Feedback-konkurrence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2016
  • Opdateret: 20 jul. 2016
  • Status: Igang
Tilmeld dig konkurrencen og får feedback fra mig.

6Likes
18Kommentarer
920Visninger
AA

4. Bidrag

 

BeSkydreamer:

Som natten kommer jeg.
Alt det du er, vil jeg med
overvældende magt ændre.
Jeg pakker dig ind
i isolationens tæppe.
Du bliver værdiløs.
Du laver ingenting
går ingen steder.
Jeg fylder dig med
negativitet, opgivelse og træthed.
Med skælvende bevægelser
tørrer du forgæves øjnene.
Aldrig vil du være i stand til
at slippe af med mig.
For jeg er tristheden.

 

Twinkié:

Jeg begræder tiden vi har mistet
med den ene tåre efter den anden
gennembløder bluseærmer
og udtværer make up
for tænk lige på hvor mange gange
vi kunne have gnubbet skuldre ved busstoppestedet
på de fire måneder
eller taget på shoppetur i den lille havfrues by
på de fire måneder
eller hvisketisket og bagtalt plastiktøserne
på de fire måneder
men du skulle absolut
vælge at blive kørt
ned af en fucking lorte bil
kan du for en i helvede ikke se
at jeg ikke kan klare mig uden dig?

 

Arina Lucia

Snøftende forsøger jeg at skabe et overblik over mine omgivelser, men sorgen er for overvældende til at give andet plads. Det eneste jeg kan fokusere på, er det store, tomme hul midt i mit hjerte. Hjerteskærende hulk undslipper fra min mund og støtter mit hoved på stolens ryglæn. Hvordan kunne noget ende så galt, at jeg sad alene og græd mine øjne ud? Det føltes som om der gik flere timer, hvor jeg bare sad og græd alene. Jeg vidste jo godt, jeg måtte tage mig sammen og gå ud på et eller anden tidspunkt. Folk ventede vel på mig, men jeg kunne ikke få mine ben til at rejse sig. Jeg havde heller ikke lyst til at gå ud. Lige nu, her alene på min stol, i et lille rum, var verden ligesom sat på standby. Normalt gik alting så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at nyde noget, før det var… væk. Som nu. Hvad jeg dog ikke ville give for at være en hvilken som helst anden person lige nu. Mine øjne gled op mod døren og jeg sukkede. Jeg ønskede ikke at træde ud af døren, smile tappert til folk og høre adskillige mennesker, jeg knap nok kendte, sige, de kondolerede og var kede af det på mine vegne. Tårer dryppede langsomt ned på min sorte kjole og jeg tog en dyb indånding. Tag dig sammen, sagde jeg til mig selv, din verden må ikke ramle sammen. Gå så ud!
Så rejste jeg mig, tog mig sammen og trådte ud af døren. Som jeg havde forventet, sprang folk straks hen for at ynke mig, den nyligt forældreløse pige.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...