The Shy Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2016
  • Opdateret: 29 dec. 2016
  • Status: Igang
Historien er i 2 dele.
Den handler om en pige, Anna, hun er 16 år og er i gang med at uddanne sig som styelist. Hun er kommet under læring på Justin Biebers worldtour og bliver lært op af hans styellister. Anna er en genert pige og hun hader når der er meget fokus på hende. Hun prøver at undgå Justin så meget hun kan. Igennem de første uger virker det også. Justin ved ikke engang hun er der, men det holder ikke. En dag får Justin helt tilfældigvis øje på hende og han bliver straks betaget af hende. (Justin er 17 år)

2 Del er 5 år efter.

11Likes
14Kommentarer
3046Visninger
AA

7. Kapitel 7.

 

Kapitel 7.

***

Jeg vågner ved lyden af noget tungt der bliver tabt. Jeg sætter mig op i min seng og gnider mine øjne. Jeg ser rundt i bussen og det eneste jeg ser er vores tasker som står tilfældigt rundt på gulvet og en masse tøj som er blevet smidt her og der. Det må have kommet udefra.

Vores bus indeholder et fint toilet med et bad, et lille fint køleskab til mad samt en mikrobølgeovn, vi har en stor og fin sofa med et bord i midten hvor vi normalt spiser eller spiller spil når vi er ’on the road’ og til sidst har vi hver én seng med forhæng, så vi bare har en smule privatliv.

Jeg leder efter mine briller og tager dem forfjamsket på. Mine tanker falder hurtigt over på Justin. Jeg tænker på i går aftens og den vildeste følelse rammer mig. Jeg tænker på Justin’s flotte og gyldne øjne, hans bløde og gyldne hår, hans bløde og varme hænder som hviler trygt på min kind og ikke mindst tænker jeg på hans læber. Justins læber mod mine, det er det eneste jeg kan tænke på. Min mave slår de vildeste kolbøtter og jeg får helt ondt i kæben af at smile så meget. Jeg kan huske at vi kyssede til vores læber gjorde ondt, men alligevel stoppede det os ikke. Jeg får en trang til at se ham og min krop reagerer hurtigere end min hjerne og før jeg ved at det, er jeg på benene med det en ben i et par bukser.

 

Det er sidste dag her i Manchester og jeg vil gerne se Justine inden vi skal videre til Sheffield. Jeg hopper ud af bussen og ser kun en masse af ’scenesætterne’ som er ved at transportere alt deres grej ud i lasterne. Jeg smutter ind i bygningen og starter med at kigge omme bag scenen, der er han ikke. Jeg ser på mit ur og ser at der cirka er et par timer til at vi skal afsted. Jeg ser mig omkring, men kan kun se en vrimmel af hårdt arbejdende mænd. Jeg sukker og går over for at tjekke det meget tomme makeup rum, der er han heller ikke. Jeg går videre over til toiletterne, der er han heller ikke. Han sover sikkert, det var også en lang aften han havde i går og hvorfor skulle han også stå op for at se det hele blive pakket ned? Det er kun mig der er dum nok til at gøre det.

 

Jeg sukker for mig selv og bliver enig med mig selv at jeg ikke er eller skal være den slags pige, hvor hele ens verden omhandler en fyr. Hvis jeg ikke ser ham i dag, så ser jeg ham nok i morgen. Men jeg vil gerne se ham, er det så forkert?

Jeg finder en slidt sofa henne ved scenen og slår mig ned. Jeg tager mine høretelefoner i hvert øre og skruer en anelse op for musikken. Jeg falder over sangen ”Lost” med Frank Ocean. Det er Elliots yndlingssang. Jeg kan huske at vi altid hørte den i bilen eller de dag hvor vi begge to isolererede os på et af værelserne, bare for at få lidt fred fra vores forældre. Vi har altid haft en fælles interesse for R&B og vi kom tit op og skændtes over hvilke sange vi skulle høre, men ”Lost” var altid en sikker vinder hos os begge.

Jeg savner Elliot. Jeg savner at snakke med ham og jeg savner at se ham hver dag. Da jeg gik i skole, tilbage i Atlanter, der sås vi flere gange om dagen, både hjemme og i skolen. Nu, er jeg heldig hvis vi finder tid til at skype sammen, men skype er ikke det samme som at sidde overfor hinanden, eller gå ved siden af hinanden.

Jeg tager en dybvejrtrækning og lukker øjnene en anelse.

 

Jeg vågner ved at en bumper ned i sofaen ved siden af mig. Jeg sætter mig op og kan mærke at min hurtige bevægelse får mit hoved til at ømme sig. Mit hoved dunker og jeg hiver forsigtigt mine høretelefoner ud, men da mine øjne lander på Justin, bliver alt andet lige meget.

Han trækker på smilebåndet og studere mig nøje. ”Hvad laver du her? Og alene?” Han laver en grimasse og min tunge slår knuder. Skal jeg fortælle ham hvad jeg oprigtigt laver her? Eller skal jeg finde på en undskyldning?

”Øhm, jeg ville bare tjekke om de manglede noget hjælp.” Jeg slår min hånd mod flyttemændene og Justin ser skeptisk på mig. ”Mmhm.” Jeg kan høre på hans toneleje at han ikke tror på mig og jeg kan mærke varmen stige op i mine kinder.

”Hvad laver du da her?” Han klør sig i håret og tænker sig længe om. ”Jeg ville bare tjekke om Scoter havde styr på det hele.” Jeg efterligner hans toneleje og han griner.

”okayokay, men er det virkelig så underligt at jeg havde lyst til at se dig, inden vi bruger de næste mange timer i bussen?”

Mit smil forsvinder langsomt og jeg bliver helt overrasket over hans ærlighed. Han flytter en tot af mit hår, om bag mit øre, men lader sin hånd hvile på min kind. Han smiler skævt og lader sin hånd hvile let på mit lår. Der dannes små sommerfugle i min mave og jeg kan ikke se på andet end hans øjne. Han læner sig frem, indtil vores læber mødes og aftenens minder strømmer ind over mig - igen. Han trækker mig en anelse tætter på og jeg kan mærke at han smiler. Han løfter mig op på hans skød og holder begge sine hænder på min ryg. Jeg lader mine hånd griber forsigtigt fat i hans hår og der løber kuldegysninger igennem min krop.

”JUSTIN!” Den høje og dybe stemme river os begge ude af situationen og jeg flyver ned på sofaen, ved siden af Justin.

Scooter kommer til syne og jeg kan se på hans ansigt, at han godt ved hvad var han lige er gået ind på.

Alt blod i min krop søger mit ansigt og jeg prøver at skjule mine røde kinder med mine hænder.

”Justin, Anna, vi kører nu.”

Lige inden han vender sig om, blinker han til Justin og forsvinder den vej han kom fra. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...