The Child of Cara

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2016
  • Opdateret: 5 sep. 2017
  • Status: Igang
Cara er en blandet af engel og dæmon blod. Hun ved det bare ikke.
Hele sit liv er hun vokset op i uvidenhed om hvad hun er.
Cara ved hun er blandet blods for der er ikke andre forklaringer på det. Problemet er bare at hun er biologisk umuligt. To racer kan ikke blandes. Et barn som er af to racer kan ikke overleve. De bliver dødsfødt. Men alligevel er Cara blevet født. Cara lever fredeligt i skoven for sig selv med sin bedste veninde, anden halvdel og plejesøster Amy som er en sandhedsiger.
Cara er godt klar over at hun er farlig for sine omgivelse, men hun ved bare ikke HVOR meget. Hvad vil der ske, hvis Cara gik hen og fandt ud af hvem hun er? Og et endnu vigtigere spørgsmål..
Hvad vil der ske hvis hun blev gravid?

(undskyld for stavefejl)

6Likes
4Kommentarer
1280Visninger
AA

3. Mødet med en bekendt

Det var taget ca. 2 timer at komme ud af skoven, og hen til natklubben. Amys forældre havde kørt dem.

De havde tilbudt, at hente dem senere, men Amy havde selvfølgelige andre planer hun håbede på gik i opfyldelse. Forældrene sagde alligevel, at de bare skulle ringe, og så ville de komme med det samme. Pigerne sagde farvel og gik ud af bilen.

Pigerne stod i kø for at komme ind, og den var lang. Meget lang. Amy begyndte at stå og hoppe utålmodig.

Cara stod bare.

''Fuck, hvor er det koldt!'' Sagde Amy. Cara lagde armene om hendes for at give hende noget varme. Det hjalp.

Cara vidste ikke hvordan det var, at fryse. Hun kunne ikke mærke kulde, men hun kunne mærke varme.

Caras krop var altid feber varm. Ingen vidste hvorfor. Amy knugede sig ind til Caras varme, og to minutter efter begyndte hun at stoppe med at ryste så voldsomt. Amy sukkede behageligt, og Cara kunne ikke holde et fnis inde.

''Vi burde have en sukke klub.'' Amy fniste og svarede: ''Ja, du har ret. Det vores girlpower.''

Amy lagde blidt sit hoved på Caras skulder. Hendes hoved passede perfekt til rundingen ved halsen og skulderen.

Amy havde altid kaldt det ''hendes plads'' og hvis nogle tog den, fik de bank. 

Køen begyndte at rykke sig. Men det stoppede efter 4 skridt. Amy lavede en høj utilfreds lyd.

''Det er lige før vi bare burde tage hjem. Arina sagde vi bare kunne ringe efter dem.'' Amy rettede sig op.

''Nej Cara! Nu har jeg endelig fået dig med ud. Vi skal ind, og der er ingen der skal holde os fra det, om vi så skal dø.''

Cara rystede på hoved. ''Så må folk hellere passe på. Der er intet farligere, end en sandhedsiger der overdriver når hun bliver sur, og da slet ikke dig.'' Amy fik et tænkende udtryk, og Cara fortrød straks hvad hun havde sagt. 

Åh nej. Det var et udtryk Cara kendte alt for godt. Det betød Amy havde tænk sig at lave ballade. ''Amy..'' Sagde hun bebrejdende. Amy fik et snedigt smil. ''Amy.. Hvad end du har tænkt dig at gøre... Don't. Det får dig altid ud i problemer.'' Amy satte sit hår fri, så det hang klat ned af ryggen. De havde lige langt hår, Amys var bare klat. Hun tog fat i Amys håndled og begyndte at trække hende ud af køen. Folk gloede, og da de så hvor pigerne var på vej op til, begyndte de at brokke sig, og råbte at de skulle om bag køen.

Vagten som stod oppe ved indgangen var en basilisk. Han så vred ud da han så, at Amy var en sandhedsiger.

''Sssmut sssandhedssiger. Du kommer ikke ind før de andre.'' Han overdrev ved s'erne. Hvilket var ret typisk pga. hans slange tunge. Den var slimet, og der kom spyt ud over det hele. Cara følte endda noget kom på hendes ansigt. Men hun tørrede det ikke af, foran vagten. Hun ville ikke ædes. Amy var ligeglad og gjorde det alligevel. Med en overdrivende bevægelse, at det var tydeligt, at det var for at gøre basilisken sur.

Og det virkede.

Han nærmede sit hoved ned til Amys. Som var to hoveder mindre. ''Nu sssyness jeg, at du sskal vende din nuttede, numsse og gå HELT tilbage i køen. Ellersss har jeg ret til, at få dig fjernet helt. Er det forsssstået ssssandhedsssiger.'' Amy lavede et ansigt, der sagde højt og tydeligt, ''bitch hvad sagde du lige der''

Hun rømmede sig og svarede: ''Nu synes jeg allerførst, at du skal få styr på dine s'er, søde lille basse. Når jeg siger du skal lukke os ind, så mener jeg det. Medmindre du vil have Din Ældre, finder ud af hvad der rigtig, skete med den lille elverinde, du tænker så meget på.'' Hun måtte havde sagt noget rigtigt, for vagten rettede sig op med angsten lysende ud af ansigtet.

Frygten var ikke så tydeligt alligevel. Men nok til at Cara og Amy kunne se den. Cara spekulerende på hvad Amy mente. 

Det måtte være noget slemt, siden hun truede med at sige det til de Ældre. Alle racer nedstammede fra et eller andet. De bliver kaldt ''De Ældre.'' Deres ord er lov. Tilsammen bliver de kaldt for Rådet eller De Ældre. 

Cara vidste bare ikke hvem hendes Ældre var. De lod heller ikke til at kende til hende, hvilket passede hende fint.

Amy smilede af basiliskens bange og forvirrede udtryk. ''Ja, det er utroligt hvad der ligger i ens underbevisthed. Man tænker på mange ting på en gang, uden at man rigtig ved det. Helt ærligt lille basse, hvorfor tror du vi hedder sandhedsigere. Vi kan flere ting end du tror. Såeh hvad bliver det til? Lukker du os ind, eller skal jeg have en hyggelig snak med Rådet?'' Basilisken så skamfuldt ned i jorden. I to sekunder troede Cara ikke, at han ville flytte sig. Men det gjorde han. Amy tog dansende fat i Caras håndled igen og rev hende efter sig. Amy klappede flabet vagtens kind med den frie hånd.

Cara lod mærke til at da hun stod nærmest ved siden af basilisken, kiggede han nysgerrig på hende. Han duftede til luften, og Cara var godt klar over at det var hendes duft. Han kiggede skræmt og forbavset på hende.

Cara vidste godt hvorfor han reagerede sådan. Han kunne ikke genkende hendes race. Hun nåede lige at se, at han forsvandt inden hun var kommet ind i klubben. Hun tænke ikke rigtig over det, andet end at Amy havde ramt ham hårdt. Hun tænkte over hvad det mon var. ''Jeg fortæller dig det, når vi kommer op til baren!'' råbte Amy for at prøve at overdøve musikken. Cara kiggede fascineret rundt. Amy havde et hård greb om håndledet. 

Hvilket var forståeligt nok. Der var så mange væsner, at man ikke kunne undgå, at røre hinanden. 

Man var så tætte, at hun havde svært ved at komme igennem, hvis det ikke var fordi Amy havde fat, og bare skubbede folk væk. Hun fandt sig ikke i noget. Ville hun igennem, så kom hun igennem. Bare spørg basilisken ude foran.

Da de var kommet op til baren, var der så mange, at man dårlig nok kunne se baren. Folk skubbede hinanden væk for at komme først til bartenderene. De så ud til at have brug for hjælp. Cara fik ondt af bartenderne.

Utrolig nok fandt Amy et højt, rundt bord, der var ledig. Da de stod ved bordet, kiggede Amy opgivende hen på baren. hun stillede sig tæt til Cara og råbte noget Cara ikke kunne høre.

Cara råbte: ''Hvad? Jeg kan ikke høre dig!''  Amy rullede øjnene og råbte højere: 

''Jeg sagde: vil du høre hvad jeg mente med elverinden?'' Cara nikkede hurtigt. Om hun ville høre? Hun var ved at  gå til af nysgerrighed. Amy smilede og fortsatte: ''For nogle år siden, var der en sag der skræmte livet af De Ældre. En nyfødt elverinde var blevet fundet død, ude i Elverskoven. Det eneste man vidste, var at morderen var en basilisk pga. af bidemærkerne. Babyens ene arm var væk. Dengang tænkte at den var blevet revet af. Men idag er der forskellige teorier. Man kunne ikke finde den basilisk der havde gjort det, så selvfølgelig begynder alle elvere at hade de basilistiske. Det kom så meget had imellem racerne, at der stadig er det.  

Elverne var tæt på at gå i krig mod alle basiliskerne. Men De Ældre stoppede dem. Elvernes Ældre var så rasende at hun lavede en lov mod, at ingen elvere måtte tale med en basilisk, ja ikke engang røre dem må de. Straffen er forræderi mod den elviske racen. Alle ved at forræderi er til døden.''

Cara kiggede chokeret på sin bedste veninde, som bare trak på skuldrende. 

''Vil det sige at vagten er morderen?'' Amy rystede heftigt på hovedet og svarede: ''Den taber derude? - Nej, men han ved hvem det er.''

Cara vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til det. Burde hun fortælle en Ældre det? Amy rystede hurtigt på hovedet.

''Don't.  De må ikke kende til dig, remember? Så er det bye bye frihed, og halløjsa forsøgskanin. Jeg fortæller det til min mor i morgen. Så skal hun nok give Rådet besked.'' Cara nikkede. Det var nok bedst at Arina gav Rådet besked. Amy kiggede over mod baren. Man kunne høre en svag jublen fra hende. ''Baren er næsten tom, kom!'' 

Cara fyldte efter. Amy havde ret. Der var måske tre væsner. Af hvad hun kunne se var der en elverinde og elver der kyssede ret voldsomt. De andre bartender var væk, så der var kun en nu. Han lignede en fe. Det undrede ikke Cara at bartenderen var en fe. Feer elsker fester. De elsker stemningen, hyggen og ikke mindst, det frie udvalg af menneskekropper. Af hvad Cara kunne se indtil videre var der 8-11 mennesker. Men salen var så stor at der måtte være over 300 væsner her inde. Feer er mest fascineret af mennesker. De elsker alt ved dem. Cara selv, syntes de er for sårbare. Da pigerne var kommet op til baren, satte de sig på barstolene. Amy læner sig over bordet og giver tegn til feen. Han så godt ud. Da han var kommet over til dem, fik han øje på Caras øjne.

Han lavede et udtryk, hun ikke kunne læse. Amy begyndte sukkersød: ''Ja, hun er smuk, ikke? Hun er også single.''

Cara rødmede. Feen smilede bredt og begyndte, at tage shotsglas op på bordet. ''Ja, hun er ret smuk. Hvad race er du? Jeg kan ikke rigtig sætte en finger på det. Altså hvis det ikke gør noget, at jeg spørger.''

Amy vendte stor smilende og dramatisk sit hoved mod Cara, og ventede på hun svarede. Amy kunne føle Caras generthed, og den fik hende til at smile endnu bredere. Hendes generthed var en af de ting Amy elskede mest ved Cara.

Cara rømmede sig. ''Det er en lang historie.'' Fyren grinte og svarede: ''Jeg har tid nok. Især til en så smuk som dig. Det er ikke noget man ser hverdag.'' Bartenderen havde skænket to shots op. Amy tog den ene, og gav den anden til Cara. Cara kiggede undrende på den. ''Han har tænkt sig, at give os dem. Han tænkte på det'' sagde Amy.

Feen kiggede på Amy med nysgerrighed. Da han så hendes orange øjne, gik der et lys op for ham.

 ''Sandhedsiger?'' Amy nikkede dansende. ''Ja, og jeg ved hvad du tænker. Du kan godt glemme det. Jeg er ikke til feer, især ikke dem der ikke engang, kan finde ud af om de er til hankøn.''

Cara lavede store øjne. Amy vidste ikke hvornår hun skulle holde mund. Hun løj aldrig, men hun vidste bare ikke hvornår hun skulle holde mund. Cara betragtede Amy, der var ligeglad om hun sårede hans følelser, eller ej.

Forbavsende nok, så feen ikke såret ud. Han så nysgerrig ud. ''Jeg havde helt glemt, hvor skarpe tunger din race har, Både med sandheden og noget andet jeg nok ikke burde komme ind på.'' Amy fniste fornærmende af ham.

Han gav Cara hånden og spurgte: ''Hvad er navnene på sådan nogle skønne damer?''

Cara svarede en smule lavt: ''Cara.'' Han nikkede smilende. ''Hej Cara, mit navn er Ni.'' Cara nikkede, og han vendte opmærksomheden til Amy, som så ret ligeglad ud. Hun nægtede at give ham hånden, og stod og nippede af hendes drink. Cara gav hende en albue i siden. Fordi lyden ikke var så larmende ved bare, kunne man høre hende sukke dramatisk, som et tegn på at hun godt vidste hvad Cara tænkte. Hun stillede glasset på bordet, og gav ham hånden.

''Mit navn er Amy. Undskyld, at jeg var uhøflig før. Du ved, det med at du ikke selv vidste, at du var til fyre.'' 

Ni nikkede forståeligt. Han pegede på pigernes glad og sagde: ''Husets regning som undskyld af tunge kommentaren. Men..'' Han kiggede på Amy og fortsatte: ''... Men det vidste du nok allerede i forvejen.'' Amy kunne ikke lade vær med at smile triumferende og svarede: ''Ja, ja det gjorde jeg.''

Hun vendte sig mod Cara. ''Skal vi gå tilbage til bordet?'' Det gjorde de. Da de var kommet derhen, var de nød til at råbe til hinanden igen pga. musikken. Man kunne lugte den skarpe lugt af sved fra de dansende kroppe.

Amy spekulerende på hvornår hun ville få modet til, at gå ud på dansegulvet. ''Så lad os gå derud nu!'' råbte Amy og trak Cara med ud midt på dansegulvet. Der var en masse væsner, men lidt plads. To sekunder efter pigerne var kommet der ud, flettede Amy fingre med begge hænder. Hun trak dem over deres hoveder og begyndte at bevæge hofterne. Amy vidste godt at Cara kunne danse. De brugte meget af tiden på at danse hos hinanden.

Nok mest hos Cara.

Cara begyndte at løsne op, og begyndte at danse med. Hun lagde hænderne på Amys hofter og trak hende tættere til sig. De hoppede, bevægede sig og sveden begyndte, at danne et lag på deres kroppe. Cara rystede røven til takten af musikken. Amy gjorde noget der mindede om. Hun kastede med sit hvide hår til siden. 

Pigerne havde det så sjovt, at de ikke lod mærke til tiden. Men pludselig mærkede Cara nogle hænder, der lagde sig på hendes hofter. Hun var ligeglad, for hun hyggede sig så godt. Hun prøvede at dufte i luften om hvad race det var. Men det var svært med den kraftige lugt af sved og forskellige racer. Så hun opgav.

Hun kunne se der var en der havde gjort det samme ved Amy. Amys ene arm havde hun lagt rundt om fyrens nakke. Cara havde valgt, at lægge sine på de hænder, der var blevet lagt på hendes hofter. Fyren bag hende trak hende tættere mod hans underliv. Hun tænkte ikke rigtig over hvor intimt det enlig var. Han begyndte at bevæge sig op af hende. Uden rigtig at tænke over hvad hun gjorde, fulgte hun hans bevægelser. Hun opdagede, at hun følte sig varmere i kroppen end før. Fyren som hun ikke engang kendte ansigtet, eller race på begyndte at kysse og slikke hendes nakke. Hans hænder begyndte at bevæge sig op af hendes mave. De stoppede da de var ved hendes ribben. Caras øjne var lukkede.

Pludselig kunne hun mærke en hånd tage fat i hendes håndled, og rev hende afsted. Da hun havde åbnet øjnene kunne hun se det var Amy, der trak hende hen til baren. Da de var kommet hen til baren, hvor musikken ikke var så høj bestillede Amy to rom og cola, og vendte sig mod Cara. De brød begge ud i grin.

''Shit, Cara! Jeg ved hvad du tænkte! Din frække tøs!'' Cara trak på skuldrene og tog imod drinken.

''Jeg ved ikke engang, hvordan han ser.'' Amy skreg af grin. Hun lagde armende om Cara, og knugede hende ind til et stort kram. Da hun var færdig og havde fået vejret kiggede hun ind i Caras øjne:

''Du er godt klar over at han er en ulv, ikke? Bor de alle sammen ikke i Ulveskoven?''

Cara kiggede forbavset på Amy og nikkede. Hun lagde hånden over mundet og spærrede øjnene op. 

Amy morede sig over venindens ansigt. ''Ej kom nu Cara. Kunne du ikke dufte det? Du var den der stod helt op af ham! Jeg tror endda jeg har set ham i din lejlighed før. Du ved, når de kommer på besøg til kage og hygge. Du burde vide hvem han er, bare ved at kunne dufte til ham!'' Cara rystede voldsomt hovedet og bundede sit glas med lynets hast. ''Tror du han genkendte mig?'' Amy kiggede fnisende på hende og svarede: ''Honey. Jeg tror det er derfor han valgte dig.'' Amys smil blev større. ''Og når man taler om solen..'' Cara vendte sig om, og hun fik et chok da hun så hvem det var. Hun vendte sig hurtigt mod Amy og hviskede: ''Please sig det ikke er os, de er på vej op til.''

Amy begyndte at fløjte uskyldig og satte sig op på barstolen. Cara sukkede og satte sig også op på sin.

Drengene stillede sig på hver sin side af pigerne. Da Amy så hvem det var der stillede sig hos hende, kunne hun ikke få vejret. En alfa. Og ikke bare hvilken som helts alfa, men den alfa der kom på besøg hos hende en gang om måneden. Den alfa Cara havde et godt øje til. 

Cara sank og sagde: ''Michael... Hej... Øhm... Hej.'' Han smilede bredt over hendes forvirring. Et smil der altid har kunne gøre hende blød i knæene. ''Jamen hej til dig også, Cupcake. Jeg må indrømme, at jeg elsker den måde, du siger hej til mig på når du danser.'' Han trak dybt vejret og lænede sig tæt ind mod hende og hviskede hende i øret: ''det må du gerne gøre noget mere.'' Cara blev helt rød i hovedet, og legede med sine negle. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Men hun skammede sig ikke. Faktisk følte hun sig en smule stolt over at have fået hans opmærksomhed. 

 

Michael fjernede hendes hår fra nakken. Hun kunne mærke han trak vejret mod hendes hud. 

Han havde altid flirtet med hende når ulvende kom på besøg. Andre ulve der havde prøvet, havde han fået stoppet med en simpel knurren. Hun vidste godt, at de andre mente hun var hans ejendom. Cara prøvede at trække vejret ordenligt, men hans nærvær drev hende ude af kurs. Hvilket han sikkert godt vidste. 

Han kyssede hendes nakke og stod tæt op af hende, som han havde gjort ude på dansegulvet, denne gang sad hun bare ned. ''Da vi opdagede du ikke var hjemme, tænkte vi at Amy endelig havde fået dig med ud. Vi havde ret.

Men hvad siger du til vi, at vi tager hjem til dig igen? Bare mig og dig.'' Det sidste havde han hvisket lokkende i hendes øre. Cara fik store øjne da hun opdagede hvad han mente med de ord. Hun åbnede munden for, at svare. Men hun lukkede den lige så hurtig igen. Hun ville jo gerne, så hvorfor sige nej? Han tilbød hende hånden, og hun tog den. Han klappede den anden ulv på skulderen og gjorde tegn til at han ville hviske ham noget. 

Amy gav Cara sin opmærksomhed. Cara rømmede sig og åbnede munden, men blev afbrudt før hun overhovedet fik sagt et ord. ''Jeg ved, hvad du skal til at spørger om. Jeg ringer bare til min mor senere. Det er på tide du kommer af med den der nede, og hun vil give mig ret! og hvem er bedre end fyren du er hel vild med! og oven i købet en alfa!'' Amy trak Caras hoved hen til sig og hviskede: ''Nu har du beskyttelse derhjemme, ikke?'' Amy kunne se angsten i Caras ansigt, og gav hende noget diskret i hånden.

Cara rømmede, da hun så hvad det var. Et kondom. Hun havde ingen lommer så hun lagde den ned i bh'en. Amy knugede hende stolt ind til sig. Michael smilede til hende og spurgte om hun var klar. Cara nikkede og tog hans hånd. 

Han flettede fingre og trak hende blidt af sted. Cara vendte sig kort om og så Amy vinke overdrivende. 

Cara kunne ikke lade vær med at smile af hende.

Imens de gik ud af klubben opdagede hun, at Michael ikke behøvede, at skubbe folk væk. De trak sig selv væk. Hun overvejede om de kunne føle, at han var alfa ligesom hende.

Hun ikke lade vær med, at blive fascineret af ham. Men hvem ville ikke det?

Han var et hoved højere end hende, muskuløs, chokolade brune øjne der matchede hans hår og han havde høje markerede kindben. Alt ved ham skreg badboy, og hans læderjakke hjalp ikke på det. 

Cara bed sig i underlæben.

Da de var kommet ud til udgangen, var basilisken kommet tilbage. Da han fik øje på hende stoppede han op.

Hans blik skiftede fra Michael, til deres flettede fingre og stoppede da han fik øjenkontakt med Cara.

Hans bliv var fuld med angst og medlidenhed. Han rystede langsomt på hovedet som om, at han vidste hvad de havde planer om, og at det var en dårlig ide. Cara afbrød kontakten og kiggede undrende ned i jorden mens hun gik ved siden af Michael. Michael rystede blidt de sammenflettede hænder, og Cara løftede blikket op til hans smilende ansigt. ''Er der noget galt, Cupcake?'' Cara rystede hovedet. Hun smilede langsomt om mindet af sit kælenavn. 

Den første fuldmåne efter hun var flyttet ind i sit hus, havde hun hørt en lyd ude fra hendes have.

Hun havde haft taget et bat, og var gået ud. Cara fik et chok da han var trådt ind foran hende. Hun havde været tæt på at slå ham ned, hvis det ikke var fordi han havde været hurtigere ned hende. Kort efter opdagede hun at han var nøgen, og hun blev så forfjamsket, at hun var løbet skrigende ind igen. Hun var dog kommet til sig selv igen og havde hentet et tæppe til ham. Han havde taget i mod det, og spurgte om det var okay at han kom ind. Hun havde selvfølgelig sagt ja. Cara havde lige bagt cupcakes, og de var stadig lune da episoden skete. Hun spurgte om han ville have en, og det ville han hjertensgerne. Michael havde været så sultet at han havde spist 8 eller 9.

Efter det, har han altid bare kaldt hende Cupcake. Så hvergang ulvene kom på besøg lavede hun cupcakes til ham, og forskellige ting til de andre. Drengene elskede hendes bagning. 

''Hvad tænker du på?'' Cara sukkede før hun svarede: ''første gang vi mødtes.'' Michael smilede mens han nikkede.

Han trak hende tættere og lagde armen om hendes skuldre mens de gik. ''Der er gået tre år, og jeg kan stadig huske hvor sjov du så ud i hovedet da du opdagede, at jeg var nøgen.'' Han kyssede hende blidt på panden.

Cara fniste, og lod mærke til at de faktisk var gået ret hurtigt. Men hun vidste ikke hvor de var.

''Hvor er vi på vej hen?'' Hun kiggede rundt. Der var en masse butikker, vejen var stille og hun kunne måske lige få øje på 5-6 væsner på fortovene. ''Vi er på vej hen til min bil.'' Cara kiggede sjovt på ham. Det grinte han bare af.

''Det kan godt være vi er mennesker en gang om måneden, men vi har altså køretøjer ligesom andre væsner.''

Cara trak på skuldrene. ''Det har jeg aldrig rigtig tænkt over'' svarede Cara. Hun kiggede op på himlen og betragtede stjernerne. Hun tænkte på hvad Amy havde sagt tidligere. Cara kunne umuligt tro, at der ikke var andre planeter. Hun havde svært ved at tro, at ALLE planeterne var døde. Michael måtte havde betragtet hende imens hun så på stjernerne, for han hviskede hende i øret: ''De smukke.'' Hun fjernede blikket fra himlen og fokuserede på Michael.

Hun nikkede bekræftende. Hun kendte ingen, der kunne lide stjernerne bare halv så meget som hende, men Michael var den eneste der ikke mente hun var naiv over at tro, at der stadig fandtes andre planeter.

De stoppede op, og Cara tænkte at den sorte BMW måtte være hans. Hun havde ret.

Han trykkede på en knap, så lysene på bilen blinkede. Michael åbnede hendes dør, og da hun var ved at sætte sig ind, blinkede han til hende. Cara spekulerende på om hun var ved at gøre det rigtige. Michael satte sig ind foran rattet. Men før han startede bilen, måtte han havde lagt mærke til hendes usikkerhed, for han lagde sin hånd på Caras kind og lænede sig frem for at kysse hende. 

Cara lukkede øjnene og nød det. Han bed hende blidt i underlæben inden han satte sig tilbage.

Caras tvivl var væk. Da hun var kommet til sig selv, havde hun spændt sig fast.

Cara opdagede at turen var gået hurtigt da de kørte ind i Ulveskoven. Men okay, nu havde Michael aldrig rigtig overholdt fartgrænsen. Turen havde været stille, men det var en behagelig stilhed. Michael havde flettet fingre med hende hele turen. Under turen have han løftet deres hænder og kysset hende på håndryggen et par gange.

Bilen drejede ind i det, der skulle forstille at være Caras indkørsel. En følelse af akavethed var begyndt at snige sig ind på Cara. Michel kiggede på hende og spurgte om hun havde fortrudt. Cara rystede heftigt på hovedet, og overvejede om hun skulle fortælle ham, at hun aldrig havde prøvet det før.

Michael havde åbnet Caras dør, og hun havde taget imod hans hånd. Da Cara var kommet ordenlig ud af bilen og døren var blevet lukket, pressede Michael hans krop mod hendes så hendes krop stod presset ind mod bilen.

Han havde lagt den ene hånd på hendes hofte, og den anden på hendes kind.

''Hvad er der så galt, Cupcake? Fortæl mig det.'' Cara slikkede sin underlæbe inden hun svarede:

''Jeg var aldrig rigtig...'' Cara tog en dyb indånding inden hun fortsatte: ''Altså, du ved jeg holder mig for mig selv.''

Michael nikkede og ventede på hun fortsatte. Cara rømmede sig. ''Jo, ser du... Jeg... Øh.. Jeg har aldrig været sammen med en.'' Cara så hvordan Michaels øjne blev store, da han fandt ud af hvad hun mente med det. 

Han gav langsomt slip på Cara og gik et skridt tilbage. Cara var bange for at han ville fortryde, så hun valgte at han ikke måtte få tid til at fortrude.

Hun gik hen til ham og forbavsede ham ved, at stille sig på tær for at presse sine læber mod hans. 

Han stod først stivnet til jorden. Men løsnede langsomt op, og lagde armene om hende. Cara kunne mærke, at hun ville have mere. Hun hoppede op og skyndte sig at lægge sine ben om ham. Han greb hende og knugede hende ind til sig.

Cara havde ikke lagt mærke til at de havde bevæget sig, før Michael åbnede døren og trådte ind. Uden at give slip på hende, sparkede han døren i igen. Michael var så vant til at komme hos Cara, at han sagtens vidste hvor soveværelset var. Det også fordi det var det eneste rum bortset fra gangen, stuen, og badeværelset. Stue og køkken var i et. Men der var en lille halv væg der gik igennem der hvor stue og køkken skiftes, så man kan læne sig over den og stadig se ind i de forskellige steder. Hun havde også en lille kær låge man gik igennem af.

Michael stillede Cara ned da de var nået ind på værelset.

Michael trak Caras arme over hoved, og strøg hende ned af armene. Det gav hende kuldegysninger. 

Cara tog sine hænder ned og tog fat i hans buksekant. Han prøvede at stoppe hende i at knappe den op, men hun var hurtigst. Han trak hovedet tilbage og kiggede hende dybt i øjnene. Hans blik gled ned til hendes underlæbe og han slikkede sin egen. Han begyndte at løsne sløjfen i hendes nakke, imens han langsomt skubbede hende blidt hen til sengen. Cara havde svært ved at holde styr på sig selv. Hun ville have ham, og hun skulle bare sinke blikket ned til hans bukser, for at se at han også ville have hende. Hvilket hun begyndte at rødme af. 

Michael gav slip på stropperne, og ikke langtid efter var kjolen gledet ned på gulvet. Som det kvaj Cara nu er kunne hun ikke lade vær med at stamme: ''Jeg... Jeg.. Jeg tabte min.. min kjole.'' Cara kunne havde drabt sig selv af flovhed. Men Michael tog bare et skridt tilbage og betragtede hendes krop. Han smilede bredt. 

''Ja, det må jeg sige du gjorde, min kære. Har du nogen ide om hvor længe jeg drømt om, at se dig uden tøj?''

Cara kunne mærke sine kinder blive brændende. Men Michael virkede ikke til at lægge mærke til noget. 

Han strøg hende ned af brysterne og videre ned af maven, med et blik i øjnene der gav Cara stød igennem kroppen. 

Da Cara havde fået samlet mod til sig, tog hun fat i hans læderjakke, og trak den af ham. Hun smed den på gulvet.

Hun strøg ham ned af kroppen, og da hun var kommet til maven, kunne hun mærke hans six-pack under trøjen.

Hun vidste, at når trøjen var kommet af ,ville hun få sig et lækkert syn af muskler. Derfor besluttede hun sig for,

at det var det næste der skulle af. Hun tog fat i kanten af t-shirten og trak den over hans hoved, og den smed hun også på trægulvet. Næste tur. - Bukserne.

Cara tog fat i hans bukser igen. Knapperne havde hun allerede ordnet.

Hun fik den lynet lynlåsen op, og langsomt trak hun dem ned. Michael lagde en finger under hendes hage og skubbede hendes hoved op, så han kunne se hende i øjnene. Han bøjede sig ned i knæ, lagde armene om hende og løftede hende op. Michael kravlede op i sengen, og fik dem begge ind på midten. Cara blev lagt ned i sengen med Michael liggende på sig mellem sine ben. Michael løftede sig op på albuerne og pressede hans læber voldsomt mod hendes. Hans virkede ligeså ivrig som hende, at hun ikke kunne lade vær med at grine.

Hun grinede så voldsomt, at hun fik tåre i øjnene. Hun kunne se på ham at han var en smule såret.

Hun stoppede hurtigt med at grine, og lagde sine hænder på hans kinder. 

''Undskyld, undskyld. Jeg ved ikke hvorfor jeg griner.'' Hun lagde sine læber blidt på hans, og to sekunder efter virkede han til at have glemt episoden. Heldig for Cara.

''Du behøver ikke sige undskyld, Cara. Jeg har kendt dig i 3 år. Jeg er godt klar over, at du griner på de mest mærkeligste tidspunkter.'' 

Okay. Han havde ikke glemt det. Ups.

Michael havde haft sat sig op imens han havde snakket.

Han tog fat i hendes underbukser, og trak dem langsom ned af hende. Cara løftede sig selv en smule med hjælp fra benene, så de var nemmere at trække af. De blev også smidt på gulvet. Cara overvejede om hendes gulv nogensinde havde været så ryddet. Værelset havde altid været ryddet op, fordi hun havde så meget fritid. Og hun kunne jo ikke rigtig stoppe med hvad de havde gang i for at spørger om hun lige kunne rydde op. Det ville være ret akavet.

Michael lænede sig ned til maveb og begyndte at slikke hende op af den med et strøg så let som et fjer.

Cara kunne ikke lade vær med at bøje ryggen. Han bed i hendes bh, trak den lidt ud og gav slip. Hans fjerlette berøring af tungen fortsatte op af hendes hals. Cara kunne ikke beslutte sig for om det kildede, eller var nervepirrende.

Det fik hende ihvertfald til at bøje ryggen endnu mere op mod ham. Mave mod mave.

Han hviskede hende i øret: ''Du føles mere feber varm end du plejer, og din hud er silkeblød. Jeg tror jeg tager det som et godt tegn.'' Han bed og træk hende blidt i øreflippen. Cara tænkte at han måtte være sindsyg, hvis han ikke havde haft taget det som et godt tegn.

Han tog fat i Caras bh som kunne åbnes foran, og knappede den op. Hun kunne mærke bh'en løsne sig, og trak den selv ned af sine skuldre. Den kastede Michael også på gulvet. Hun kunne ikke lade vær med at føle en smule medlidenhed med sit gulv.

Cara tog fat i kanten af hans underbukser og skubbede dem så lang ned hun kunne, når man tænker på at han ligger på hende. Da hun ikke kunne skubbe dem mere, brugte hun sine ben og skubbede dem ned.

De blev også kastet på gulvet.

Cara strøg Michael op og armene, så hen af skuldrene, brystkassen og maven. Imens kyssede og slikkede Michael hendes hals, mens han lagde sig til rette mellem hendes ben. Han løftede hovedet og lagde læberne på hendes.

Cara åbnede læberne da han sneg sin tunge ind. Hun lavede et lille støn, uden at hun gjorde det frivillig. Hun kunne mærke Michael smile imellem kysset. Så hun betragtede det som en god ting. 

Michael løftede langsom hendes hofter, og stødte op i hende. Cara mærkede en kort smerte, og pressede neglene ned i hans ryg. Hun kunne høre at hun ikke var den eneste, der havde svært ved at få vejret. Michael gav slip på hendes hofter og lagde en hånd på begge hendes kinder mens han kyssede hende dybt og voldsomt. Stødene var først blide, men han var nød til at lægge sine arme på hver sin side af hende, da stødene gik hen og blev mere og mere krævende. 

 

De begyndte begge to at lave lyde, og havde svært ved at holde styr på deres åndedragt.

Cara var den første der ikke kunne holde til mere. Hun skreg så højt, at hun var glad for hun boede ude i midten af skoven. Uden naboer. Uden nogle der kunne høre hende. Uden nogle der kunne fortælle hende, at hun lød som en kat der blev revet i halen. Det ville have været mere end bare flovt.

Michael stødte en sidste gang, og Cara kunne mærke ham stivne før han blev slap og faldt træt ned på hende. Han flettede begge deres hænder sammen. Hun opdagede at han ikke havde skreget. Heldige køter

Hun kunne mærke træheden fylde hele hendes krop. Hun havde svært ved at holde øjnene åbne.

Men inden hun faldt i søvn, kunne hun mærke et blidt kys på halsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...