Forkert kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når man vågner op et fremmede sted, et sted man ikke kender og folk begynder forvente noget af en.? Det her er min historie om mit liv og om min lang kamp om friheden.

10Likes
14Kommentarer
10368Visninger
AA

8. Den perfekte verden

Du kommer ud, binder mig fri og bærer mig indenfor. Du sætter mig ned og kysser mig. Jeg fryser, er sur på dig, har lyst til at råbe alt muligt. Men jeg siger intet. Kigger ned i gulvet og prøver ikke græder. Du tager mine hage og kigger mig i øjne.

-Havde du overvejet stikke af igen? Spørger du mig. Jeg ryster på hovedet og kigger dig ind i øjne, kan mærke jeg er bange for du ikke tror på mig. Du tager min hånd og fører mig afsted, jeg er bange. Bange for kælderen igen. Du trækker mig med ind på et badeværelse. Du klæder mig af, lader mig komme ned i et varmt karbad, det rart, gør ondt. Du sætter dig ved siden af karet, du nusser mit hår. Det rart.

Du løfter mig op, sætter mig på et håndklæde, lader et andet kommet omkring mig, kysser mig og løfter mig op. Du går ud på gangen, vi møder en anden pige på vejen, hun smiler, men jeg er for træt til at smile tilbage. På vej tilbage falder jeg i søvn i dine arme. Du går afsted, og ligger mig på sengen, kysser min pande og går så igen.

Jeg vågner og gnider mit øje, jeg er træt. Du har givet mig nattøj på. Det er blødt.  Rart. Jeg åbner øjnene, og håber det er et mareridt. Det må ikke være sandt. Det er kælderen. Men. Jeg begynder græde, jeg er sur, ked af det. Opgiver alt lige der. Jeg have opført mig så pænt, håbet jeg kunne bo deroppe ved de andre. Jeg rejser mig, tager den nærmeste stol og kaster den ind i væggen. Flere gange. Den går ikke i stykker. Tager den anden stol og kaster ind i væggen. Den går i stykker med det samme. Skarpe stykker. Jeg kigger på dem. Min lyst til at cutte er tilbage. Jeg lader et af stykkerne ramme mit håndled. Smerte. Rart. I det samme som blodet kommer frem, kommer du løbende ind af døren. Hiver mig væk fra resterne af stolen. Jeg kæmper, vil have stykkerne, vil væk derfra. Jeg græder mens jeg kæmper. Du ligger mig på sengen. Tager mine manchetter og sætter dem fast til sengen. Jeg græder mere og mere. Flere mænd kommer løbende, i holder mig nede. Det føles som bæltesengen. Den fra psyk. Jeg kunne intet. Jeg mærker en nål ved armen. Det gør ondt. Du kysser min pande og hvisker

-Alt skal nok gå min lille pige jeg falder i søvn, der må have været noget sove medicin i den nål.

Jeg vågner igen. Du sidder på en stol ved siden af mig. Du kigger på mig. Jeg er stadig spændt fast. Det hele snore rundt. Jeg kigger på dig. Du siger ikke noget. Jeg har ikke lyst til det. Mine læber er tørre. Du nusser min kind, og tager et glas med saftevand og et sugerør. Jeg vil ikke.

-Drik mumler du så, jeg drikker lidt, ikke meget. Jeg kigger ned efter resterne af stolen. Det er fjernet. Du spænder mine fødder fri, men ikke mine hænder. Jeg kigger på dig med trætte øjne. Du spænder mine hænder fri og jeg sætter mig op igen.

-Du gjorde mig bange mumler du og tager plasttik kruset med saftevand til mig, og jeg drikker lidt mere. Jeg trækker på skulderne, siger intet. Du rejser dig og kysser min pande og går. Du går ud af døren og ind kommer en anden mand, han sætter dig ved en stol over ved døren. Fedt.

Timerne går, jeg sover lidt, men alligevel ikke, jeg kan ikke, vil ikke. Jeg prøver regne ud hvad der skete efter den stol. Min arm er bundet ind i plastre og en bandage. Det svier. Jeg prøver tage min bog, men kan ikke koncentrere mig. Du kommer tilbage efter længere tid, du sætter mine hænder sammen og sætter snor i.

-Opfør dig pænt, og vi kan snakke om at du kan komme op og bo ovenpå om en månedstid igen Siger du lavt, og jeg går efter dig i mit nattøj. Jeg har en anden bluse på, den er kortærmet. Vi går mod haven, og da vi kommer ud, slipper du snoren, og går indenfor igen. Du lader en mand sidde på en stol og holde øje med mig. Jeg går lidt rundt for mig selv. Lidt efter kommer nogen af de andre piger ud. De kigger på min arm og ligner alle spørgsmålstegn.

-Jeg var træt af kælderen får jeg bare mumlet frem, og ikke andet. De havde haft så ondt af at jeg skulle sidde i haven hele natten. Jeg kigger rundt på dem alle.

-Der var en der havde lagt en anonym besked på kontoret, og sagt jeg ville stikke af igen Siger jeg og kigger rundt på dem alle, de ryster alle sammen på hovedet, og havde ingen ide om det. Jeg kigger ind mod døren, og du går med en anden pige og snakker med hende, jeg kan lige skimte i går ind i et rum. Det rum.

Timerne går, og luften er dejlig. Frisk. Du kommer ud, og sætter snoren i, igen. Vi går ind mod spisesalen. De andre skal ikke spise endnu, og jeg er ikke sulten rigtigt. Der bliver sat noget mad foran mig, men jeg spiser det ikke, min sult er der ikke, lige modsat. Jeg tager en mundfuld, det er alt. Du sætter snoren i, og hiver mig afsted mod kælderen. Min arm gør ondt, og jeg græder, jeg kan ikke kæmpe imod med den arm. Du smiler for dig selv. Du går langsomt ned af trapperne og åbner døren.

Jeg går ind og kigger, her er lavet om. Ret meget. Sengen minder mig mest og alt om en bælteseng. Jeg kigger rundt, der er nye stole. De er sikkert testet. Du lukker døren, og fjerner snoren. Du kysser mig, vi går baglænds, jeg lander på sengen. Du lader dine hænder komme under min bluse, du hiver den op kysser mig op af maven, det er skønt. Du løfter min røv, lader mine natbukser komme af. Du kysser min røv lidt, inden jeg lander over knæet, og du begynder slå, det gør ondt, men ikke ondt nok, efter noget tid og jeg har små pivset lidt kigger du ned på mig.

-Havde du tænkt dig at stikke af? Jeg ryster på hovedet, jeg havde overvejet det, men droppet det efterfølgende. Du rammer mit inderlår, og det gør ondt ikke at sige noget. Du lader en finger glide ind i mig, og jeg snapper efter luft. Du lader en anden finger kommer ind. Jeg skylder ryg og bider tænderne sammen.

Du nyder det, jeg nyder det. Det hele er rart lige nu. Du er sød, og intet er i vejen for jeg kan blive ved dig for evigt. Eller. Du rejser om nogen dage igen. Jeg hader det. Vil være ved dig altid. Jeg kommer, du kysser mine læber. Lader et tæppe om mig varme mig mens jeg ligger hovedet på dit bryst og lukker øjne. Lige nu er alting som jeg håbede og perfekt.

-Du bliver nød til at bo hernede det næste stykke tid Mumler du. Jeg kigger op på dig og sukker lavt, vidste det egentligt godt.

-Men jeg tror godt du kan blive lukket i haven nogen gange hvis det er godt vejr Hvisker du, og jeg bliver helt glad.

Du ligger armen omkring mig, og klokken er efterhånden 23. Jeg falder i søvn på dit bryst, og nyder dit nærværd. Det er rart du er her. Men alligevel nemmere at turde stikke af uden du er her. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...