Forkert kærlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
Hvad sker der når man vågner op et fremmede sted, et sted man ikke kender og folk begynder forvente noget af en.? Det her er min historie om mit liv og om min lang kamp om friheden.

10Likes
14Kommentarer
10360Visninger
AA

13. Avisen

Det bliver aften og mørkt, jeg går ud af døren, vi har spist for flere timer siden. Jeg går stille rundt, ingen ser mig. Jeg har mine løbesko på. Jeg går hen til hovedindgangen og ud af døren, står og kigger lidt, inden jeg sætter i løb. Mit hjerte er helt oppe i halsen, og jeg kan mærke det er svært det her. Jeg vil tilbage, men du er ligeglad.

 Jeg løber langt, og kan ikke se hvor jeg er, der er en vej, jeg følger den. Alarmen går. Jeg forsætter ind mellem nogen træer, og de burde ikke kunne se mig nu. Jeg sætter mig ned og prøver få vejret. Jeg kan se flere biler køre afsted derfra, mit hår er gemt i en hættetrøje. Der bliver kaldet. Jeg svare ikke, holder mig for munden og sætter i løb igen. Jeg er bange, jeg kan høre dem kalde. Burde gå tilbage, burde tage min straf, men jeg vil ikke. Tør ikke. Jeg løber i flere kilometer, mine ben er ømme. Jeg ser et hus.

Jeg løber så hurtigt jeg kan op til det her hus og banker på. En dame åbner døren og jeg prøver fortælle hende hvad der er sket. Hun lukker mig ind, og ringer efter politiet. Jeg kigger rundt i huset, det ligner det er en ældre dame der bor her, her er pænt og rent. Jeg kan mærke min puls er hård, svær, jeg kan ikke rigtigt trække vejret. Jeg sidder i en stue ved siden af gangen. Døren bliver åbnet, jeg holder vejret. Det er en mand, han forklare mig på engelsk han er en civil mand, og alt nok skal gå. Jeg sætter mig ind bag i bilen, og lader ham lukke den efter mig. Efter få minutter går det op for mig, han ikke er politi mand. Han er nede fra jer af. Jeg er bange igen. Kan ikke åbne døren, der er børnelås. Pis! Jeg kan allerede mærke min røv svie. Han holder ind foran huset.

Flere mænd kommer ud og kigger på mig. Manden åbner døren og siger jeg skal sætte mine håndled med manchetterne frem. Han tager en snor i, og jeg kæmper for første gang i lang tid. Jeg prøver, han taber snoren. Jeg løber. Løber lige ind i nogen andre mænd. Jeg sukker og den ene tage snoren. Jeg sætter mig meget i mod. Jeg er virkelig bange for hvad der vil ske med mig nu. B kommer gående. Han tager snoren.

-Vi har allerede gjort kælderen klar til dig. Siger han lavt og jeg nikker. Tårerne triller ned af kinderne på mig. Jeg følger med ned af trapperne, bag den lukkede dør. Han kigger op på mig.

-Vi er desværre nød til at ikke give dig noget mad den næste uge. Du tog selv den beslutning. Jeg kigger op på ham med tårer i øjne og nikker.

-Der er stadig vand og det ude på toilettet. Du vil blive straffet med 100 slag i morgen, og derefter får du ikke mad det næste stykke tid mumler han. Jeg nikker, han lukker og låser døren efter sig. Jeg vidste det.

Jeg falder i sent i søvn den aften. Det er svært. Jeg vil snart hellere dø end at være her. Hvorfor skal jeg være her.

Jeg går rundt i flere timer dagen efter. Rundt i en cirkel. Mine ben er ømme. Jeg lukker øjne flere gange og forstiller mig du er ved mig, at alt nok skal gå. Men det kan jeg ikke. Jeg ved alting ikke vil gå, for sådan er verden ikke. Jeg sover flere gange i løbet af dagen, og kan til sidste ikke finde ud af om det er dag eller nat. Jeg sukker. Hvorfor skulle jeg prøve, jeg vidste jeg ville ende hernede. Jeg går i bad, og krøller mig sammen under vandet. Græder flere gange. Lyst til at cutte. Men så kommer i bare løbende. Jeg ville ikke engang kunne nå at hænge mig, i ville opdage. Alt for hurtigt.

Der går nogle dage. Min mave er begyndt at gøre ondt. Jeg ignorere det. Ligesom jeg dengang ikke spiste i 14 dage. Jeg sukker. Dengang verden var god, jeg havde noget med en dreng, noget med en ven, og min hest. Jeg savner hende jeg vil så gerne hjem igen. Døren bliver åbnet og jeg kigger over mod den. Det er B. han smiler og kommer ind og lukker døren efter sig. Jeg kigger på ham og kigger væk.

-Jeg har lidt læsestof med mumler han og prøver munder mig op. Det hjælper ikke. Han ligger en avis på mit skød.

-Kyssede sin hest farvel og forsvandt står der på forsiden. Den er ca 3 uger gammel. Jeg trækker på skulderen.

-Jeg ville ønske du kunne komme hjem og være en normal pige igen, men det ved du godt ikke er en mulighed, og slet ikke efter det her stunt du lavede. Jeg nikker og kigger væk. Han trækker mig ind til ham.

-Du er meget bedre end Mathilde hvisker han mig i øret, jeg smiler og kysser hans kind. Han krammer mig.

-Kun 2 dage tilbage smiler han og lukker døren. Jeg vil ud, nu. Hjem.

Jeg læser en af bøgerne. Falder i søvn og vågner. Min døgnrytme ender med at forsvinde helt. Døren bliver åbnet. Det er dig. Du åbner døren og smiler til mig.

-Må jeg komme ind? spørger du og jeg trækker på skulderen, jeg har intet valg alligevel. Du tager en af stolene og sætter foran mig. Du sætter dig og kigger mig i øjne.

-Jeg holder virkelig af dig. Men da du kom tilbage havde jeg allerede Mathilde med på vej tilbage. Jeg ville ønske jeg havde vist at B og de andre havde fanget dig. Men da jeg så avisen vidste jeg det var dig. Jeg trækker på skulderen og kigger væk.

-Det er virkelig dig jeg holder af efterhånden siger du lavt. Jeg mærker tårerne på vej ned af kinderne.

-Jeg kan bedre lide B efterhånden græder jeg, jeg trækker fødderne helt op i sengen, som et forsvarsløst dyr. Du ved ikke hvad du skal gøre. Men du sætter dig ved siden af mig. Jeg vender mig væk fra dig.

-Hov du jeg kigger på dig.

-hvad vil i ellers? Binde mig og lade mig sulte længere. Husk lige jeg flere gange har haft spiseforstyrrelse ” jeg græder. Du holder bare om mig, indtil jeg falder i søvn. Jeg vågner og ser jeg ligger på dit bryst. Jeg kigger op på dig.

-Skal du ikke op til Mathilde? mumler jeg og lukker øjne træt igen.

-Det burde jeg, men synes nu det er meget rart at ligge her jeg smiler til dig.

Jeg sætter mig op og går ud og tager lidt vand. På vej ind ser jeg B er kommet.

-Nå Tøs, hvordan har vi det i dag? siger han da han opdager mig.

-Kunne gå bedre, men sådan er det at bo i en kælder. Kom jeg til at afbryde noget? han ryster på hovedet

-Mig og M stod bare og snakkede om hvornår du skulle ha lov til at være i haven igen jeg kigger på dem.

-Og vi synes du skal ha lov til at få 30 min her senere på eftermiddagen, med nogen af de andre piger. Jeg smiler og liver helt op.

-Men du får først mad i morgen, og der er vagt til at holde øje med dig udenfor jeg nikker og går ud for at fylde mit glas op med vand, da jeg kommer tilbage er i begge væk igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...