Gotham Comedy Club

1960'ernes New York med ung pige i hovedrollen. Andy Warhol, Lou Reed, Jim Morrison og Paul McCartney for alle betydning. Skingrende skør og langt ude i historie, der er baseret på mit drømme liv med alle mine drømme mænd. Det hele er selvfølgelig ren fiktion.

0Likes
0Kommentarer
67Visninger
AA

1. Fernisering

"Har jeg fortalt dig, at du ser fandens godt ud idag?" spurgte Andy og lagde sine hænder på min hofte. Jeg grinede og svingede med mit hår. 

"Jeg mener det, Alex! Jeg vil bare male dig hele tiden. Du er det smukkeste i hele verden. Min inspirationskilde. Du er for mig, hvad åkander var for Monet." Andy tog sin hånd igennem sit hår. Jeg kyssede Andy. 

"Du er meget romantisk, ved du godt det?" spurgte jeg og kyssede igen Andy. Andy smilede og fjernede mit hår fra min pande. 

"Alex, my precious. Må jeg spørge dig om noget?" Jeg nikkede til Andy. Jeg kyssede ham ned af hans hals og brystkasse. "Jeg er jo gammel, Alex." Jeg kiggede op på Andy og smilede. Jeg rejste mig op, så vi kiggede hinanden i øjnene. 

"Du er forfærdelig gammel," sagde jeg. "Alt for gammel til mig." Andy satte sig ned på sengen og begravede sit hovede i sine hænder. 

"Jeg vidste det!" udbrød Andy. Hans humør kunne svinge fra overlykkelig og romantisk til dyb sorg hvert øjeblik. Jeg havde prøvet det før, så jeg var klar over, hvad jeg gjorde. Jeg satte mig hen til Andy. Helt nede på knæ. 

"Andy," sagde jeg og aede ham på kinden. "Kig på mig Andy." Andy kiggede trist på mig. Jeg tog hans hænder i mine. "Du er et geni. Din kunst er tidsløs. Ligsom dig," sagde jeg og kærtegnede ham. "Du ved jo også, hvad man siger. Kunst bliver bedre med alderen. Ligesom dig," sagde jeg og kyssede Andy. Jeg lagde ham ned og kyssede ham videre. Andys øjne løb i vand. 

"Hvad sker der?" spurgte jeg og fjernede mit ansigt fra Andys. 

Andy kiggede på mig. "Ved du, hvad man siger om mig?" Jeg rystede på hovedet. "At du er alt for ung til mig. At jeg er til kuvøseguf. Jeg læste i avisen, at jeg var en ulækker ældre mand, som du kun ville have, fordi jeg er kendt." Jeg smilede. 

"Andy...," sagde jeg og tog hans t-shirt af. "Hvor mange ældre mænd på din alder ka prale af at have en lækker kæreste, der vil gøre alt for dem? Hvor mange af det tror du har prøvet noget nær så dejligt, som det her?" sagde jeg og knappede hans bukser op.

Da jeg var færdig, var Andy glad igen. 

"Alex, my precious," sagde han og kyssede mig adskillige gange. 

Jeg smilede. "Er du klar til at gå nu?" spurgte jeg. Andy kiggede på mig. 

"Du er det bedste i hele verden. Jeg glæder mig til at vise dig frem til mine venner og til hele verden," sagde Andy og nussede mig. 

"Tror du, at verden ser med?" spurgte jeg og Andy kiggede skræmt på mig. 

"Hvad nu, hvis verden ikke kan lide mine billeder?" Jeg grinede. 

"Så kan jeg i det mindste. Er det ikke også det vigtigste?" spurgte jeg.

"Alex, kan du gøre mig rig og berømt?" Jeg grinede igen. 

"Andy for helvede, kig dig omkring. Du er det allerede! Du er så god. Aller er vilde med det, du laver," sagde jeg og Andy kyssede mig inderligt. 

"Alex, my precious, du er kraftedme min åkande." 

Vi rejste os og gik ud i stuen. Jeg smed min gule læderjakke på. Andy kyssede mig i panden. Jeg måtte bøje mig for, at han kune nå. Vu gik ud i bilen og kørte hen til Gotham Comedy Club, hvor Andy skulle udstille sin nyeste kunst. Andy steg først ud af bilen, og så kom jeg. Vi gik ind af bagindgangen. Andy præsenterede mig for en mase mennesker. Jeg smilede bare og svarede på det, som de spurgte mig om. Jeg kunne høre en masse journalister og fotografer ude fra salen. Salens belysning var dæmpet, så ingen rigtig kunne se Andys kunst. Gotham Comedy Club fungerede normalt som et spillested for upcoming bands. Andy var selv involveret i et. Han var dog ikke med i det, hans stemme var forfærdelig, men hans idéer var brillante. Bandet hed the Velvet Underground. Andy havde sørget for, at Gotham Comedy Club var blevet en af deres spillesteder. Det var her, at de torsdag, fredag og lørdag gik helt amok. Jeg havde hørt dem spille før. Jeg var vilde med dem. Deres tekster var dybere og deres musik var ikke bare rock, som vi kender den, den havde en dybere dimension. Jeg var ret sikker på, at de nærmest havde opfundet deres egen genre. Andy var mindst lige så vilde med dem, som jeg var. Han havde endda fundet dem en anden en til forsagner. Hun hed Nico og kom fra Tyskland. Hun var lyshåret og uskyldig. Hun var stille og poetisk. Jeg var betaget af hende og hendes sang. Jeg havde flere gange overvejet, at Andy måske var det samme. Jeg tog mig ikke videre af det. Jeg ville ikke være som mine forældre. Vi var midt i en ny tid, vi var i gang med at revolutionere verden med vores kunst, musik og ord. Jeg kunne ikke tillade mig at være jaloux på Nico, for jeg vidste, at jeg var Andys precious. 

Jeg kiggede rundt. Jeg så Andy stå ovre i hjørnet af rummet. Han stod stille og rockede. Han så neutrotisk ud. Jeg gik hen til ham. 

"Er du nervøs?" spurgte jeg og smilede til ham. Andy kiggede op på mig. Hans øjne så endnu større ud bag hans briller. 

"Nej, jeg er bare bange." 

"Bange for hvad?"

Andy tog en dyb indånding. "Jeg har lige fået verdens bedste idé. Jeg er bange for, at jeg glemmer den igen."

"Du kan fortælle den til mig, så glemmer vi den ikke," sagde jeg og smilede. "Hvad handler din idé om?" 

"Alex, kan du huske, at jeg lavede Marilyn Monroe billedet?"Jeg nikkede. "Jeg må lave det med nogen, som er endnu større. Og som stadig lever," tilføjede Andy. Jeg smilede til Andy. 

"Hvem tænker du på?"

"Kender du Beatles?" Jeg nikkede. "Jeg ved, at de bliver til noget stort. De allerede store, men jeg er sikker på, at de bliver endnu større. Jeg må have fingre i dem, før nogen andre gør det. Jeg må ringe til dem lige nu," sagde Andy og hans øjne blev endnu større. Det gjorde de altid, når han blev inspireret. 

"Du er et geni," sagde jeg og gav ham et smask kys på læberne. 

"Det var lige, hvad jeg havde brug for at høre." Andy tog min i hånden og fjernede scenetæppet, der delte Comedy Clubben i to. 

Alle klappede og tog en masse billeder, da Andy trådte ud på scenen. Publikum udbrød "uh," og "ah," da de så, at Andy havde en gæst med på scenen. Nemlig mig. 

Andy slog på mikrofonen og smilede ud til publikum. 

"Hej alle sammen. Jeg er glad for, at I kom i dag. Jeg vil præsentere mine nyeste værker. Jeg vil gerne takke my precious, min åkande, min smukke Alex. Det er hendes skønhed og dybde, der har inspireret og fascineret mig til at lave denne udstilling." 

Fotograferne knepsede med deres kamera. Jeg smilede til Andy, der tog min hånd og rakte den i vejret. Jeg grinede af glæde. 

Andy kiggede på mig og kærtegnede mig. Han lagde sin hænder på mine kinder og sørgede for, at alle fotografernes opmærksomhed var på ham. Jeg kendte ikke andre, der var så gode til at iscenesætte sig selv, som Andy. Andy stirrede mig i øjnene og så kyssede ham mig. Jeg blev overvældet og glad, så jeg kyssede bare med. 

"Ferniseringen er hermed åbnet!" råbte Andy og en fyr tændte lyset, så man igen kunne se hinanden tydeligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...