Hører du mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2016
  • Opdateret: 22 apr. 2016
  • Status: Igang
Jeg vidste end ikke at du var til, før du pludselig ikke var til at få ud af mit hoved igen. Historien om to, som ikke kendte hinanden, og dog alligevel var så dybt forbundet.
//bidrag til One-konkurrencen. Mulighed 3 -Lad dig inspirere af følgende citat fra bogen, hvor Grace siger: “Jeg kan godt lide Picasso, han maler tingenes væsen og ikke kun det, som øjnene ser.”

1Likes
5Kommentarer
276Visninger
AA

1. Kapitel 1

Saga

Man skulle jo tro, at det ville give mig ro i sjælen at lade det bløde ender af penslen i min hånd, stryge hen over det ru lærred og efterlade overfladen i en sart petroleumsblå farve. Men end ikke det, kunne få mig til at slappe af i dag. En let brise fik gardiner for vinduet til at flagre en smule, selvom de knap lukkede noget lys ind på værelset, som jeg kaldte for mit hjem. Der var nu heller ikke noget at sige til at jeg var så nervøs, for den dag var min eksamensdag.

Om præcis 1 timer og 21 minutter ville jeg stå foran min kemilærer og censor, og blive testet på kryds og tværs i min viden om alt fra molekylers sammensætning, til hvordan et protein er opbygget set med kemibriller på, og for at være ærlig var det ved at skræmme livet ud af mig. Det var jo ikke fordi jeg ønskede at være dårlig, eller ikke gad skolen. Jeg var end ikke doven. Jeg kunne bare ikke. Mit hoved tillod mig ikke at forstå. Pædagogerne på hjemmet, og lærerne igennem hele min opvækst havde alle kaldt mig det samme: ”Problematiseret, og oven i det, ordblind”.

Jeg skammede mig ikke over det, men man bliver så træt, når man hver dag skal stå op og kæmpe endnu en dag. Endnu en dag, hvor man må anstrenge sig til det yderste for at opnå bare en lille smule. Kun at male gav mig den ro, jeg havde brug for, for at kunne fokusere på skolearbejdet og lektierne. Og nu var dagen altså kommet, som jeg havde frygtet siden august, da jeg startede i 1. HF. Min første eksamensdag.

Med en frustreret bevægelse lagde jeg penslen fra mig på bordet. Min hånd rystede alligevel for meget til at kunne lave noget som helst flot lige nu. Den kaos der var i mine tanker, gik som nerver ud i hele min krop og fik den til at ryste. Jeg trak vejret dybt et par gange, og rejste mig så fra det lille skrivebord i hjørnet, som jeg delte med Lina.

Hverken Lina eller nogle af de to andre piger jeg delte værelse med var ikke hjemme i øjeblikket, så jeg havde værelset helt for mig selv, hvilket er en sjælden luksus her på pige-hjemmet. Jeg forsøgte at nyde hvert et øjeblik af freden og stilheden, så meget som min nervøsitet nu tillod mig det. Hvilket vil sige, at det ikke var særlig meget alligevel.

Jeg greb min rygsæk fra væggen ved siden af døren, og smuttede hurtigt ud på den lange gang, der virkede endeløs med døre på begge sider. Hvis man aldrig havde været der før, ville man nok forveksle gange med sådan en som er på et hospital, blot smallere. Mit hjem var ikke et hospital, men det var stadig en institution, og her lugtede også er steriliseret hospital efter onsdags-rengøringen.

Mit værelse lå helt for enden af gangen, og i det jeg passerede de andre døre, lagde jeg mærke til hvordan den hvide maling på dørkarmene var ved at falme og blive helt grå. Det var en skam at kommunen ikke gav flere penge til hjemmet, så der var råd til at sætte det lidt i stand, og ikke føles så evigt koldt med den store murstensfacade og kolde vægfarver indenfor.

Jeg fortsatte min gang ned ad trappen og gik hurtigt igennem den lille reception hvor Etna sad og nød sin morgenkaffe over en kryds og tværs. Etna var en heftig, lille dame, som ud ad til virkede som en meget streng og striks dame. Det var dog ikke sandheden, når man havde hende på enehånd. Så var hun altid klar til at give en hjælpende hånd med eller et kærligt kram, til de forældreløse børn her, som nogle gange bliver overvældet af følelsen af at mangle en moders kærlighed.

Hastigt var jeg ude af døren, havde snuppet cyklen fra under halvtaget, og var da på vej hen til mit gymnasium. Det var en grå tirsdag formiddag, på trods af at det var midt i Maj måned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...