Forkert kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når man vågner op et fremmede sted, et sted man ikke kender og folk begynder forvente noget af en.? Det her er min historie om mit liv og om min lang kamp om friheden.

10Likes
14Kommentarer
10361Visninger
AA

11. Løbeturen

Det morgen, solen står ind på stuen. Jeg er stadig indlagt. Det ligner ikke det sted jeg var før, jeg føler ikke jeg kan bevæge mig. Jeg er bange. Der kommer en sygeplejeske ind. Hun smiler til mig og siger noget, jeg kan ikke høre det. Det falder ud. Jeg prøver sætte mig op, men det svært.

-Hvordan går det ? spørger hun, jeg smiler, hun snakker dansk.

-Fint får jeg sagt. Hun giver mig noget saftevand, og smagen minder om dig.

-Alt skal nok gå nu, selvom. siger hun.

-Selvom det er lang tid du har været væk, men det hele skal nok gå nu, dine forældre er her lige om lidt Jeg smiler og prøver virke glad. Selvom jeg håbede det ville være dig der var her. Min mor kommer ind af døren og krammer mig ind til hende. Jeg har savnet dem, men ikke mere end jeg savner dig. Hvor er du?

Jeg bliver der i flere dage, flere gange. Bliver syg flere gange inden jeg kan komme hjem, jeg tror jeg aldrig kommer ud af det hus igen, alle holder øje med mig, jeg vil tilbage på skolen. Efter flere måneder psykologer og lign. Jeg er træt af dem. Jeg kommer tilbage til skolen, og jeg nyder det, snakker med dem alle, der er meget nysgerrige over hvad der er sket. Jeg svare dem ikke rigtigt, aviserne skriver stadig om det, og lader mig ikke være i fred. Jeg ville ønske jeg kunne få bare en dag i fred.

Der går nogen dage på skolen, jeg modtager en sms og gider ikke rigtigt se på flere journalister der vil vide mere. Jeg kigger på den.

-Hej Tøs, jeg spærre øjne op, og bider tænderne sammen. Det kan enten være dig, eller B. Jeg svare tilbage

-Hej, hvem der? jeg kigger på skærmen og der kommer intet op, jeg ligger den i lommen og går i undervisning igen. Jeg får lyst til flere gange at græde under den time, det er svært at lade vær. Jeg er bange. Burde sige det til politiet, men vil ikke. Chancen for det er dig er for stor.

-Hvem tror du? bliver der svaret tilbage, jeg kigger på skærmen, bange for at svare forkert. Da jeg skal tage bussen inde fra gymnasiet og tilbage til gården bliver jeg mødt med flere blikke. De ligner nogen der har ondt af mig. Jeg tager mobilen frem og kigger på smsen flere gange.

-Ved jeg da ikke, du kan både være B men også M, samt ham. Da jeg trykker send, smiler jeg for mig selv og lader mobilen dumpe ned i lommen. Jeg står af oppe ved gården og går direkte på mit værelse. Smider alle tasker, hænger jakken pænt, og skoene på linje med de andre, jeg smider tøjet og tager mit ridetøj på, tager mobilen og går mod stalden.

Da jeg kommer ind i stalden kan jeg hører køerne muuh til mig, og jeg klapper nogen af dem op hovedet. Jeg går ud til min egen hest og henter hende ind i boksen. Jeg mærker en sms tikke ind.

-Du har et gæt, og er det forkert får du røven på komiede ;). Jeg bider mig i læben. Tænker mig godt om, ville du skrive sådan til mig?

-B? Jeg sender den og er bange for det er forkert. Jeg begynder at sadle op efter noget tid, og får lige sat mig i sadlen inden at den næste kommer ind.

-Du gættede rigtigt, og hvis du ikke snart ser at komme herned igen, så bliver det værst for din familie, og den hest du sidder på lige nu. Jeg bliver bange og kigger rundt. Selvfølgelig, kameraer. Jeg svare tilbage

-Hvordan? Jeg er på skolen nu, og jeg gider faktisk ikke. Pas nu på politiet ikke kigger med i mine sms’er ;)  Svare jeg og begynder ride, da jeg er færdig med at ride og sadler af igen kommer der en ny sms.

-Bare rolig, du skal nok komme herned, om du vil det eller ej. Jeg bider mig i læben og bliver bange. Jeg vil gerne tilbage, men alligevel ikke. Endelig føler jeg at jeg passer ind et sted, ved dig. Men hvad med min familie og folk jeg holder af?

Om aften er jeg ude at løbe en tur, jeg har en veninde med, bare for at være sikker på B eller dig ikke bare lige kom. Jeg beslutter mig for at løbe lidt mere da min veninde går ind. Vi så ikke nogen på ruten, det burde være sikkert nok. Jeg løber flere kilometer og prøver få dig ud af tankerne. Til myndighederne havde jeg kun fortalt om ham manden der havde taget mig på hospitalet. Ikke om de andre, M eller B. Men B må så være et slags overhoved der bestemte lidt mere end jer andre.

Jeg er på vej tilbage da en bil holder ind til siden, jeg begynder løbe hurtigere og vælter på vejen. Jeg slår mit knæ ned i en sten, og det gør ondt, jeg får rejst mig, og begynder humpe afsted, bange for dig. Det er en af lærerne. Han får mig ind i bilen, og det gør ret ondt. Jeg kommer tilbage på skolen, og en af de andre lærere spørger hvorfor jeg prøvede løbe væk. Jeg kigger ned i gulvet.

-Jeg er bange for Han en dag kommer tilbage. Får jeg mumlet frem, er bange for de griner, men det gør de ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...