I remember

Kort historie om minderne om starten af resten af livet

0Likes
0Kommentarer
91Visninger
AA

3. Livet

Vores venskab var smukt. Hver morgen mødte jeg dine smilende, trætte øjne, og hver morgen faldt jeg mere for dig. Hver dag havde jeg muligheden for at fortælle dig det, og hver dag holdt jeg det inde. Du var så kærlig, så uselvisk, jeg var dig ikke værdig. Vi begyndte have interne jokes, interne aftaler, små ting som kunne få os to til at smile, mens andre stod forvirrede omkring. Som dagen gik blev det svære og svære at holde mine følelser tilbage. Jeg blev nødt til at fortælle dig sandheden!

En aften så vi film. Eller.. Du så film og jeg så på dig. Jeg iagttog dig i smug, så dit ansigtsudtryk ændre sig skiftende udfra hvad der skete på den lille skærm. Dit ansigt var smukt, som et kunstværk. Jeg vidste at jeg måtte fortælle dig det nu, at jeg måtte få det ud så du kunne vælge hvad det betød. Jeg glemte alt om at der kunne være en kæmpe sandsynlighed for at du slet ikke følte det samme for mig. Jeg glemte at der var andre som ville kunne se det og dømme mig. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt og min hænder begyndte at svede, da jeg begyndte at læne mig ind mod dig. 

Da vores læber mødtes sprang mit hjerte flere slag over. Det føltes som om jeg var skabt til at kysse præcis de læber. Min hjerne begyndte at fungere normalt igen og alle risicierne kom tilbage. Jeg gemte mig ved din skulder, bange for din reaktion. Da du ikke begyndte at råbe af mig så jeg op. Dit ansigt lyste op, det gjorde præcis det jeg altid havde ønsket mig et kunne få dig til. I præcis det øjeblik vidste jeg det. Du var den eneste...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...