Lyset der forsvinder i mørket

"Lov mig at du aldrig stopper med at følge lyset. Ellers forsvinder det i mørket" //// Jack, Esmeralda, Miranda og Matt er alle fire forskellige personer fra fire forskellige verdner. De har kun en ting til fælles: de har alle en drøm, et lys som de aldrig vil stoppe med at følge. Jack vil være musiker, men har problemer med at komme igang. Esmeralda vil gerne finde sin rigtige mor, men oplysningerne er ikke nemme at finde. Miranda ønsker brændende at eje en cafe, men pengeproblemerne tårner sig op ved siden af hende. Matt har kun et ønske: at hans bror bliver rask. Hver især udlever de deres drømme på deres egne skøre, fantastiske og tårevækkende rejser. De fire unge vil gøre alt for deres drøm. De vil gøre alt for, at lyset ikke forsvinder i mørket. /// Deltager i "Følg dine drømme" - konkurrencen, valgmulighed 1.

2Likes
4Kommentarer
468Visninger
AA

7. -----

Solen skinnede ned på enhver. Ingen stod i skyggen. Ikke i dag. Selvom det ikke var varmt, virkede strålerne opmuntrende på folk. Så opmuntrende at nogen gik rundt i T-shirt og shorts. En dreng sad på en bænk med solbriller på. Hans brune, træstammefarvede hår strittede direkte op i luften. Han smilede et stort, bredt smil; han kunne bare ikke lade være. I hans hænder holdt han stramt om et papir. Hans underskrift var nederest på det. Hans øjne skimtede hurtigt igennem papiret for 117 gang. Jo den var god nok. Bænken var behaglig at sidde på. Den stod direkte i solen uden at forstyrrer nogen på stien. Han sank en klump og rejste sig op. Hvis det stod til ham, ville han helst blive siddende der hele dagen, men han var nød til at gøre det her. Han gik mod udgangen af Central Park og over mod cafeen, der lå ovre på den anden side af vejen, mens han sank en klump. Træerne strakte sig nedad mod stien, som længtes de efter noget nede på jorden; noget de havde haft for lang tid siden, men havde mistet. Deres blade var allerede blevet friske af solens ikke-varme stråler, og deres grønne farver strålede ud i dagens lys. Han gik ud af parken. Vejen og parken var som to forskellige verdener. To verdener som begge var blevet en del af hans hverdag, identitet og personlighed. Han følte, at han skyldte dem begge noget, et eller andet, men han anede ikke, hvad det skulle være. Han rystede på hovedet og skyndte sig over vejen. Hans hjerte splintrede lidt for hvert skridt han tog tættere på cafeen. Tættere på hans hjem de sidste to år. Han sank en klump og så de sidste par år for sit indre øje. Både de gode og de mindre gode stunder. Han ville komme til at savne det hele; alle øjeblikkene, hans nye familie og smilene. Det havde været det hver. Han smilede, da han trådte ind af døren. Der var ikke mange mennesker, men alligevel var der flere, end der plejede at være. Det var helt tydeligt, at det her var en aften cafe. Han tog en dyb indånding og gik op til disken.

     ”Hey Connor, hvor er Dean? Det er meget vigtigt.”

     ”Oh hey Jack, han er ude bagved. Du kan bare gå derud.” Jack tog tre hurtige skridt over mod døren, som førte ud i køkkenet og altså dermed ”bagved”. Hans vejrtrækning blev hurtigere, og han sank en klump, da han åbnede døren. Hans øjne skannede hurtigt lokalet og fik øje på Dean, cafeejeren, nede bagerst i lokalet. Han tog nogle hurtige og faste skridt hen mod ham. Dean var igen med at skælle en af kokkene ud for en brændt kylling. Kokken blev bare mindre og mindre ved hvert skældsord Dean lod ud af sin mund. Dean drejede sit hoved og fik øje på Jack. Jack sendte ham et smil og vinkede kort. Dean nikkede et smil tilbage mod ham og vendte sig om mod kokken igen. Han sendte ham et seriøst blik for at signalere, at han ville komme tilbage. Han gik over mod Jack og gav ham nogle klap på ryggen. En dårlig samvittighed begyndte at skylle ind over Jack; først kom der kun små bølger, men de blev højere og højere. Dean rakte en hånd ud mod hans kontor, og Jack gik i den retning. Kontoret var ikke så stort og havde overhovedet ikke ændret sig i de 2 år, Jack havde kendt Dean. Det var lille og havde kun et bord og en stol bag ved det. Der stod en computer åben på bordet, og der flød nogle papirer ved siden af, men ellers var der rimelig pænt og nydeligt inde på kontoret. Dean var et ordensmenneske og kunne godt lide at der var rent og pænt alle steder. Jack satte sig på den ekstra stol som normalt stod i hjørnet, men lige nu stod på den anden side af bordet. Dean satte sig i den store, brune stol på den anden side. Han smilede venligt til Jack.

     ”Nå hvad sker der så i Jacks verden?” Han grinede lidt af sin egen joke. Jack ville bare have det overstået, så han tog papiret op af lommen og rakte det til Dean. Han tog imod det og skimtede det igennem. Hans smil blegnede, og han udstødte et grynt til sidst. Så kiggede han Jack i øjnene.

     ”Jack…. det her,” han viftede med papiret, ”det… jeg ved ikke.”

     ”Jeg vil bare sige,” afbrød Jack ham, ”at det her har været de bedste 2 år af mit liv indtil videre.” Han bed sig i læben og fik tårer i øjnene, men han lod dem ikke løbe. Dean åbnede munden for at sige noget, men rystede så på hovedet og rejste sig op. Han gik rundt om bordet og gav Jack et stort kram. Jack var lidt overrasket, men krammede tilbage.

     ”Det er fantastisk knægt. Det er helt igennem fantastisk.” Dean trådte et skridt tilbage og kiggede på Jack. Han havde tårer i øjnene og nogle få løb ned af kinderne på ham. Jack lod derfor også nogle løbe nedad med et smil og et grin som ledsager.

    ”Det har også været nogle af de bedste år i mit liv,” fortsatte Dean. ”Og jeg,” tårerne begyndte nu for alvor at få frit løb, ”kommer squ til at savne dig knægt.” De smilte begge stort og krammede hinanden endnu engang. Jack kunne ikke få nogen ord ud, så han nøjedes med at kramme og græde.

     ”Tillykke med den kontrakt Jack. Det har du fortjent! Og hey,” Dean lænede sig endnu engang tilbage og kiggede Jack i øjnene, ”hvis du møder Chris ik´? Så tak ham for at sige op.” Jack nikkede og smilte endnu et stort og bredt smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...