. Jeg overhørte Emilie, som stod og små fnes af mig. Hun vidste tydeligvis godt, at jeg ikke brød mig om det her. Hun skulle nok få, skulle hun!

Jeg sværger, jeg lyver ikke! Der var seriøst på et tidspunkt en dreng, som tog mig på balden. Igen, hvad skulle jeg dog gøre? Jeg gad ikke, at falde ned på det alt for beskidte gulv.

Jeg blev ført videre af drenge, og da vi noget til stoppe stedet, hvor der desværre ikke var flere drenge, der kunne føre mig videre, tog pigerne i mod mig, overraskende nok. Jeg havde bare troet, at de ville blive så pisse skøre af visse personer, og ville derfor ikke have, at jeg fik chancen af, at komme tættere på dem end pigerne selv, men de tog i mod mig. Jeg kunne dog fornemme, at det var modvilligt, men vigtigst af alt, de tog mig, så jeg ikke ville falde og slå mig. Heldige mig!

Jeg var ikke langt fra scenen nu. Jeg ville kigge tilbage på Emilie. Det lykkes, sådan da.

Da jeg vendte mig om, var pigerne ved, at tabe mig, men greb mig lige, dog så jeg nu lå med maven ned af. Ikke lige det mest behagelige, for de rev min trøje ret højt op. Efter nogle tag, var den altså over mine bryster, og til sidst nærmest helt af.

Jeg så seriøst min ynglings t-shirt ryge ned på gulvet, ( selvfølgelig havde jeg taget min ynglings t-shirt på til koncerten ) - og en masse piger, der trådte på den, som om den var skrald. Ikke mindst, nu havde jeg kun min bh på. Det kunne ikke blive mere pinligt. Det værste ved det hele var, at jeg nærmede mig Harry, som stod og sang af sine lungers fulde kræft. Jeg kunne føle hans blik, der fulgte mig igennem luften.

Mine tanker fløj afsted. Jeg ville ikke hen til Harry. Ikke efter vores scene, men det lod til, at det desværre ikke stod til mig!

Alle mennesker til koncerten havde set mig kun i bh, og dem der var tættest ved scenen, havde også rørt mig. Hvad mon One direction tænkte om mig. De kendte mig endda, og de kunne 'se' mig lige nu! Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg blev trukket nærmere og nærmere fra person til person!

Ååårhh nej, nu var der kun få personer tilbage, før jeg var henne hos Harry. Hvordan startede dette egentlig... Nårh ja, den dumme fyr! Hvorfor gjorde han det egentlig. Det var da ubehøvlet af ham! Og hvorfor skulle jeg også ende hos Harry, og ikke nogle af de andre? Hvorfor lige Harry? Det var som om alle mennesker kendte til vores forhold.

Det var som om det hele var gået i slow-motion! Der var ikke flere mennesker der kunne gribe mig, i stedet landede jeg i Harrys arme. Harrys lækre, varme og sikre arme. Jeg følte mig pludselig tryg. Han kastede mig ned, som om vi dansede tango, hvor han kastede mig ned mod gulvet. Der var bare lige denne forskel, at vi var på en scene fyldt med kameraer.

Han kiggede mig dybt ind i øjnene med hans flotte smaragdgrønne øjne! De var så smukke!

"Hvordan går det var?" Spurgte han med en sjov stemme.

"Øøøhm," var det eneste jeg kunne frembringe. Det føltes som evigheder sådan som vi stod oppe på den scene i vores tango position.

Jeg stod uden t-shirt. Kun bh på overdelen af min krop, imens Harry så ud som han plejede. Dvs. stramme jeans, sød hvid stram t-shirt, sorte sko osv. Jeg kunne beskrive han dagen lang, men blev afbrudt af et spørgsmål, der fangede min opmærksomhed.

"Jeg har tænkt over noget," startede han.

"...vil du med på vores tour?"

Efter kort stilhed, og tanker der farede rundt, besluttede jeg mig, at jeg ville svare ham, som den høflige person jeg nu er.

"Ja, selvfølgelig!" Svarede jeg med et sødt grin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...