I remember

Kort historie om minderne om starten af resten af livet

0Likes
0Kommentarer
97Visninger
AA

2. Forandringen

Dine øjne lyste ikke længere op, de var tomme for håb. Jeg ville hjælpe, jeg ville få lyset tilbage, men havde ingen ide om hvordan. Jeg var lige så fortabt som dig, pånær du ikke havde den mindste anelse om at jeg eksisterede i verden. Jeg ville så gerne være der for dig, men vidste ikke hvordan jeg skulle vise min eksistens. 

Jeg husker ikke længere hvordan det skete, men pludselig stod du foran mig. Du stod der ikke bare, du talte til mig. Du ville mig, du ville bruge til med mig. Jeg vill være gået med til at lave alt i verden med dig, bare det ville bringe dit smil frem, hvilket det gjorde. Vi snakkede og snakkede, vi blev ved længe. Det var som om din mund ikke kunne stå stille, på nær når du skulle smile stort. Du åbnede dig op til mig, du fortalte om din fortid, om dit sande jeg. Mit hjerte bankede hårdt og hurtigt da det gik op for mig: vi var venner!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...