Forkert kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når man vågner op et fremmede sted, et sted man ikke kender og folk begynder forvente noget af en.? Det her er min historie om mit liv og om min lang kamp om friheden.

10Likes
14Kommentarer
10354Visninger
AA

14. Splittet

Timerne går, og jeg læser videre i bogen. Døren bliver åbnet og en mand kommer ind. Han sætter snor i mine manchetter. Jeg følger efter ham udenfor. Han åbner døren, og jeg går ud, han fjerner snoren, låser døren, og sætter sig på en stol med sin mobil. De andre piger sidder allerede og snakker da jeg kommer hen. De smiler alle og vinker. Mathilde kigger på mig.

-Nå, der har vi hende der bor i kælderen igen fniser hun og jeg griner.

-Ja, kun med vand. Hun bliver bleg.

-Sådan seriøst? Er det sandt du ikke får mad, bare fordi de så mener de kan styre dig? jeg nikker og trækker på skulderen. Jeg sætter mig på den ene stol for enden af bækken, og fortæller om da jeg stak af, og om hende damen i huset.

-Men. Mathilde kigger på mig.

-Er det sandt du engang havde noget med M? jeg griner.

-Det havde jeg vel, jeg var hans tøs i mange måneder. Men blev så sendt afsted, til Frankrig, og døde kortvarigt. De kigger alle på mig. Manden ligger hånden på skulderen af mig, og jeg ved godt hvad der skal ske nu. Jeg smiler til dem, og lader ham sætte snoren i. De vinker. Og jeg tager en sidste mundfuld frisk luft inden jeg kommer ind igen, og ned i kælderen.

Døren lukkes i efter mig og jeg står nu helt alene. Hader det, savner allerede de andre. Endda Mathilde. Jeg sukker og sætter mig på sengen. De ved virkelig hvordan de skal knække folk. Suk. Døren banker på, og B kommer ind. Jeg siger intet. Han sætter en bakke på bordet. Der står en skål mad på den, og safte vand. Han kigger på mig.

-Rejs dig og kom her over siger han lavt, jeg rejser mig og står og kigger på maden, siger intet til det. Jeg er ikke engang sulten. Jeg sætter mig ved stolen ved siden af ham.

-Du burde først få mad i morgen, men jeg synes godt du kunne få lidt i dag. jeg trækker på skulderen og mumler

-Jeg er ikke sulten, han kigger på mig, og virker skuffet og vred.

-Hvis du ikke spiser nu, så går der lang tid før du kommer op til de andre igen jeg trækker på skulderen, og vil helst lade vær. Det giver ikke mening at spise, eller at se de andre igen. Jeg må ikke være svag.

Jeg tager nogen mundfuld, og sluger den. Det svært. Jeg vil ikke spise, det gør ondt at spise. Han kigger på mig, med et hårdt blik, han tvinger mig næsten med øjne til at spise. Jeg får spist halvdelen og sætter resten fra mig. Drikker det sidste saftevand. Han kigger på mig og min mave gør ondt. Jeg får det dårligt. Vil ikke mere. Vil hjem. B tager bakken og går sin vej. Jeg rejser mig og prøver gå efter, men han lukker døren og jeg når det ikke. Jeg banker på døren, sparker og slår, vil bare ud. Jeg ender med at sidde op af døren med hovedet ned i hænderne. Tårerne triller ned af kinderne på mig. Der bliver banket på, men jeg flytter mig ikke. Den bliver låst op, og jeg bliver skubbet til side. Det er dig. Du lukker døren igen, og løfter mig op og sætter mig på sengen.

-Kyla, du kommer ikke op herfra hvis det er sådan der du opføre dig mumler du. Jeg trækker på skulderen.

-Grunden til jeg er sådan her, er fordi jeg er hernede mumler jeg lavt. Du kigger på mig.

-Jeg ved det er svært lige nu, men du skal nok komme op her fra en dag. Og jeg lover vi kan gå ture sammen.  Jeg kigger dig i øjne,

Gå din skide ture med Mathilde mumler jeg og tårerne ned af kinderne. Jeg vil så gerne snart hjem, jeg må væk herfra. Du kigger lidt lamslået på mig.

-Mathilde er ikke ligeså meget for mig, som du er. Jeg trækker på skulderne.

Du rejser dig, går. Lader døren stå åben, du kommer hurtigt tilbage igen. Du har en snor med, du sætter den i mine manchetter.

-Skide regler mumler du, og du trækker mig afsted, og jeg kæmper faktisk i mod. Jeg vil ikke. Væk fra dig. Mathilde. Vi går udenfor, ned af vejen. Det er nat. Jeg vidste det ikke, troede det var dag. Du fletter dine fingre ind i mine, og jeg siger intet. Lader dig, ved det er bedst. Vi går væk derfra, op mod den skov hvor jeg havde været før. Du slipper snoren. Men min hånd er stadig flettet ind i min. Du stopper op. Lader dine hænder fletter sig ind i mit hår. Din læber. Det hele er smukt, her i måneskindet. Du kysser min pande, og jeg hviler hovedet ind mod din krop. Det er rart lige nu.

-Er du glad for hende? spørger jeg lavt.

-Ja, det er jeg, men ikke lige så glad som når jeg har dig hvisker du. Jeg føler mit hjerte er splittet. Jeg holder af B. og i ligner i hinanden meget. Jeg tør ikke sige det til dig. Bange for du bliver sur.

-Jeg ved godt du gerne vil hjem” mumler du.

-Men du ved godt du aldrig kommer hjem igen. Jeg nikker. Jeg vidste det godt. Du klikker snoren op.

-Du får 10 minutter til forspring, så ringer jeg alarmen, jeg tror på dig siger du.

Jeg er splittet. Men også bange. På den ene måde vil jeg tilbage til dig, men på den anden side, væk.  Jeg sætter i løb og løber nogen meter, men stopper så op og kigger på dig, du smiler. Jeg løber afsted videre.

Jeg er langt væk, længere end det hus hvor hun bor. Jeg stopper og lytter i det fjerne. Alarmen.   Jeg løber så hurtigt jeg kan, vil bare langt væk herfra. Jeg hiver efter vejret. Jeg gemmer mig i nogen buske. Biler kommer kørende, og de kalder. Jeg er bange nu. Jeg stopper op. Jeg må bevise du virkelig skal være stolt af mig. Jeg vender rundt og lytter til mit hjerte. Jeg løber tilbage, du står og snakker med en mand. Han går væk og snakker med en. Jeg går hen og kigger på dig. Du kysser min kind.

-Jeg vidste du kunne siger du lavt, jeg smiler og nikker.

Du sætter snoren i igen, og vi går tilbage. B kommer os i møde, og tager snoren. Du kysser mine læber kort, før en bil kommer kørende, og samler dig op. I modsatte retning. Hvor skulle du hen? B kigger på mig da jeg går ved siden af ham, og han smiler til mig. Jeg smiler tilbage til ham. Vi er tilbage i huset, og pigerne står spændt og venter. De kigger på mig da jeg kommer ind. Jeg er selv gået hele vejen, ingen tvang eller lign.

-Det er sent piger, i burde gå i seng mumler han og de begynder gå.

-I kan få lov at sidde inde i den nye stue siger han lavt, jeg smiler til ham, han slipper snoren, og jeg går med de andre ind. Vi sætter os ned, og de kigger alle på mig som om de forventer jeg vil sige noget. Men hvad er der at sige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...