Vi er døde fisk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2016
  • Opdateret: 28 mar. 2016
  • Status: Igang
Bidrag til Drømme-konkurrencen, valgmulighed 3

5Likes
12Kommentarer
242Visninger

1. 1

"Kun døde fisk følger med strømmen "

Det er sandt. Alle og enhver ved, det er bedst at være anderledes. Som små drømte vi alle sammen om at være krigerprinsesser og diskodronninger. Vi ville være noget særligt, berømte og genkendte. Men hvis alle har den drøm, hvorfor er der så så få mennesker, der følger den? Er vi bare for bange for andre folks pegende fingre? Hånlige kommentarer? Men hvad nu hvis vi godt ved, at den hånlige kommentar bare er et dække for beundring og misundelse, sådan som vores forældre altid siger? Hvorfor gør det ingen forskel? Er vi mennesker bare komplet idiotiske? Fanget i en skør verden, hvor den der ligner alle andre mest, er den der bliver mest beundret? Nej, vi er ej. Men det er der ingen, der forstår.

Vi er alle som en flok døde fisk, der bliver trukket af en flodbølge. Med halvlukkede øjne og et forvirret verdensbillede om, hvis folk tror vi er døde, vil de ikke angribe. Men hvad er livet så værd, hvis man spilder det hele på at lege død? Vi er som døde fisk, der bliver trukket afsted. Kun få gange vågner en op og forlader stimen. Jeg beundrer de som tør det, jeg ikke selv gør. For jeg ved jo godt, at jeg er en død fisk. En død fisk som alle andre. Iført mascara fra Dior og Chanel-parfume, falske solbriller fra Gucci og Levi’s jeans, er jeg bare én død fisk, i et overfyldt hav. I smug tilhører alle blikke den anderledes, hvis stil ikke var matchende med sin omkreds stil. Det er i sandhed den, vi alle beundrer. Men ingen kan se, at de selv kan blive den beundrede. Det eneste man skal gøre er bare, at være sig selv. Men det er der ingen, der forstår.

Jeg er en sand hykler, at tænke den slags ting. For jeg er jo selv bare en dum død fisk, der ikke tør svømme væk fra de andre. Jeg selv ser jo bare på de mest populære og tænker, at hvis jeg var som dem, ville livet være nemmere. Jeg er ikke mere intelligent end så mange andre, men en ting forstår jeg måske bedre end de fleste; Det er ikke fedt at være så fucking mainstream, eller ligne klassens diva. Men alligevel er jeg blot endnu en hykler, der er for skræmt til at følge sin drøm. Min drøm er, at være anderledes. Er alles ikke det? At være bemærket, altså? Så egentlig har vi en fælles drøm. Men det er der bare ingen, der forstår.

Så er vi vel bare døde fisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...