Lyset der forsvinder i mørket

"Lov mig at du aldrig stopper med at følge lyset. Ellers forsvinder det i mørket" //// Jack, Esmeralda, Miranda og Matt er alle fire forskellige personer fra fire forskellige verdner. De har kun en ting til fælles: de har alle en drøm, et lys som de aldrig vil stoppe med at følge. Jack vil være musiker, men har problemer med at komme igang. Esmeralda vil gerne finde sin rigtige mor, men oplysningerne er ikke nemme at finde. Miranda ønsker brændende at eje en cafe, men pengeproblemerne tårner sig op ved siden af hende. Matt har kun et ønske: at hans bror bliver rask. Hver især udlever de deres drømme på deres egne skøre, fantastiske og tårevækkende rejser. De fire unge vil gøre alt for deres drøm. De vil gøre alt for, at lyset ikke forsvinder i mørket. /// Deltager i "Følg dine drømme" - konkurrencen, valgmulighed 1.

2Likes
4Kommentarer
480Visninger
AA

5. ---

Der var en masse mennesker. De gik alle den samme vej. Helt klemt sammen gik de i et stort kompagni, det var ikke til at komme forbi dem alle sammen. Alligevel prøvede Jack ihærdigt at skubbe sig igennem. Han havde et bekymrende men vildt blik i øjnene, og han prøvede at komme fremad så hurtigt, han kunne, men det var svært. Virkelig svært. Menneskemængden syntes at fortsætte i uendeligheder, men til sidst kom han ud af den. Han stoppede hurtigt op, lænede sig fremover og pustede ud. Hans hjerte bankede hurtigt, men det ville ikke komme ned i tempo lige foreløbigt. Han rettede sig op igen og kiggede rundt. Der var tre veje at gå. Han tog en dyb indånding og begyndte at løbe ned af den til venstre for ham. Hans trin gav ekko i den hvide, tomme gang. Kun få mennesker sendte ham underlige blikke, men ellers var der ikke nogen. Hans tanker fløj rundt til alle verdens fire hjørner, og spørgsmålene tårnede sig op over begge øre. Han rystede på hovedet og prøvede at lukke dem alle ude og fokusere på at løbe alt, hvad han kunne. Han klemte øjnene sammen. Der, lidt længere fremme, var cafeen, han søgte. Han satte farten endnu et stykke op og spurtede ind på den. Hans øjne fór rundt mellem alle bordene, og bekymringen steg kraftigt. Der, vinduesbordet. Han gik hastigt derover. Hans hjerte sprang nogle slag over, da han nærmede sig bordet. Hele verden syntes at forsvinde i det øjeblik. Han sank en klump og lænede sig forsigtigt fremad. En lettelse skyllede ind over ham. Den lå der stadig. Han tog det lille, hvide stykke papir op i hånden. En sveddråbe løb ned af panden på ham, da han gik ud af cafeen. Et smil bredte sig ud over hans ansigt, og han begyndte at le, mens han kyssede papirflappen. Lidt flere folk end før begyndte at sende ham underlige blikke, men lige nu betød intet noget. Kun at han havde papirflappen i hånden.

    ”Er der noget jeg kan hjælpe dig med, sir?” Jack fór rundt og stirrede forskrækket ind i øjnene på en ung mand. Han var højere end Jack og havde brune, kastanjeagtige øjne. Et hvidt forklæde hang fra hans hals og ned til hans fødder. På den stod der med brun, kursiv skrift: ”Cafe London”. Det var tydeligvis kokken, der stod og gloede på Jack.

    ”Øh… nej, jeg havde bare glemt min billet her,” svarede Jack forsigtigt tilbage, mens han viste papiret, han havde i hånden. Kokken nikkede.

    ”Så hold godt fast på den nu,” sagde han smilende.

    ”Det vil jeg gøre,” svarede Jack også smilende tilbage. Kokken vendte sig rundt og gik tilbage til køkkenet. Jack vendte sig rundt og gik tilbage den vej, han var kommet fra. Menneskemængden var stilnet af og kun halvdelen var tilbage nu, så der var lidt bedre plads til at gå på. Jack strammede grebet om sin billet og gik rask fremad. Terminalerne forsvandt bag ham, indtil han nåede terminal 5. Han pustede ud. Folk var stadig på vej ind. Han gik roligt over og stillede sig i kø. Hans øjne kiggede ned på billetten. En vej væk fra alt det han kende. Han sukkede dybt og kiggede over på køen. Den var lang, men gik hurtig fremad. En ny kø begyndte så, når man var igennem. Jack rystede på hovedet. Han nærmede sig indgangen til transportmidlet. Han sank en klump og rettede sig op. Porten til Hogwarts nærmede sig. Hans livs eventyr skulle snart til at begynde. Han skannede sin billet og anbragte sig bagerst i den næste kø. Her stod han i noget tid og tænkte på de ting, han forhåbentlig ville opleve, når han var fremme. Hans øjne faldt endnu engang ned på billetten. Rejsen tog næsten otte timer, men han havde været heldig og fået en vinduesplads. Han kunne godt lide at sidde ved vinduet og kigge ud på byerne, som blev mindre og mindre under en, jo højere og højere man fløj op. Han havde kun fløjet to gange før med hans far, men selv dengang var det vinduet, som vandt point. Han trådte ind i flyet. Gulvet bestod af et tæppe, som var mørkeblåt og sæderne stod elegant tre ved siden af hinanden. Også på dem var der et mørkeblåt hovedlæn. Egentlig en meget fin flyver. På billetten stod der, han skulle sidde på række 16 og i sæde A. Han nikkede tilfreds, mens køen sneglede sig fremad, fordi folk skulle lægge deres bagage op. Han havde kun guitaren med, men den var for stor til at have med ind i flyet, så den var havnet omme i bagagerummet. Han var egentlig ikke tryk ved, at den lå der, men han kunne ikke gøre noget ved det. Endelig nåede køen række 16, hvor de to andre allerede sad der. En dame og en mand, som tydeligvis var ny forelskede. Manden, som sad inderst, var ikke tyk eller noget, så Jack blev vidst ikke generet i denne omgang. Han nikkede tilfredst og maste sig ind på hans sæde. Det var behageligt at sidde i, og han lænede sig straks tilbage i det. Det føltes godt. Han smilede ved tanken om, at han fulgte sin drøm. Flyet ville snart lette, og han ville være på vej væk. Væk fra England og tæt på målet. Målet om en karriere indenfor musikverdenen. Der var kun et sted at starte, og det sted var han på vej hen til. New York, tænkte han, her kommer jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...