Forkert kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når man vågner op et fremmede sted, et sted man ikke kender og folk begynder forvente noget af en.? Det her er min historie om mit liv og om min lang kamp om friheden.

10Likes
14Kommentarer
10358Visninger
AA

5. Tilbage

Jeg kigger rundt i kælderen, tom som altid. Her er efterhånden også lidt koldt. Jeg tager tæppet omkring mig og smiler, i får ikke lov at vinde, uanset hvor mange gange jeg får smæk i røven, eller hvor længe jeg skal bo her nede. Der er fodtrin på vej ned af trappen. Jeg kigger mod døren, det er da ikke tid til mad nu? Jeg kigger op mod døren og smiler. Han åbner døren og smiler til mig. Jeg smiler venligt tilbage til ham. Du er jo taget hjem for nogen uger igen, så jeg fik Ham igen. Og det er jeg super glad for. Han kigger på mig og smiler, mens han lukker døren, og sætter sig ved siden af mig.

-Nå, er du snart kommet til fornuft? spørger han og jeg ryster på hovedet, jeg har boet hernede i 3 måneder nu, og de får ikke lov til at knække mig nu. Han sukker lavt og tager min hånd, jeg smiler mens han lader mig falde over hans knæ, og han begynder slå min røv. Jeg opgiver ikke, uanset hvor lang tid det her vare. Efter ca 10 min stopper han og sætter mig på sengen igen. Jeg kigger på ham og smiler, han ligner en der har opgivet det, men alligevel ikke.
Han går, låser døren efter ham. Jeg går ud på toilettet og kigger på min røde røv. Den svier, men ikke så meget som når du er her. Jeg kigger over på badet, tænder vandet, og lader det fylde karet, smiler for mig selv da jeg sætter mig ned i det. Kigger op på kameraet der overvåger mig. Efter en halvtimes tid står jeg op igen, og tørrer mig, og mit hår. Jeg tager en morgenkåbe på, jeg har fået den af dig. Den dufter stadig af dig.

Jeg sætter mig på sengen med en af de bøger du har givet mig. Jeg sætter mig til at læse, den er fin nok, ikke den bedste, men bedre end ingen ting. Det banker på døren, jeg smiler. Der kommer en mand ind med mad og vand. Han sætter det over ved bordet, hvor der også står en blomst. Han kigger ikke på mig, nok træt af at skulle gå her ned flere gange i døgnet. Jeg sætter mig til at spise og siger intet. Mumler noget for mig selv, men ikke noget højt. Da jeg er færdig sætter jeg mig til at læse igen, og drikker vandet ved siden af.

Timerne går afsted og klokken bliver omkring 21. Døren går op, og det er Ham der kommer ind. Jeg siger intet, og han sukker. Han har noget med den her gang, en pisk. Fedt, lige hvad der manglede, en pisk. Han tager den frem og ligger på skulderen af mig, jeg siger ikke noget, og ryster på hovedet. Han får mig til at rejse mig, han åbner morgenkåben stille og roligt. Aer min ømme røv og nusser den lidt. Han tager min hænder, og sætter dem fast i gitteret til sengen. Han ligger mig lige så lang jeg er, og begynder slå. Det gør ondt, men han må ikke vinde kampen. Han slår til, flere gange, og mærker min krop snart siger fra. Han spørger og jeg ryster på hovedet. Han forsætter, lader den ramme min fisse, mens han smiler. Han køre den lidt ind og ud, jeg stønner. Han smiler, hiver den hurtigt ud, og slår til. Han ligger den ved siden af mig, jeg kigger op på ham, han sætter sig ved siden af mig, nusser mit hår.

-Hvis du opgiver dig i aften, Han stopper og smager på ordene. -Så kommer du ikke til at få mad indtil da, og du kommer til at ligge bundet døgnets 24 timer jeg kigger på ham, og ved det egentligt. Jeg siger ikke noget. Vil ikke have han vinder, men indser det. Jeg nikker, og han kigger på mig med chorkeret øjne. Han lader mig komme fri fra gitteret. Han kysser min kind og hvisker

-Jeg vidste du kunne, se selv. Jeg siger intet og mærker min røv svie. Jeg kigger ned i gulvet. De vandt, jeg havde lovet mig selv de ikke måtte vinde. Jeg mærker en tårer komme frem.

-Alt begyndelse er svært hvisker han mens han krammer mig. Jeg nikker og kigger op på ham.

-Hvornår er M tilbage? spørger jeg ham, og han kigger på mig.

-Om nogen uger først Hvisker han og kysser min kind.

-Hvornår må jeg komme op herfra?  Spørger jeg ham. Han trækker på skulderne. Selvfølgelig, det bestemmer M, hvem ellers? 

Dagene går og der sker ingen ting, jeg får mad morgen og aften, og ellers er jeg bare alene. Han kommer ikke nede ved mig mere, hans job var jo også bare at få knækket mig. Jeg kigger op mod døren da han faktisk kommer ind igen. Han krammer mig og jeg smiler.

-Jeg er jo nød til at se om du kan lystre Smiler han og jeg er glad for at se ham igen.  Han kysser mig på læberne.

-Nå lad mig se Han smiler og har pisken med igen.

-Sit Jeg sætter mig på gulvet, lader hænderne ramme låret og spreder benene lidt, ligesom du engang havde lært mig, han smiler og ser stolt ud.

Jeg savner dig, mere end noget andet, der er nu gået 4 dage siden jeg opgav det hele. Jeg føler jeg kan mærke du er stolt. Jeg bruger dagene på at studere og læse en masse bøger, de eneste jeg stadig er i kontakt med er dem der kommer med mad, og Ham. Han er virkelig rar mod mig, og hyggelig, forleden kom han med en avis, den handlede om mig, om mine forældre der stadig var bekymret, selvom der nu var gået 6 måneder.

Jeg er kun lige vågnet, sidder stadig i sengen, og overvejer spise min mad. Men er stadig ret træt. Jeg sætter fødderne ned på gulvet, og går over mod maden som døren går op. Han kommer ind, han smiler glad da han kommer hen og kysser min pande.  

-I aften kommer M tilbage Jeg er helt glad, har savnet dig mere end noget andet. Måske jeg endelig kunne komme op af de her kælder? Det ville i det mindste være rart.

Der går flere timer, det er sent, jeg venter stadig, håber du snart kommer. Det kunne selvfølgelig være du havde fundet en af de piger der lystre mere, og taget dem i stedet, jeg mærker humøret dale. Hvad nu hvis? Jeg er på vej i seng, har taget min natbluse og shorts på, og ligger under dynen. Jeg slukker lyset, men hører så der er en på vej ned af trappen. Det er vel bare ham der kommer og fjerner maden? Jeg lukke øjne og krammer mig ind til puden, den er rar, blød varm. Døren bliver åbnet, og jeg kan ikke lade vær med at kigge over hvem det er. Det er dig! Du står der midt i døren, jeg sætter mig op i sengen, og tænder nattelampen. Jeg smiler til dig. Du sætter dig ved min seng. Kysser min kind.

-Jeg hørte ved aftenmødet du var blevet en god pige, er det sandt?  Jeg nikker og smiler til dig.

-Du skal nok blive til noget stort en dag, Tøs Hvisker du, og jeg kan mærke min krop spænde lidt. Du tager min hånd.

-Kan jeg så stole på dig nu, at du ikke løber væk?  Jeg kigger på dig og nikker. Jeg vil virkelig gerne væk fra kælderen, og op til de andre piger.

-Og du har også lært man ikke siger noget, du er godt nok dygtig. Jeg smiler til dig. Du nusser min kind, og får mig til at ligge mig ned igen. Jeg mærker dynen over mig, dig der kysser min pande inden du slukker lyset og går igen.

Det banker på døren, jeg sætter mig op, siger intet. Døren bliver åbnet, og der kommer en fremmede mand. Han går hen til mig, sætter sig ved siden af mig, og kysser mig. Jeg kæmper imod at ville slå ham. Lader ham gøre hvad han vil, jeg har intet at sige mere. Jeg sukker, han sætter mig fast til gitteret og smiler. Jeg smiler til ham. Løfter min bluse over hovedet på mig, kysser mine bryster, bider lidt i brystvorten, jeg stønner. Han tager mine shorts af mig, kaster dem væk. Han lader en finger glide ind, jeg nyder det. Spreder selv benene for ham og lader ham gøre det. Hvad har jeg gang i?! Jeg skulle væk herfra, og nu står der en fremmede og nusser mig. Jeg lader ham, det bedst. Han lader hans pik komme op i mig, der føles godt, jeg er så glad. Han kommer oppe i mig, jeg siger intet og smiler. Jeg er helt træt nu. Han sætter mig fri var gitteret igen.

Han går kort efter igen og jeg sidder bare i sengen med et tæppe om mig, ved ikke hvad jeg skal sige, er eg2enligt lidt bange for hvad der lige skete. Du åbner døren og kommer over og krammer mig. Du virker stolt da du kysser mine læber. Jeg smiler til dig.  

-Jeg vidste jo godt du kunne, du skulle bare presses lidt, du smiler til mig og omfavner mig, jeg er stadig nøgen under det tæppe.

-Jeg får nogen andre til at flytte dine ting, vi skal ud at gå en tur, det fortjener du, også tror jeg du trænger til frisk luft. Du smiler og jeg smiler tilbage. Jeg går over og tager noget tøj på, du sætter snoren fast til mine manchetter. Jeg nikker og ved godt du vil være på den sikre side.

Vi går op af trappen, det er underligt. Jeg har ikke været oppe derfra i 3 måneder, hvis ikke mere. Du kysser mig som vi når enden af trappen. Vi går videre ud, og op mod hoveddøren. Nogen af de andre piger kigger på mig som om de ikke kan kende mig. Jeg smiler til dem, og de smiler tilbage. Du fører mig ud af hoveddøren. Det var der jeg kom ind 2 gange. Du tager min en hånd og fletter fingre. Jeg smiler til dig.

-Du må gerne snakke nu, Tøs siger du jeg smiler.

-Jeg har savnet dig Hvisker jeg til dig. Du smiler.

-Jeg har også savnet dig tøs smiler du. Vi går i tavshed ned af vejen, modsat fra den dag hvor jeg stak af.

-Jeg er glad for du kom til fornuft, jeg blev bange for jeg skulle til at sulte dig, og lade dig være bundet i 24 timer i døgnet, det havde været svært for mig. Jeg smiler til dig, du kysser min kind og stopper mig.  Solen er på vej op, du stopper op, og lægger armen om mig, du kysser mig og jeg smiler i mens, lige nu er alt perfekt. Indtil du opdager sandheden.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...