A Psycho Kill Deal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2016
  • Opdateret: 1 apr. 2016
  • Status: Igang
Ellie Coleman var engang en normal seksårig pige, hvis bedste ven var Will Parker. Da Will flytter, insisterer han på, de skal blive ved med at være venner. Men livet forandrer sig, og de to venner mister kontakten. 10 år efter er, Ellie, blevet adopteret af en ny familie, i New York, mødes de to unge. Men hvad sker der, når Will ser hende igen? Hvordan reagerer han? Og ikke mindst, hvordan reagerer hun? Denne Movella handler om, ung kærlighed, sorg, misbrug og tillid.
I denne Movella kan der forekomme anstødelige scener, og skældsord.

0Likes
0Kommentarer
168Visninger

1. Kapitel 1.

Ellie

Hun stirrede stift på bilen, da den drejede rundt om hjørnet.

Lad os være venner for altid, ikke også? 

Ordene spillede for hendes hjerne. Hendes lyse hår hvirvlede for hendes ansigt, og tårene begyndte at komme frem. Håbet hun havde haft inden i, da han sagde det, var forsvundet, og hun var atter trist. Hun havde egentlig troet at de ville være sammen foraltid, at de altid skulle være venner. Men sådan gik det ikke. Hun satte sig ned på rendestenen, og begyndte at pille ved græsset. Hendes små bløde kinder, var våde af tåre, og selvom, der var flere personer der gik forbi hende, stoppede ikke én eneste op, for at spørge hvad der var galt. Og det ville hun heller ikke have dem til, hun ville bare sidde her, og ødelægge græsset, ligesom drengen havde ødelagt hendes hjerte. Rive det fra hinanden,  som han havde gjort, da han sagde han skulle flytte. Hun havde forslået at han bare kunne bo hos hende, men det kunne han ikke. Drengen skulle absolut med sine forældre. Hun vidste ikke engang hvorhen. Men der var én ting hun vidste. Det var langt langt væk. En prikken på skuldreren fik den lille pige til at vende hovedet. En kvinde i trediverne, stod bag ved hende, og smilede sørgmodigt til hende. Damen satte sig på hug, og krammede pigen. Damen var pigens adoptivs mor. Pigen blev ved med at græde. Damen tog pigen op i sin favn, og bar hende inden for, ind i varmen. 

"Du vil snart glemme ham" Damen snakkede. Men pigen hørte ikke rigtig efter.  Det var hendes bedsteven, hun legede hele tiden med ham. Hvem skulle hun nu lege med? Hun stirrede på moren. Hendes mørke brune hår, var skulderlangt, og sat i en fletning. Hendes mørke øjne, lignede på ingen måde pigens. Og snart, ville moren, sætte hende væk igen. Det gjorde de altid. Pigen rystede på hovedet, og løb op af trapperne, som var inde i midtergangen, til stuen fra køkkenet. Hun fandt sit lille værelse, og smed sig ned på sengen. Hendes små skuldre løftede sig lidt, hver gang hun hulkede. Hun ønskede hun var kommet med drengen. Hun ville ikke opleve endnu et ophold på det rædsomme børnehjem. Hun ved ikke hvad hun gjorde, men hver eneste gang havde hun vendt tilbage.  Er jeg virkelig så modbydelig? Tænkte hun. Det måtte hun jo være. Hun kravlede ned af sengen og, fandt vej hen til sit spejl,foran døren. I mens hun sad der, med sine ben, stillet som en havfrue, og stirrede på sig selv, hørte hun en bil komme ind i indkørelsen. Det må være nu jeg bliver hentet, tænkte hun. Men hun blev siddende. Hendes lyse hår var vildt, og filtret. Hendes blå øjne, med gulstæng rundt om pupillen, gloede ind mod sig selv. Hendes ansigt var stadig rødt, og hun prøvede at trække vejret roligt, selv om det var svært. Trin hørtes uden på gangen og hun vidste det var nu. Døren blev åbnet, og en mand med brunt skæg, trådte ind i døren. Pigen kiggede undrende på ham, hun havde aldrig set ham før, og det var egentlig altid den samme dame, der kom og hentede hende tilbage. Manden smilte et bredt smil, og rakte hånden frem. 

"Jeg er Corner Coleman" sagde han. "Jeg er din nye far" Pigen tog hans hånd ved disse ord, og kiggede nervøst på ham. De gik udenfor, hen mod hans bil. 

"Har du også tænkt dig at forlade mig, som alle andre?" spurgte hun med en stille, skinger og grædefærdig stemme. 

"Nej. Jeg vil aldrig forlade dig" sagde han. og første hende ind i bilen. og lukkede døren bag hende. Han satte sig ind på førersædet, og pigen kastede et sidste blik, på det hus, der havde været hendes hus de sidste to måneder. Men hun ville ikke savne det. 

"Du vil blive hos mig, for altid" tilføjede han. Men de havde ikke noget særlig langt væk fra gaden, før pigen lukkede øjnene i, og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...