På Bakken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2016
  • Opdateret: 23 apr. 2016
  • Status: Igang
Den handler om valg, kærlighed og at ville ofre alt for sin familie.

0Likes
0Kommentarer
80Visninger
AA

1. Hunden i skoven

Det var anden morgen Mag blev vækket af sin knurrende mave. Det havde egentlig i det hele taget været lang tid siden hun havde været ordentlig mæt, men hun havde efterhånden vænnet sig til det. Det var værre med hendes lillesøster, som aldrig rigtig havde vænnet sig til konstant at være sulten. Hun havde været vant til altid at være mæt før krigen.                                                                                                                                    

Nu lå Mag og kiggede rundt i det lille værelse hun delte med sin lillesøster, hvis knurrende mave hun kunne høre lige så tydelig som hvis det havde været hendes egen. Tapetet på værelsets vægge havde en grim gul farve og var begyndt at skalle i kanterne. Der var heller ikke mange møbler i værelset, kun to senge, et lille natbord og en skammel. Det trak også. Men det var værst om vinteren hvor den kolde vind stod lige ind. Der blev de nødt til at have flere tæpper omkring sig, og hvis det var rigtig slemt sov de alle sammen i en klump for at holde varmen. Hun glædede sig ikke til vinteren, prøvede for det meste ikke at tænke for meget på den. Hendes yndlings årstid var sommeren, for der var det som regel nemmere at finde frugter og bær. Og man behøvede ikke at sove med så mange tæpper på. 

 

Det havde engang været bedere. Dengang før krigen, hvor Mags far og bror stadig havde levet. De havde stadig ikke haft særlig mange penge, men dengang var de gået mætte og tilfredse i seng hver aften. Og da hendes storebror var gammel nok til at få et arbejde, havde de næsten levet som konger og dronninger. Men der gik ikke særlig lang tid inden det begyndte at gå ned ad bakke for dem. Det startede med krigen. Rusland og Kina havde overrasket amerikanerne med et kæmpe angreb, både fra søs og fra luften. Der havde været tusinder af uskyldige døde og endnu flere sårede. Amerikanerne skyndt sig at samle soldater sammen for gøre klar til et modangreb, men deres modstandere slog til igen, inden de havde noget at få slikket deres sår fra det første angreb. Endnu flere døde, og usa var klar over at det ikke ville blive så let at få overtaget igen. Russerne havde været så smarte at kaste mange af deres bomber over USAs flåder og flyvevåben, så de ikke havde meget at gå imod med. 

Krigen varede ikke længe, før usa gav op og overgav sig til Rusland og Kina. Men da krigen stadig rasede blev Mags Far og bror kaldt til krig. Det var den værste dag i Mags liv. Hun kunne huske hvordan hun ikke kunne stoppe med at græde da hun sagde farvel til dem, og da de blev hentet for at blive kørt til krig. De fleste af landets mænd og unge drenge blev hentet til krigen. Det var kun dem der havde nok penge til at betale sig fra det, som kunne slippe. Det havde Mag været sur over lige siden. Hun havde givet de rige skylden for at de havde tabt krigen og at hun havde mistet hendes far og bror. Det var deres skyld at de havde tabt, for hvis de bare havde hjulpet til i krigen havde de haft folk nok til at redde broren og faren, og så havde de heller ikke tabt.  

                                    

Men lige så meget hun ønskede at lave det hele om, lige så lidt hjalp det. I dag ville hun prøve at finde noget de kunne spise. Først ville hun tage ud i skoven for at se om bærrene var sprunget ud endnu. Hun svang sine bare tæer ned på det kolde trægulv, og skyndte sig at tage et par gamle jeans og en endnu ældre striktrøje på. Hun listede forsigtigt ud, for ikke at vække sin søster eller mor. Da hun havde lukket døren efter sig, trak hun vejret dybt. Luften var frisk, næsten helt ren. Der var næsten ingen biler tilbage, kun de folk der havde penge til det, havde stadig en og de kom som regel ikke i sådanne kvarterer, som Mag og hendes familie boede i. Hun begyndte at gå ned ad gaden. Der lå en masse gamle huse ligesom deres. Alle dem hun kendte kæmpede også for at overleve. Fru Swip som var deres ene nabo, havde været nødt til at sælge alle hendes mors gamle smykker, noget som betød meget for hende. Hendes mand døde også i krigen, eller man havde aldrig hørt fra ham og han var ikke kommet tilbage. Sådan var det med alle dem der tog i krig, de tog afsted og man hørte ikke fra dem igen. Man gik bare ud fra at de alle var døde. Der var få der var kommet tilbage, men de ville ikke fortælle ret meget om hvad der var sket. De fleste af dem havde været syge, og døde efter et par måneder. 

Mag var næsten nået hen til skoven, da der kom en hund farende forbi. Det var et sjældent syn, for der var ikke mange hunde tilbage, da de var alle døde af en alvorlig sygdom som slog næsten alle dyrene ihjel i Amerika. Sygdommen kom sammen med krigen, man tror det var kineserne der tog den med sig, for de havde haft det samme i et par år inden krigen. Men hunde var svære og dyre at få fat på, så man plejede at holde den indenfor for at passe så meget på den som muligt. Mag som altid havde ønsket at se en hund, spurtede efter den. Da hunden endelig standsede, listede Lia sig ind på den. Hun satte en fod på hundens snor der lå på jorden. Da hun havde fat i snoren hev hun lige så stille i den. Hunden pep du hun trak i den, men gik villigt hen til hende. Hun agede den forsigtigt bag øret, sådan som hun havde læst og hørt at hunde godt kunne lide. Hunden logrede med halen og lagde sig om på ryggen, så hun også kunne klø den på maven. Hun lo ad den, men stoppede brat da en skygge faldt ned over hende. Hun vendte sig om for at se hvem det var. Men istedet for at se nogle vrede øjne, så hun istedet nogle store brune øjne kigge ned på hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...