Forkert kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når man vågner op et fremmede sted, et sted man ikke kender og folk begynder forvente noget af en.? Det her er min historie om mit liv og om min lang kamp om friheden.

10Likes
14Kommentarer
10343Visninger
AA

4. Haven

Du er væk, langt væk. Kan stadig mærke nærværet efter dig. Jeg sætter mig op, var det hele bare en drøm? Som jeg får sat mig op kan jeg mærke min røv svie. Nej, det var sandt. Jeg kigger op på kameraet der bare stire tomt ud i luften, jeg smiler for mig selv, da jeg går over for at tage tøj på. Jeg kigger mod døren og tager i den. Den er låst. Selvfølgelig, jeg kan hører der er to mænd ude foran døren. Jeg går over til sengen igen og sætter mig, mangler følelsen af at følge med i verden. Jeg kigger mod døren som du kommer ind, du sætter dig ved mig, og kysser mig i panden. Jeg smiler mens du sætter snoren fast. Du rejser dig, og jeg følger med. Jeg går efter dig på vej ned til frokost, jeg må have sovet fra morgenmaden. Jeg smiler til dig som du fjerner snoren og du strejfer min kind.

Du går ud igen og væk er du. De andre piger kigger på mig. Hende der havde siddet på dit skød aftenen før kigger meget på mig. Jeg kigger væk og smiler for mig selv og spiser maden. De andre spiser også, men deres øjne er på mig hele tiden. Jeg spiser op og kigger på dem, mens de spiser. Da alle er færdige med at spise. Kommer der forskellige mænd ind, der kommer en ind og tager mig, vi går en vej jeg ikke kender. Jeg kigger lidt skræmt rundt, og til sidst ender vi ved haven. Alle de andre piger er der også, jeg kan mærke min mave trække sig sammen. Hvad nu? Han fjerner snoren, og sætter mig ud, hvor han låser døren efter. Jeg går lidt rundt. Så langt væk fra de andre som jeg kan. De kigger på mig. Jeg sætter mig på en bænk mellem nogen træer til sidst.

Jeg kigger rundt i haven, her er grønt, og himlen er blå. Jeg sidder og smiler for mig selv. Jeg har savnet at kunne sidde udenfor. To af de andre kigger på mig. De kommer hen og sætter sig over for mig. Jeg prøver lade som om jeg ikke har set dem, men det er svært.

-Nå, Så det er dig der er hans nye pige?  spørger hende med det brune hår, der sad ved dig i går nat. Jeg nikker og kigger på hende.

-Det er jeg vel, svare jeg koldt, hun griner sammen med hende den anden.

-Du kan ligeså godt overgive dig til ham med det samme, din liv bliver kun værre, tro mig siger hun så ud i det blå. Jeg kigger på hende.

-Hvor lang tid holdte du så da? spørger jeg hende og bliver lidt skræmt, men viser det ikke. Hun kigger på mig mens hun sukker.

-6 uger svare hun efter lidt tid, men jeg har jo kendt M i mange uger, og jeg har været her i 7 uger. Men, kunne han finde på at gøre mig ondt? Jeg kigger op på den ene pige, hende med det brune hår.

-Hvad skete der efter de uger? spørger jeg hende. Hun kigger ned i bordet.

-Han tvinger dig til mere og mere, du får ikke altid mad, og du bliver isoleret fra alle andre. Jeg kigger på hende, det har jeg jo hele tiden været, lige indtil nu.

-Hvad med den snor der? Jeg kan mærke min mave ikke helt vil vide svaret.

-Det er for at holde styr på dig, ligesom en hund. Især efter det du gjorde i nat. Det er du den første nogensinde der har gjort af hvad jeg ved af

 Jeg kigger over på hende den anden, der ligner en der ikke har lyst til at sige noget.

-Hvor lang tid går der før man kommer hjem igen?  spørger jeg efter flere minutters tavshed. Hende den tavse kigger over på hende med det brune hår.

-Ved hun det ikke? Spørger hun, hende den brune ryster på hovedet. 

-Du kommer ikke hjem igen. Når først man er her, er man her til man ikke kan bruges mere. Der går historier om at så bliver man bare solgt som sexslave derefter. Siger hun så, jeg kigger på hende og er bange. Jeg rejser mig og falder bagom og lander i græsset. Jeg kigger på dem og de kigger på hinanden.

-En dag vil du forstå, men selvfølgelig, du er anderledes. Jeg løfter det ene øjenbryn og kigger på dem og forstår ikke hvorfor alle tror jeg er anderledes.

Jeg rejser mig og går rundt i stedet. Du kommer gående ud, og hilser på de forskellige piger. Du kigger søgende rundt. Jeg er kravlet op i et træ, og prøver gemme mig. Tror ikke du har set mig, jeg kravler længere og længere op. Måske jeg kan komme op på taget og komme videre over på den anden side. Jeg bliver ved med at kravle, jeg når toppen. Kigger ned mod dig, du har vist ikke set mig, du står og snakker med de to andre piger jeg snakkede med lige før. Jeg sætter den ene fod over mod taget. Kan mærke hjertet banke, får sat den anden fod over og står nu oppe på taget. Kigger ned på dig og smiler, du ser mig ikke. Jeg er bange. Jeg går videre på taget, den ene fod foran den anden. ’Ikke kig ned, ikke kig ned.’ Tænker jeg flere gange.

Jeg finder et sted hvor jeg kan tage en stige ned. Det er på den anden side af huset. Jeg sætter mig først ned på numsen, og sætter fødderne i trappen, er bange mens jeg kravler stille ned. Jeg når bunden. Kigger rundt, her er intet jeg kan bruge, jeg ved ikke engang hvad vej jeg skal. Jeg løber afsted mod vejen, og håber jeg kan følge den, og på et tidspunkt finde sted hvor jeg kan se andre. Jeg løber og stopper brat da jeg hører en lyd. Det er en alarm af en slags. Jeg sætter i løb og løber så hurtigt jeg kan, jeg er bange. Efter et par kilometer stopper jeg op for at få pulsen. Jeg kan ikke se nogen. Jeg kan mærke mine ben gøre ondt, jeg har ikke bevæget mig i flere uger efterhånden. Der kommer en bil kørerne. Bagfra. Pis. Jeg løber ind blandt nogen træer, det er ikke dig der køre den. Jeg prøver komme væk, men ham i bilen er for hurtig, jeg falder, når ikke op at stå igen. Han holder mig nede, mens han snakker i mobil, sikkert med dig. Jeg kigger ned i græsset, det er blødt, rart.

Han rejser mig op, og sætter mine manchetter sammen, og tager en snor frem fra baglommen. Han hiver mig afsted, jeg kæmper i mod, men kan ikke rigtigt. Prøver gå væk fra ham. Vi kommer hen til bilen, han kaster mig ind bag i og lukker døren, han sætter sig ind på forsædet, og låser bagdørene. Jeg sparker på døren, men det hjælper ikke noget.

Vi kommer tilbage til samme sted som den dag jeg kom her første gang. Der står flere mænd, klar til at holde mig, hvis jeg skulle prøve at stikke af. Du kommer ud af døren, du ser vred ud. Jeg kigger væk, en af de andre åbner døren, og tager fat i snoren. Han hiver mig afsted og over til dig, der tager snor og står og kigger på mig. Jeg kigger ned, og kæmper ikke i mod mere. Lader dig tage mig med hvorhen du vil ha mig. Du kigger på nogen af de andre mænd.

-Alle pigerne skal være på deres værelse den næste uge, mens der bliver savet træer ned, vi kunne jo nødigt have at en som den her Tøs stikker af siger du til dem, de nikker alle sammen.

-Og hende her kommer ikke til at komme ud før om nogen måneder igen, hun kommer ned i kælderen fra nu af de kigger på mig med et blik, det ligner på dem det ikke er så godt. Jeg kigger op på dig med et spørgende blik.

-Kælderen er et sted for små uartige piger som dig, det er kun blevet brugt en gang før, og jeg tror ikke du kommer til at kunne lide det siger du og smiler for dig selv. Jeg kigger ned i jorden og kan mærke mit hjerte hamre hårdt. Fedt, hvorfor skulle jeg også løbe væk? De andre begynder gå ind igen. Du kigger mig, også begynder du at gå. Jeg følger med, kæmper ikke imod. Der er langt, det her sted er ret stort.

Vi går forbi haven, og pigerne er på vej ind, de kigger på mig, og jeg føler de alle hader mig. Jeg følger med dig, snoren er slap. Vi går ned af en trappe til sidst, og du låser op. Da vi kommer der ind er der helt mørkt, du tænder lyset og smiler. En seng en lampe, og et bord med to stole. Jeg kigger på dig da du lukker døren, og den bliver låst.  

-Nå tøs. Er du så glad for det her sted? ” Jeg ryster på hovedet. Du griner lavt af mig.  
-Jeg håber du nød de sidste minutter sol du fik, for det bliver det sidste i flere måneder Jeg er bange, mere end før.  
Du kommer ikke ud af det her værelse, i ihvertfald 2 måneder. Jeg kigger ned i gulvet. Du går hen til bordet og samler noget op du giver mig i hånden. Det er en avis fra Danmark. ’Pige på 16 stadig savnet efter 3 måneder’ Du smiler.
-De opgiver ikke håbet så nemt, men bare rolig, de finder dig ikke her siger du og blinker. Jeg kigger på dig og mærker tårerne i øjenkrogen. Du kysser min pande

-Du får morgenmad og aftensmad, også skal jeg nok finde nogen lektier ting du kan få. Du griner for dig selv. Jeg kigger dig i øjne.
-Hvad hvis jeg skal op toilet og sådan noget?  Du peger på døren bare den store dør. Jeg nikker. Du fjerner snoren fra mine manchetter og går over mod døren.
-Jeg havde håber du var nemmere at opdrage siger du kort inden du lukker døren, og den bliver låst. Tomheden fylder rummet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...