Drøm, substantiv, fælleskøn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 apr. 2016
  • Opdateret: 30 mar. 2016
  • Status: Færdig
En drøm er en: "Forhåbningsfuld, men ofte urealistisk forestilling, plan elller lignende om noget fremtidigt." Eller det er i hvert fald definitionen fra Den Danske Ordbog... Med i konkurrencen "Følg dine drømme" - mulighed nr. 1.

2Likes
0Kommentarer
60Visninger

1. *

I følge Den Danske Ordbog er en drøm en: "Forhåbningsfuld, men ofte urealistisk forestilling, plan elller lignende om noget fremtidigt." 

Andre vertioner kan lyde således: 

1. "Ønskefantasi som man kan have i vågen tilstand."

2. "Meget dejlig eller flot genstand eller person."

3. "Sammenhængende række af synsbilleder eller andre sanseindtryk som man oplever mens man sover."

 

Min konklussion på dette er, at en drøm er alting - og så alligevel ingenting. En drøm er ikke noget man kan definere - eller måske nærmere noget man kan sætte i bås. Det er som en kæmpe vom, der ikke kan være i de nye bukser. Man forsøger og bliver ved med at forsøge på at knappe sammen og lyne op - men maven triller hele tiden ud over den stive, mørke blå stof kant. Drømme kan ikke indfanges som insekter på en varm sommerdag, eller som chokolade kaniner i påsken. Drømme eksisterer, ja, men på en måde gør de det alligevel ikke. For drømme kan være så meget på én gang. En drøm for mig er ikke nødvendigvis en drøm for dig. Som fodnote vil jeg lige tilføre, at jeg for eksempel aldrig har set de billeder der opstår i underbevistheden når man sover som drømme, men som illusioner af noget man er bange eller glad for, eller måske noget man glæder sig til. Jeg har aldrig set på drømme som prutter - en ting der kommer i utallige mængder og forsvinder igen med det samme. Jeg vil vove at påstå, at drømme er noget magisk, uvirkeligt, som vi på den side burde og på den anden side ikke burde, sætte langt mere pris på. For mit vedkommene er drømme nemlig noget der opstår så sjældent, at når det sker er det fantastisk.

Jeg startede i skole et par dage efter jeg var fyldt seks år. Og min lærer, en ældre mand med briller helt ud til kanten af næsetippen, spurgte mig som det eneste til den første skolehjemsamtale, hvad min drøm var - eller rettere, hvad jeg drømte om. Jeg svarede ham, at jeg drømte om, at få den nye talende dukke Toys R'us lige havde lanceret. Jeg tror ikke det var lige nøjagtig dét han havde fisket efter, men han spurgte mig aldrig igen.

I en alder af 10 døde min elskede bedstemor. Til hendes begravelse holdt min bedstefar den smukkeste og mest rørende tale jeg nogensinde har hørt. Han afsluttede den med: "... og hun fulgte sine drømme som var de gyldner stier i hendes liv. Hun lyttede til dem, vendte aldrig det døve øre til. Derfor opnåede hun hvad hun ville, derfor tog hun herfra lykkelig - og mere kan jeg som hendes mand ikke ønske." 

Da jeg til min konfirmation sad i en dyr hvid kjole og indædt prøvede på at holde koncentration, sagde præsten: ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.” Jeg rettede ryggen en anelse og valgte rent faktisk at lytte efter. "Jesus frelste os, han havde en drøm og han opfyldte den. Han gav os vores frihed og med den vores håb om selv at kunne skabe, om at kunne leve - ikke i frygt, men i glæde og i kærlighed." Selv Jesus havde haft en drøm. Min døde bedstemor havde, i følge beretningerne, haft flere drømme. Men jeg havde ingenting - ikke andet end et sølle ønske om en åndssvag baby dukke, som jeg i øvrigt aldrig fik.

Året inden jeg skulle forlade folkeskolen, spurgte alle mig hvad jeg drømte om efterfølgende. Jeg fortalte dem, at jeg ikke drømte om noget specielt, men at jeg havde en forventning om at starte på det lokale gymnasium. For mig at se var dét, mine fremtidige planer, nemlig ikke en drøm, men en idé eller en realitet - det var ikke noget jeg fantaserede om, eller i søvne bad til ville ske. Det var bare som det var og ikke andet.

Juleaften et par år efter, fortalte min syv år yngre kusine mig, at hun havde drømt om, at hun ville få nøjagtig den barbiedukke hun havde ønsket sig. Jeg fortalte hende, at så ville hun det helt sikkert. Hun fik en barbieduke, men den havde blond og ikke sort hår som den hun havde drømt om at få - hun elskede den dog alligevel. Jeg havde ikke haft nogen særligt store tanker om mine egne gaver, derfor blev jeg ikke skuffet, men jeg blev heller ikke glad - som i rigtig glad. For eftersom jeg ikke havde fået kreeret en eneste ønskeliste, fik jeg faktisk ikke noget som jeg virkelig gerne ville have. 

Min første alvorlige forelskelse udspillede sig efter jeg havde forladt gymnasiet med sort hue og et gennemsnit på 11,7. Jeg mødte drengen, jeg dengang troede var min eneste ene, på en fire måneders tur til Italien. Han arbejede på den lokale restaurant som tjener og havde de smukkeste chokolade brune øjne - de var ikke til at stå for. Jeg tror jeg faldt for ham den dag han havde givet mig gratis dessert for tredje gang i træk. Egentlig ikke nogen særlig overdådig handling. Desserten, en vag fortolkning af den ellers så berømte tiramisu, kostede alligevel ikke mere end to euro - og jeg gav som regel fem i drikkepenge. Men da var det første gang siden min første skolehjemsamtale hvor jeg rent faktisk tog mig selv i at drømme. Jeg drømte om, at den venlige italiener, hvis navn jeg ikke engang kendte, ville lægge mærke til mig. Det slog mig, at jeg i mine vågne timer gik og dagdrømte om, at han ville stoppe mig på gaden, tage mig i hans arme og fortælle mig hvor meget han holdte af mig. Jeg fik en boblende følelse i maven hver gang jeg så hans ansigt for mig og jeg kom i tanke om noget fra min bedstemors begravelse - der ellers havde foregået så langt tilbage i tiden, at jeg nærmest havde glemt den. Jeg huskede min bedstefars ord: "... Og hun fulgte sine drømme som var de gyldne stier..." og det var dét jeg satte mig for. Uheldigvis fandt jeg ud af, samme dag som jeg endelig havde taget mod til at fortælle tjeneren mit navn, at han havde en kæreste og med hende var han forlovet.

På tilbage turen, siddende træt i flyet, spurgte jeg mig selv, hvad en drøm egentlig er. Jeg tror ærligt talt, at jeg var en anelse forvirret på grund af søvn mangel. Men sagen er den, at jeg spurgte mig selv som snakkede jeg med en fortrolig: "Hvad er en drøm overhovedet?" Det var på dét tidspunkt, at jeg valgte at slå ordet op på ordbogen, da jeg fandt ud af at en drøm er det man gør den til. Det var rent faktisk på lige nøjagtig dét tidspunkt, siddende med halvlukkede øjne i en rusten og raslende flyvemaskine, at jeg fandt ud af, at min drøm hele tiden havde været at forstå. 

Det lyder måske mærkeligt, for det er det også. Men sagen er den, at jeg hele mit liv har gået og hørt på alle andres drømme, alle andres mål og ønsker, at jeg knap nok selv havde fået lov til at skabe mine egne. Men jeg ved nu, at drømme er noget der sker, når man for alvor er klar over, hvad det i virkeligheden er.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...