The Shy Girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 apr. 2016
  • Opdateret: 29 dec. 2016
  • Status: Igang
Historien er i 2 dele. Den handler om en pige, Anna, hun er 16 år og er i gang med at uddanne sig som styelist. Hun er kommet under læring på Justin Biebers worldtour og bliver lært op af hans styellister. Anna er en genert pige og hun hader når der er meget fokus på hende. Hun prøver at undgå Justin så meget hun kan. Igennem de første uger virker det også. Justin ved ikke engang hun er der, men det holder ikke. En dag får Justin helt tilfældigvis øje på hende og han bliver straks betaget af hende. (Justin er 17 år) 2 Del er 5 år efter.

11Likes
14Kommentarer
2944Visninger
AA

1. kapitel 1.

Del 1

Kapitel 1.

***

I dag er det den femte koncert ud af… jeg ved ikke hvor mange. Vi er stadig i USA og bagefter skal vi rundt i Europa. Jeg er kommet på en læreplads på Justin Biebers world Tour. Det er meget stort og jeg er meget taknemlig. Grunden til at jeg fik muligheden, er fordi min Moster er en kendt stylist. Hun er 40 år nu og holder sig stadig godt i gang med sin karriere. Hun startede sin karriere med at arbejdede på et lille teatersted i Atlanta, hvor hun skulle style skuespillerne. Der blev der spillet en masse amatør skuespil, hvor hun blev rost og anerkendt for hendes makeup og måde at style på. Efter et års tid hvor hun havde arbejdet der, blev hun tilbudt et job som co. stylist på en lille film. Hun fik meget ros og lige siden det, er det gået stærkt. Hun har stylet på en masse kendte film og nogen gange bliver hun også efterspurgt hos nogle af de kendte skuespillere eller sangere som fx Meryl Streep, Tina Fay og Celin Dion. Da jeg fortalte min moster at jeg også gerne ville være stylist blev hun så glad, hun sagde ”Jeg vil finde de bedste af de bedste! Du skal blive bedre end mig! Det skal jeg nok sørge for!” Hun ringede og skrev til alle hun kendte indtil hun fandt mig en læreplads. Så på grund af min moster er jeg så her nu. Jeg ville nok ikke have været her uden hende.

 

Mine dag ser typisk sådan ud: Jeg vågner ved 9-10 tiden i den bus som jeg deler med de andre stylister.

Vi er fire stylister i alt, der er Kathrine og Meredith, de sørger for tøj. De skal fx tjekke at Justins tøj ikke er i stykker, at han kan passe det og at det sidder på ham som det skal. Så er der Amanda, hun er min chef. Hun er uddannet i at style/klippe hår, ligge makeup og ordne negle. Men i dette tilfælde skal hun kun ordne og klippe hår på Justin, men hun ligger dansernes makeup og ordner deres hår.

Og jeg er så den fjerde i bussen. Jeg er den yngste fordi jeg stadig er under læring, men de behandler mig alle på lige fod.

Efter jeg har spist morgenmad og har gjort mig klar, bliver jeg undervist fra Kl. 12 – 17, af Amanda. Hun underviser mig i hvordan man style /klipper hår, ligger makeup, ordne negle osv. Hun har en masse dukker som jeg kan øve mig på. Imens jeg bliver undervist, bliver der lavet lys prøve, danserne øver og folk prøver at få styr på aftens show. Dørene bliver typisk åbnet kl. 17:30-18:00 og fra det tidsrum af, til at koncerten starter at Justin får sat hår, fundet hans tøj og varmet hans stemme op. Jeg er aldrig til stede under alt det. Amanda mener ellers at jeg burde være der når han får sat hår, så ville jeg lære noget mere. Men det har jeg har takket pænt nej tak til det. Jeg er meget genert og prøver at undgå alt kontakt med ham og indtil videre virker det. Han ved slet ikke at jeg med rundt på hans Tourné.  

***

Kl. er snart seks og publikum er på vej ind. Justin skal snart have ordnet hår og jeg er i gang med at rydde op efter min undervisning. Jeg er i gang med at pakke dukkerne ned da Amanda siger ”Bliver du ikke og hjælper mig i dag? De kommer snart og får sat hår?” Jeg kigger op på hende med et forvirret udtryk. ”De?” Hun står og filer sine negle og kigger op på mig. ”Ja, altså Justin kommer, men Scooter og hans mor og dem kommer også, men det ville du jo vide hvis du var her.” Hun kigge på mig med et smørret smil. Jeg griner kort af hende. ”Nej ikke i dag, jeg skal ned med de her dukker også skal jeg lige øve mig lidt mere på smoke eyes. Det er meget svære end det ser ud til.” Jeg svinger tasken med dukkerne op på ryggen. ”Orgh… Kom nu Anna. Han er en meget sød og charmerende fyr, hvorfor undgår du ham?” Jeg retter på mine briller og rynker på næsen. ”Jeg har mine grunde okay.” Jeg går ud af makeup rummer og giver hende et skævt smil på vejen.

Jeg får smidt dukkerne ind i vores bus og begynder at gå tilbage. Jeg skal tilbage og hente mine mappe med alle mine papirer og noter i og mit makeupkit. Hver gang min undervisning er færdig, plejer jeg altid at side og øve mig på de svære ting indtil koncerten begynder. Amanda og jeg ser den sammen.

Da jeg er på vej mod makeup rummet høre jeg stemmer. ”Pis…” mumler jeg. De er begyndt. Jeg går forsigtigt ind i rummet med hovedet bøjet. Det er kun Amanda og nogle af danserne der ser mig. Det er det positive ved at der er så mange mennesker rundt om Justin hele tiden, for han så mig ikke. Jeg snupper mine ting og sætter mig ned bagerst i rummet og begynder at øve mig.

 

”Husk på ikke at starte ud med den mørkeste farve når man skal lave smokey eye. Man skal bygge det op med de lyseste farver først. Så har du mere kontrol over hvor meget farve og hvor mørkt det bliver.” Hvorfor lyder det så enkelt? Det er det bare overhovedet ikke.

Jeg skulle lige til at gå i gang da Amanda bliver færdig og Justin og de andre begynder at rejse sig og bevæge sig ud af lokalet. Det giver et sæt i mig og det går op for mig at jeg ikke kan nå mere.

”Så, Biebs, det var det!” Amanda børster nogen hår vær fra hans øre og fjerne håndklædet fra hans skuldre.

”Tak Amanda, det ser godt ud som altid.” Justin smiler til hende i spejlet og rejser sig fra stolen. Hele holdet begynder at gå ud. Scooter læser hans tjekliste op  for at se om de har glemt noget og Kenny giver mig et smil enden de alle sammen forsvinder ud af rummet. Det er svært at skulle undgå så mange mennesker når man går op og ned af hinanden i så langt tid adgangen, så det er kun Justin at det er lykkedes mig med at være usynlig for. De er andre er for snaksaglig og venlige til at jeg kan og vil undgå dem.

Amanda pakker det sidste væk og stopper op i døren og kigger på mig. ”Kommer du?” Jeg nikker og siger ”Jeg rydder lige op her. ” Hun blinker til mig og går ud. Jeg kan høre hende knipse og nynne mens hun går ned ad gangen.

Jeg får samlet mit kit, tager min mappe under armen og bevæger mig ud af rummet. I det jeg går ud af døren, støder jeg ind i en og taber mine ting. Jeg sætter mig hurtigt på hug og begynder at samle mine papirer. ”Ej, det må du virkelig undskylde.” Jeg stivner da jeg høre stemmen og personen sætter sig på hug foran mig og begynder at hjælpe mig. Jeg kigger op og får øjenkontakt men ham. Jeg kigger direkte på Justin og han virker lige så overrasket. Det eneste jeg siger er: ”Shit…” Han kigger overrasket på mig og griner kort. Jeg samler hurtigt mine ting og rejser mig op, det samme gør han. ”Det må du undskylde, jeg glemte min kasket.” Han peger ind mod makeup rummet.  ”Øhhm… nej nej. Det er okay.” Han rynker brynene og kigger på mig. ”Jeg har ikke set dig før, arbejder du her?” Jeg tager et lille skridt tilbage og kigger hurtigt ned. ”På en måde, jeg er i læring. Jeg bliver undervist af Amanda.” Han nikker og skal til at sige noget igen da jeg afbryder ham. ”Jeg skal virkelig gå.” Jeg begynder at gå ned mod scenen da han siger ”Undskyld! Igen.” Jeg drejer hoved og kigger på ham en sidste gang enden jeg drejer om hjørnet.

 

Jeg går om bag scene og skimmer rummet efter Amanda. Jeg ser hende side på en af kasserne bag scenen, og jeg skynder mig derhen. Jeg lægger mine ting ved siden af og sætter mig op ved siden af hende. ”Han går på lige om lidt.” siger hun til mig. Jeg har stadig ikke vænnet mig til alle de skrigene fansene. Jeg får øje på Justin, han står på den anden side af scene, klar til at gå ind på scenen. Han kigger på mig, så jeg skynder mig at kigge væk.

 

”Jeg er helt smadret.” Sig jeg og strækker mig. Amanda kigger på mig. ”Det kan jeg da godt se.” Jeg griner kort. ”Tak.” Hun smiler til mig og kigger væk. ”Hvorfor går du ikke ind i rum 233?” Jeg kigger på hende og svare: ”Er det ikke Justins omklædningsrum?” Hun trækker på skuldrene. ”Han har sagt at vi godt må gå derind og sove eller slappe af når han optræder, der er jo en sofa.” Jeg kigger ned på mine hænder. Jeg ved ikke helt om jeg skal gøre det, er det ikke lidt mærkeligt? Hvad nu hvis der kommer nogen derind mens jeg er der, eller værre endnu, hvad nu hvis HAN kommer derind? Det ville næsten være lige så slemt som dengang jeg arbejdede i et fitness center. Klokken var næsten elve om aftnen, så jeg regnede ikke med at der var nogen. Jeg var i gang med at rydde op og tømme skralde spande, da jeg vandrede direkte ind i drenge omklædningen for at tømme skraldespandene. Der stod så en nøgne mand i gang med at tage tøj på. Jeg blev så overrasket så der kom et lille hvin fra mig. Han kiggede overrasket op og jeg skyndte mig hurtigt ud. Det var så pinligt at jeg gemte mig ude på lageret indtil at jeg kunne høre døren smække. Heldigvis så jeg ham aldrig igen.
Det ville så ikke være lige så slemt som den oplevelse, men tæt på.

”Gå du bare ind og læg dig lidt, jeg skal nok komme og hente dig et kvarter før koncerten er slut.” Jeg kigger på hende. ”Lover du det?” hun nikker. Jeg hopper så ned af kassen og spadser over til rum 233.

Jeg skal bruge mit nøglekort til at åbne døren og det først jeg ser da jeg kommer ind er sofaen. Der er en regel om at vi ikke må gå ud i busserne før alle andre end Tour-holdet har forladt bygningen. Det er sikkert noget med sikkerheden eller noget. Jeg lagde mig på sofaen og der gik ikke mere en to sekunder også sov jeg.

 

Jeg bliver vækket af en stemme og en der rør min arm. Jeg høre ikke hvad de siger, men jeg åbner mine øjne. Men det er ikke Amanda, det er Justin. Han står og kigger ned på mig og har et lille smil på læberne. Jeg skynder mig at rejse mig op. ”Ej, det må du undskylde. Amanda havde lovet at komme og vække mig før du var færdig.” Jeg er lige ved at gå, da han tager blidt fat i min arm. Jeg vender mig om og han sår og smiler. ”Nej nej, det er okay. Har jeg ikke sagt at i gerne må låne min sofa?” Han kigger forvirret på mig og venter på et svar. ”Joo, men… øhh. Jeg ville bare være væk før du kom.” Han smiler.

”Jeg må nok heller…” Jeg gør tegn til at gå, men han stopper mig. ”Vent!” Jeg vender mig om og han rækker sin hånd frem. ”Jeg hedder Justin.” Jeg tager hans hånd og siger ”Ja, det ved jeg godt. Jeg arbejder for dig, på en eller anden måde.” Han ser lidt flov ud. ”Nå ja, jeg vil bare ikke gå ud fra at folk ved hvem jeg er. Jeg ville ikke være for arrogant. ”Jeg smiler. ”Nej, det forstår jeg godt. God stil. ” Han smiler igen. ”Hvad hedder du så?” Jeg stryger en tot hår om bag mit øre.  ”Jeg hedder Anna.” ”Er du lige startet eller? Jeg har ikke set dig før og jeg er rimelig sikker på at du ville fange min opmærksomhed.” Jeg rødmer og kigger ned i gulvet. ”Neej, det er jeg ikke. Jeg har været her fra starten.” Han rynker brynene. ”Jeg må heller gå.” Jeg går hen mod døren. ”Okay, vi ses forhåbentlig, Anna.” Jeg kigger tilbage på ham og han smiler stadig og jeg gengældte det.

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...