Du lyver for dig selv Lily

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2016
  • Opdateret: 3 nov. 2016
  • Status: Igang
Lilly hader ham der Potter! Det har hun altid gjort, indtil en ukendt begynder at sende hende sedler med komplimenter hver dag med morgenposten.

12Likes
10Kommentarer
1076Visninger
AA

5. Nøj... hvor genialt James-Lilys synsvinkel

 

"To the world

you might just be 

one person

But to me

you are the

world"

 

Jeg sad omkring Gryffindors langbord i storsalen sammen med Maya og Saga, da morgenposten kom. Hundredvis af ugler i forskellige farver og størrelser fløj ind i storsalen og skjulte løftet som idag viste en skyfrihimmel. 
Jeg regnede ikke med at der var post til mig og blev derfor glædeligt overrasket da jeg opdagede en lille størugle puffe til min arm med sit næb. 

Uglen havde en seddel fastgjort til sin højre fod. Jeg løsnede hurtigt knuden der bandt sedlen fast og foldede pergamentet ud. Jeg kunne ikke se hvem det var fra, for jeg kunne ikke genkende håndskriften og der var intet navn skrevet på¨den. På sedlen stod der:

 

Jeg elsker dine øjne

De er så nemme

at fare vild i

 

Jeg rystede forvirret på hovedet. Det var langt ude! Hvorfor ville nogen skrive sådan noget til mig?
"Hvad står?" Sagde Saga ivrigt

Jeg rakte tavs sedlen til Saga som brød i en voldsom fnisen da hun læste, uden at se hende i øjnene.
"Lad mig se." Maya flåede heftigt sedlen ud af hænderne på Saga.
"Hvem kan det være? Det er lidt mærkeligt er det ikke," jeg løftede blikket mod Maya og Saga."Det kan da ikke være Potter? Kan det?"
"Selfølgelig er det Potter" udbrød Maya lidt for højt, for nu kiggede alle på os.
Jeg kiggede ned ad langboret til Potter og hans ulidelige slæng(selvom ham der Lubin så ud til at være okay?) og mødte Potters blik. Han blinkede til mig og kiggede ned i sin yoghurt.
Jeg kunne af en eller anden uforklarlig årsag ikke lade være med at smile bare en lille smule. Jeg rullede med øjnene og koncentrede mig igen om min bacon.
"Jeg tror nu ikke at det er Potter!"
"Hvem skulle det ellers  være?" spurte Saga ironisk.

 

***

Jeg havde spurgt Potter om det var ham der havde sendt den sedl, efter eliksirtimen. Han havde benægtet det. Han kunne måske have løjet, det var han jo så god til, men selv ikke Potter kunne lyve så godt. Hvem kunne det ellers være? Severus? aldrig i livet! Han ville ikke gøre sådan noget.

 

***

I løbet af ugen havde jeg fået en sedl ved hvert morgen måltid i storsalen. Det var efterhånden pænt irreterende. Denne person, måtte jo kun være ude på at gøre mig til grin. Eller ville han, hun, eller hvem det nu end var, vel have givet sig til kende.

Så da jeg denne morgen fik sedlen, stormede jeg ud af storsalen, før tårende nåede at få frit løb. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...