Mr. Rights

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 apr. 2016
  • Opdateret: 30 jun. 2016
  • Status: Igang
At have en fyr der er forelsket i en er vel fedt nok - men når hans bedsteven også vil have en, kan det muligvis blive problematisk. Rhea Banks møder den forførerende Niall Horan en regnfuld dag, hvor han fordrukken erklærer hende hans skytsengel og på en eller anden måde charmere sig ind på hende - men hvad sker der når han bedsteven også fatter interesse for hende, og hun bliver tvunget til at vælge imellem hvad der er godt og hvad der er skidt for hende? Hvem ender med at vinde hendes hjerte? XX Niall og drengene er ikke kendte. XX

13Likes
4Kommentarer
1649Visninger
AA

2. Prolog

 

Regnen stod ned i stive stænger og dum som jeg var, havde jeg glemt en paraply og forventet at en regnjakke ville være nok. Det havde jeg taget grueligt fejl med. Allerede nu kunne jeg mærke mine sokker blive gennemblødt og mit hår var bestemt heller ikke længere spor kønt at se på.

Spørgsmålet; 'hvorfor havde jeg også lige besluttet mig for, at jeg skulle handle nu?' fes op i mit hoved. Mentalt besvarede jeg det; 'åh, jo, det var min mor der havde sendt mig afsted nu, fordi jeg havde glemt at gøre det tidligere' Med dette som motivation fortsatte jeg med at gå.

Gaderne var affolkede, og de fleste mennesker sad inde på caféer med en god kop varm kaffe og lunede sig - og det tænkte jeg var en vidunderlig idé, så jeg havde tænkt mig at gøre præcis det samme. Så kunne jeg måske også få ordnet mit hår på et af badeværelserne. 

Men et cafébesøg skulle tydeligvis ikke ske idag, for på vejen over cykelstien blev jeg næsten kørt ned af en fuldstændig pløret cyklist der slingrende kørte imod mig og sang imens. Cyklisten formåede at sprøjte tilpas nok vand på mig til, at mine grå skinny jeans blev sorte og mine sko blev helt oversjaskede.

"Hey, du!" Spyttede jeg fornærmet, men fik ingen reaktion, da cyklisten uden videre kørte forbi mig uden så meget som at sætte hans sang på pause for at sige undskyld eller noget. Sikke en klaphat.

I frustration prøvede jeg at råbe på ham, men han ignorerede mig og cyklede videre som den fordrukne idiot, han nu var. Dog gik der ikke mere end få sekunder, før han faldt af cyklen og bare lå på tværs af cykelstien uden at røre på sig. Det var så der hvor, at jeg på trods af, at han var en røv, blev bekymret og skyndte mig hen for at tjekke op på ham.

Først nu, da jeg var kommet tæt på og sad på hug ved hans side, kunne jeg se hvor køn han var. Han havde blondt hår, men man kunne skimte lidt lysebrunt ved hårrødderne. Hans ansigt var velformet og kønt, faktisk mindede det mig lidt om et maleri af en gud, jeg engang havde set. Ikke at jeg nogensinde ville indrømme det for denne taber.

"Ørhm, er du okay?" Spurgte jeg, imens jeg prikkede lidt til ham med min pegefinger. Ved lyden af min stemme spærrede han øjnene op og stoppede sin lavmælte mumlesang. "Juliet! Er det dig? Åh, Juliet.. Du ser, ørhm, (hik) lidt anderledes ud.. Vent lige, du er (hik) ikke Juliet.."

Med løftede øjenbryn, rystede jeg på hovedet. Jeg var bestemt ikke en Juliet. Faktisk hed jeg ikke noget i nærheden af Juliet. "Nej, det er jeg ikke, drukkenbolt, jeg hedder Rhea."

Jeg rakte ham min hånd, så han kunne komme op og stå, men han ignorerede den, så jeg lod den falde ned langs siden igen. Hvis han ikke ville have hjælp, så skulle jeg da bestemt ikke tvinge ham.

Det voldede ham ret så meget besvær at skulle udtale mit navn, så til sidst gav han op og kaldte mig; "Ree, er du en engel?"

Endnu en gang måtte jeg se på ham med løftede bryn. En engel? Nej, det skulle jeg heller ikke mene, at jeg var. I såfald manglede jeg både vinger, glorie og hvidt kluns. "Det udtales Ree-Uh, og nej, det er jeg ikke, men jeg har tydeligvis en engels tålmodighed til at gide at høre på dig."

Han blinkede uforstående og kiggede så op på mig med de klareste blå øjne; "Så du er en engel.. Måske (hik) min skytsengel.."

Hans ord var forvirrende og hang sammen på måder de ikke burde, og han lavede pauser steder hvor der normalt ikke var pauser, men jeg forstod da hvad han sagde. Han kaldte mig sin skytsengel. Interessant. Så jeg skulle forestille at flyve rundt og redde hans mås? Det var jeg ret sikker på, at jeg ikke havde gjort før, så skytsengel var måske for meget at kalde mig.

"Skytsengel, vil du ikke tage mig hjem? Og (hik) give mig Juliet tilbage?" spurgte han med pludselige tårer i øjnene. Han måtte være helt væk. Måske var han ikke kun fuld, måske var han også på stoffer eller noget. Det skulle ikke overraske mig siden, han talte så meget i gåder.

Jeg gav et suk fra mig og svarede så; "Hvis du kan fortælle mig, hvor du bor, så kan jeg godt få dig hjem, men det der med Juliet, må du selv klare."

Herefter fumlede han en del med at skulle sige sin adresse, men han fik da til sidst styr på det og rejste sig op fra jorden uden at falde for mange gange. "Tak, skytsengel."

Jeg fik bestilt en taxi til fyren, hvis navn jeg ikke havde spurgt om, og så kørte jeg ham hjem. Bare for at sikre mig, at han ikke faldt i søvn i haven eller noget, hjalp jeg ham ind på hans sofa i hans enorme stue. Så snart han lå vandret, faldt han i søvn, så jeg efterlod en lille lap papir på hans stuebord, hvor der stod noget i retningen af; 'Du blev kørt hjem af din skytsengel, Rhea'.

Han ville sikkert ikke kunne huske hvem hans skytsengel Rhea var imorgen, men det var vel også ligegyldigt. Så længe han var kommet sikkert hjem uden at blive berøvet, så skulle det nok gå.

Da jeg forladte hans hus, kiggede jeg en sidste gang tilbage og rystede på hovedet af mig selv. Sikke dog et godt menneske, jeg lige havde været.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...